Årsberetning 2008

Landsudstillingen 1909-2009

Dansk Center for Byhistorie modtog i august besked fra Kulturarvsstyrelsen om, at der er godt 450.000 kr. på vej til at genskabe Landsudstillingen 1909 på internettet. Pengene kommer fra puljen Kulturnet Danmark og uddeles på grundlag af et forprojekt, som centret gennemførte i begyndelsen af året.

Landsudstillingen spiller som bekendt en stor rolle i Den Gamle Bys egen historie. Museet kan i 2009 fejre sit hundredårsjubilæum regnet fra genopførelsen af Borgmestergården på udstillingen i 1909. Udstillingen er langt fra kun interessant for Den Gamle Bys historie, for den var tillige både en rigtig Århusbegivenhed og en byhistorisk markering.

Vores primære ønske med projektet er at formidle den moderne industribys historie ved at tage udgangspunkt i Landsudstillingen. Projektets mål er således at skabe en digital rekonstruktion af Landsudstillingen med bygninger, terræn og til dels udstyr og mennesker og derefter udstyre denne med historiske tekster, billeder og film, som kan besøges i en 3D-animation – Den Virtuelle Landsudstilling. Modellen skal ligge på Dansk Center for Byhistories hjemmeside Den Digitale Byport. Projektet ligger i forlængelse af Den Virtuelle Købstad anno 1830 (som også ligger på Den Digitale Byport) og fungerer således som en fortsættelse af fortællingen om byernes udvikling på vores hjemmeside.

Man kan spørge, hvorfor vi så ikke ønsker at lave en fuld model af ‘industribyen’ i stedet for at gå omvejen og præsentere Landsudstillingen? Landsudstillingen var netop et projekt, der skulle fremvise udviklingens højdepunkt i 1909, og da udviklingen tidligst viste sig i byerne, var byerne også rigt repræsenteret på udstillingen. Landsudstillingen kan således både opfattes som en fremtidsvision og som en demonstration af den industrielle udvikling på sit foreløbige højdepunkt. Dette giver os mulighed for at formidle byhistorien omkring 1909 i sin mest fuldendte form, uden at formidlingen forvirres af rester af den førindustrielle by, og vi kan tydeliggøre den fremtidsforventning, som industrialiseringen førte med sig. Endvidere vil det være en uoverkommelig opgave at modellere en hel industriby fra starten af det 20. århundrede op i 3D, fordi byerne var blevet så store.

Landsudstillingen var fantastisk smuk med en særpræget og pragtfuld arkitektur, og den blev besøgt af 667.000 mennesker – et utroligt antal. Men hele udstillingen blev revet ned, da den sluttede efter et halvt år. Så bortset fra enkelte bygninger her og der findes der ikke spor af udstillingen i dag. En rekonstruktion i 3D vil derfor kunne tilbyde en arkitekturhistorisk oplevelse ud over det sædvanlige. Endelig står landsudstillingen som et historisk monument over provinsbyernes accelererende selvstændige udvikling ud af hovedstadens altdominerende skygge. At Landsudstillingen 1909 kom til at ligge i Århus, vidner således om stærke økonomiske, sociale og kulturelle kræfter i provinsbyerne, og det var et dristigt, selvstændigt initiativ, der havde været utænkeligt blot ti år forinden.

Modelleringsarbejdet sker på den måde, at der opbygges en målfast model i 3D ud fra udstillingsarkitekten Anton Rosens tekniske tegninger. Modellen forsynes så med en billedoverflade. Vores vurdering er, at Landsudstillingen fotografisk set er tilstrækkeligt veldokumenteret, til at man vil kunne rekonstruere den, så bygningernes facader altovervejende vil kunne beklædes med fotos.

Vores partnere på både forprojektet og det endelige projekt er arkitektfirmaet Kollision i/s i samarbejde med CAVI (Center for Avanceret Visualisering) ved Aarhus Universitet. Projektet vil desuden blive en del af den officielle markering af hundredårsjubilæet, som koordineres af VisitAarhus Events under navnet DIALOG09.

