Ribe er Danmarks ældste by og fejrede i 2010 sit 1300-års-jubilæum. Jubilæet blev bl.a. markeret med udgivelsen af et trebindsværk om byens historie. I en moderne form præsenteres her den nyeste viden.
Bind 3 fører Ribes historie fra 1850 og frem til i dag. Forhåbningen var, at Ribe under folkestyret ville få brudt de forudgående århundreders negative udvikling og opleve den vækst, som håndværk og industri så småt begyndte at give andre provinsbyer. Tabet af Hertugdommerne i forbindelse med krigen 1864 betød, at Ribe mistede sit sydlige opland, og mod nord begyndte konkurrencen fra den nye statshavn i Esbjerg at gøre sig gældende. Esbjerg voksede fra næsten ingenting i 1868 til at blive købstad i 1899 med over 12.000 indbyggere.
Ribe forblev dog et vigtigt administrativt centrum. Her boede amtmanden og biskoppen fortsat, og sammen med den traditionsrige Katedralskole trak disse institutioner veluddannede folk til byen.
Byens erhvervsliv undergik også forandringer og udbygninger – der kom således også industri til byen. Giørtz-familien var aktiv med opbygningen af bl.a. bomuldsspinderi, jernstøber Frederik Axelsen grundlagde Ribe Jernstøberi i 1848, og en overgang var der en stor cikoriefabrikation i byen. Åens manglende sejlbarhed var dog ét af problemerne, og selv om jernbanen blev ført til Ribe, var det ikke løsningen. Ribe var ramt af, at staten havde flyttet sit fokus mod nord – til den nye statshavn i Esbjerg.
Først i 1904 blev der på statsligt initiativ foretaget noget. Der blev nedsat en kommission, der banede vej for statslige institutioner som Ribelund (oprettet 1907) og senere en statslig overtagelse af Ribe Seminarium (1918). Byen var dog også aktiv selv ved ikke mindst ved meget tidligt i 1900-tallet at se mulighederne i en bevaringspolitik for byen, som senere gav grundlag for en markedsføring af Ribe som Danmarks ældste by. Kombineret med storke og efterfølgende arkæologiske fund fik Ribe helt enestående kort på hånden i markedsføringen i turismen-øjemed.
Værkets sidste bind omhandler endvidere folkestyrets tid, og der fortælles om byråd og institutioner. Bl.a. om den såkaldte trommemand, som man havde i Ribe indtil 1922 til at annoncere offentlige bekendtgørelser. Naturligvis fortælles også historien om vægterne – i dag bevaret som et vigtigt element i bymarkedsføringen. Endvidere beskrives kommunalreformen i 1970, hvor Ribe Kommune voksede ved indlemmelse af en række af omegnens sognekommuner. Der fortælles desuden om forløbet af forhandlingerne i forbindelse med strukturreformen i 2007, hvor Ribe endte med at indgå som en del af den nye Esbjerg storkommune.
Bindet sluttes af med et afsnit om byliv og kultur, hvor byens kulturelle tråde fra 1850 og frem til i dag knyttes sammen og ses i et overordnet perspektiv.
Forfattere
Søren Bitsch Christensen (red.), Jeppe Klok Due, Karsten Eskildsen, Kim Furdal, Mette Guldberg, Christian Larsen, Leif Hansen Nielsen, Niels Wium Olesen, Poul Ove Pedersen, Steffen M. Søndergaard, Kristian Buhl Thomsen og Jens Toftgaard.
Pressen skrev
"Et grundigt og detaljeret stykke byhistorie med en velskrevet fremstilling, som er den historiske by værdig.” (Historie-Online.dk).
Læs anmeldelsen her.
Fakta om bogen
Ribe Bys Historie 3
Skrifter om dansk byhistorie 9
Søren Bitsch Christensen (red.)
Dansk Center for Byhistorie og Esbjerg Kommune, 2010
381 s., ill.
ISBN 978-87-89085-53-1