Forskning i sanerings- og byfornyelsespolitik
Det Humanistiske Fakultet ved Aarhus Universitet bevilgede i begyndelsen af 2011 Kristian Buhl Thomsen og centret et treårigt ph.d.-stipendium til at undersøge 'Strategier og ideologier i den danske sanerings- og byfornyelsespolitik 1939-1990'. Med ph.d.-projektet vil Kristian Buhl Thomsen dykke ned i Boligtilsynsrådets og Saneringsnævnets arkiver og med det som udgangspunkt lave en analyse af de ideologiske og politiske kampe, der prægede politikken i en række danske byer fra den første danske saneringslov i 1939 til 1990, hvor en ny byfornyelsesstrategi begyndte at slå igennem. Det er projektets tese, at navnlig to overordnede grupper prægede udviklingen. På den ene side stod den modernistiske retning, som med fokus på økonomiske og funktionelle overvejelser var fortalere for totalsaneringer af hele kvarterer som vejen frem, når tidens meget dårlige social- og boligforhold skulle fjernes fra bybilledet. På den anden side stod den romantiske gruppe, der med fokus på bykvarterers eksisterende arkitektoniske og æstetiske potentialer var fortalere for bygningsforbedringer og bevaring. – En mere nænsom retning, der langsomt sejrede med introduktionen af begrebet byfornyelse i lovgivningen i 1983. Stipendiet løber frem til januar 2014.
Kristian Buhl Thomsen forsvarer onsdag d. 18. november 2015 sin ph.d.-afhandling på Aarhus Universitet.
I en ny ph.d.-afhandling undersøger historiker Kristian Buhl Thomsen praksis og ideologi i dansk sanerings- og byfornyelsespolitik fra 1939 til 1983. Kristian Buhl Thomsen har siden 2011 været ph.d.-stipendiat ved Dansk Center for Byhistorie og Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet. Hans afhandling har titlen 'Da de danske byer blev revet ned – Praksis og ideologi i dansk sanerings- og byfornyelsespolitik 1939-1983'.
Læs mere om forsvaret her.
Siden 2011 har ph.d.-stipendiat Kristian Buhl Thomsen arbejdet på et ph.d.-projekt om strategier og ideologier i den danske sanerings- og byfornyelsespolitik 1939-1990.
Med sit ph.d.-projekt dykker Kristian Buhl Thomsen ned i lokale boligkommissionsarkiver og i det statslige Boligtilsynsråds arkiv med henblik på at lave en analyse af den danske sanerings- og byfornyelsespolitiks udvikling fra den første saneringslov i 1939 til 1990.
Projektet undersøger politikken og byrummets udvikling i en lang række byer spredt i landet. Det er både et socialpolitisk og byplanpolitisk emne, men det er også fortællingen om de politiske kampe, der prægede og formede politikområdet.
Deltagerne i disse politiske kampe bestod af mange forskelligtartede grupper såsom politikere, arkitekter, almindelige borgere, politiske aktivister, museumsfolk og historieinteresserede. Trods store forskelle imellem grupperne på detailniveau kunne de overordnet kategoriseres under to hovedsyn vedr. grundlaget for livskvalitet i byen: - Et modernismevenligt syn og et modernismekritisk syn, der kom til udtryk i heftige diskussioner om nedrivninger af hensyn til sociale forhold og funktionel byplanlægning og i diskussioner om bevaring af hensyn til bygningshistoriske værdier.
Det modernismevenlige syn dominerede politikken fra 1940'erne til 1960'erne, hvilket kom til udtryk i omfattende totalsaneringsprojekter med et efterfølgende massivt nybyggeri og i store gadegennembrud. Fra 1960'erne og frem til 1980'erne fik det modernismekritiske syn imidlertid langsomt fodfæste, idet et nyt syn forkastede den hidtidige begejstring for tidens modernistiske arkitektur og i stedet fandt værdi og kulturhistoriske potentialer i det bestående bybillede godt hjulpet på vej af 1970'ernes økonomiske krise, som førte til skrinlæggelsen af mange af de store og bekostelige totalsaneringsprojekter.
Derved vandt en mere nænsom retning frem, og denne retnings sejr blev tydeligt fra 1983, hvor begrebet byfornyelse officielt introduceredes i lovgivningen.
Stipendiet løber frem til 2014.
Se projektbeskrivelse her.