Pensionærer og logerende søges!

Mange skilte har gennem tiden været sat i vinduet med denne ordlyd, men nu er det centrets ph.d.-studerende Mette Tapdrup Mortensen, der annoncerer. Hun er i gang med at undersøge, hvordan enligt stillede boede i større danske byer i første halvdel af 1900-tallet. Det hører det moderne byliv til, at der kom andre boformer end den traditionelle mester-svend-lærling-husstand og senere kernefamilien. I den moderne by fik mange mennesker en periode af deres liv, hvor de arbejdede, mens de endnu ikke havde stiftet familie. Nogle boede hjemme, andre boede hos slægtninge, på et lejet værelse, på pensionat eller hotel, på kollegium, i deres egen lejlighed osv. Flere end nogensinde før giftede sig ikke eller levede som fraskilt og separeret. Det er disse boformer, Mette Tapdrup Mortensen skriver om, særligt pensionaterne.

Pensionat. I dag et forældet ord, der smager af klunkemøbler, tantefrisurer og mærkelige ugifte eksistenser. Men fx i 1930’ernes Danmark havde mange provinsbyer pensionater, der tilbød middag og/eller værelser til mennesker, som typisk var enligt stillede eller på moderne dansk, singler. Det vil sige en broget gruppe af unge (ugifte eller måske forlovede), midaldrende (der havde udskudt eller fravalgt ægteskab) og ældre (enker, enkemænd eller ugifte). Nogle steder var pensionærerne arbejdere, andre steder var det de nye typer af funktionærer, og en sjælden gang imellem var de ægtepar. Fælles var, at det var mennesker, som ikke havde mulighed for eller ikke ville bo og lave mad selv. Og så har de også til fælles, at det er svært at skrive deres historie, fordi kilderne er væk eller aldrig har været der. I historikerens arbejde er det allersværeste at finde oplysninger om dagligdagen.

Mette Tapdrup Mortensens fik i foråret omtale i flere landsdækkende medier, hvor hun opfordrede folk til at skrive til hende om deres oplevelser på pensionater ved at udfylde en spørgeliste – og ellers bare skrive løs. Hun fik en overvældende respons, der vidner om, at projektet rammer ned i et emne, der i dag ligger ude i et hjørne af vores hverdag, men som tidligere var yderst vedkommende og udbredt. Besvarelserne overdrages senere til Den Gamle By, hvor de også kan anvendes i Den Moderne By til at dokumentere hverdagens leveformer i 1900tallet.

Forskerverdenen har også taget projektet til sig med interesse, og Mette Tapdrup Mortensen har i foråret 2008 opholdt sig ved Centre for Urban History i Leicester i England, hvor hun havde lejlighed til at fremlægge sine undersøgelser. Hun har præsenteret undersøgelsen ved European Social Science History Conference i Lissabon og for danske forskere på et seminar, som blev afholdt af Center for Bolig og Velfærd.

Internationalt samarbejde

2008 har i det hele taget budt på en styrkelse af centrets internationale kontakter. Søren Bitsch Christensen fik i 2007 sæde i det anerkendte tidsskrift Urban Historys internationale rådgivende redaktion, og han deltog i forlængelse af det årlige redaktionsmøde også i Urban History Groups årsmøde i Nottingham, England, i marts. Disse møder i Urban History Group har gennem årene betydet meget for britisk byhistorie og dermed også for byhistorie i mange andre lande, for Storbritannien har stor indflydelse på dette felt. Gruppen er bemærkelsesværdigt løst organiseret. Man er medlem, hvis man møder op. Den har ingen fast struktur, og det overdrages til nogle enkelte ansvarlige at stå for de enkelte møder, men i praksis finder man selvfølgelig nogle betydningsfulde, gennemgående personer. Vi har ladet os inspirere af formen på disse årsmøder til at lave noget tilsvarende på centrets egne årsmøder, hvor vore egne medlemmer har mulighed for at give kortere eller længere præsentationer af deres eget igangværende arbejde.

Andre internationale forbindelser er opstået på grundlag af forskning og formidling. Søren Bitsch Christensen deltog i juni i den nordiske markering i Stockholm af åbningen af et stort internationalt webprojekt om Østersøområdets historie. Der er tale om en hjemmeside kaldet Baltic Connections, der bl.a. kan lede folk på sporet af arkivmateriale om Østersøområdets historie i alle de lande, der ligger ud til det store hav. Søren Bitsch Christensen præsenterede i den forbindelse de søfartshistoriske databaser, der ligger i Den Digitale Byport. De tilstedeværende tog særdeles godt imod databaserne, men når man tænker på, at materialet har en klar international relevans, er det ærgerligt, at de ikke foreligger i en engelsk udgave. Her er der noget at arbejde videre med.

Borgervæbningerne er et andet emne, der er under fortsat undersøgelse ved centret. I 2007 kunne vi lancere den store database om danske byers borgervæbninger 1550-1870, og i år har arbejdet især handlet om at sætte den danske historie ind i en international sammenhæng for at kunne se ligheder og forskelle. Der har vist sig at være en overvældende og meget inspirerende udenlandsk forskning i, hvordan statsmagten forholdt sig til at inddrage civile borgere i det, man kalder statens volds- og våbenmonopol. De fleste steder foregik borgernes bevæbning og oprettelsen af militære korps med statsmagtens velsignelse, andre steder var det udtryk for borgernes trang til selvstændighed. Søren Bitsch Christensen deltog i den store internationale byhistoriske konference, der i år fandt sted i Lyon i august og havde en session om borgere og soldater i tiden før industrialiseringen. I september gik turen til Potsdam, hvor byens universitet havde sammenkaldt en imponerende forsamling af især tyske forskere, der arbejder med forholdet mellem statsmagt og folk og herunder ser på spørgsmålet om mobilisering af folket ved at indlemme dem i hæren eller f.eks. borgervæbninger.

Intet år uden tætte forbindelser til vore kolleger på Det Stads- och kommunhistoriska institut i Stockholm, som under ledelse af Lars Nilsson har været blandt Europas førende byhistoriske miljøer i mange år. Lars Nilsson har rejst finansiering til at sammensætte en blandet europæisk forsamling af forskere med interesse i den nyeste byhistorie. Det finder sted under overskriften The Post-Industrial City: Urban challenges and responses since 1950, og Søren Bitsch Christensen deltog i det første møde i denne forsamling på Stockholms Universitet i november.

Stadig center for danske byhistorikere

Centret har fra begyndelsen haft som formål at samle danske byhistorikere til fælles projekter og drøftelser af aktuel forskning. Dansk byhistorie har jo eksisteret i mange år, og også længe før centret blev oprettet i 2001. I 2007 rejste arkivar ved Københavns Stadsarkiv, Peter Henningsen, en debat i tidsskriftet Historie om dominerende retninger i forskningen før og nu. Hans indlæg medførte i foråret 2008 svar fra andre byhistorikere i samme tidsskrift, og selvom der var forskellige udlægninger af forskningens tilstand, var det glædeligt at konstatere, at der inden for kredsen af danske byhistorikere er vilje og lyst til at diskutere de mere principielle forhold. Alle deltagere i debatten var for øvrigt medlemmer af Dansk Komité for Byhistorie, som udgør centrets repræsentantskab.

Netop Dansk Komité for Byhistorie har centret et tæt samarbejde med, og de to parter kunne sammen med Landsarkivet for Sønderjylland og Museum Sønderjylland – Institut for Sønderjysk Lokalhistorie indkalde til et seminar på Landarkivet 28. oktober om sønderjysk byhistorie Byer og grænser – det slesvigske eksempel. Seminaret blev indledt med foredrag af først arkiv- og forskningschef Lars Henningsen fra Studieafdelingen og Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, og derefter arkivar og Statens Arkivers forskningschef Hans Schultz Hansen. De to gav en sammenfattende karakteristik af bytyper, bysystemer, økonomi, bybefolkning og særlige administrative forhold i Sønderjylland hhv. indtil ca. 1814 og efter ca. 1814. Herefter fulgte et foredrag om Grænseændringen i 1864 og de sønderjyske byerhverv af forsker, ph.d. Leif Hansen Nielsen, Landsarkivet for Sønderjylland, om grænseændringen i 1920 og dens økonomiske og befolkningsmæssige konsekvenser af forsker, ph.d. Morten Andersen, Landsarkivet for Sønderjylland, om Heinrich Jessen og andre sønderjyske foretagere i dansk eksil efter 1864 af Henrik Fode, Århus Byhistoriske Fond, og om byggestil og byplanlægning nord og syd for grænsen omkring 1900 af overinspektør Peter Dragsbo, Museum Sønderjylland – Sønderborg.

Udgivelser

Centret har i 2008 ikke stået for egne udgivelser, men bind 5 i Danske Bystudier blev skrevet færdigt i løbet af efteråret. Det er bogen Renæssancens befæstede byer, der efter planen skal udkomme i 2009.

I stedet har centret været medudgiver af to værker. De er indlemmet i skriftserien Skrifter om dansk byhistorie, der netop er oprettet til denne slags udgivelser.

I november 2007 afholdt Byplanhistorisk Udvalg ved Dansk Byplanlaboratorium, Dansk Komite for Byhistorie og Dansk Center for Byhistorie et fælles seminar på Roskilde Universitetscenter om Byerne og den byhistoriske kartografi. Foredragene herfra blev i efteråret udgivet som Skrifter om dansk byhistorie 5. Formålet med både seminaret og udgivelsen var først og fremmest at skabe mere opmærksomhed om den byhistoriske kartografi som arbejdsmetode og analyseredskab samt at åbne op for en tværfaglig dialog og erfaringsudveksling mellem byhistorikere og kortbrugere fra forskellige faggrupper. For det er jo ikke kun historikerne, der kigger på gamle bykort, det gør geograferne, arkæologerne, arkitekterne og byplanlæggerne også – men vi kigger ikke altid efter det samme og på samme måde. Alle er dog enige om, at kort bør indgå som redskab i forskningen, og det uanset om man er ved lave planlægning, registrerer kulturværdier eller ser tilbage i historien for historiens skyld. Kort er også en måde at vise resultater på, hvad Dansk Center for Byhistorie viste med udgivelsen Købstadens metamorfose. Byudvikling og byplanlægning i Århus 1800-1920 fra 2005.

Bogen har bidrag af geografen Jens Skriver, arkitekten Gregers Algreen-Ussing, historikerne Ole Degn og Peter Korsgaard, arkæologen Gitte Hansen og kartografen Henrik Dupont. De giver præsentationer af konkret anvendelse af kortmateriale til registrering og visualisering, og bogen præsenterer også kildesamlinger, så emnet bliver nemmere tilgængeligt for kommende forskere og studerende. Centret støttede udgivelsen med en bevilling fra Aarhus Universitets Forskningsfond, ligesom Byplanhistorisk Udvalg ved Vibeke Dalgas og Sven Illeris var yderst aktive ved fundraising og redaktionsarbejde.

Forstaden har også en historie

Ja, selvfølgelig har den da det! Der er jo der, de fleste danskere er født og opvokset – og når de bliver lidt ældre og stifter hjem, er det også der, mange af dem flytter tilbage til. Så historie har forstaden, men nu findes den ikke længere kun i den enkelte danskers egen erindring, men er faktisk skrevet ned.

Det er overinspektør Peter Dragsbo fra Museum Sønderjylland – Sønderborg, der har skrevet bogen Hvem opfandt parcelhuskvarteret? Forstaden har en historie. Dansk Center for Byhistorie har bidraget til finansieringen med et fondsbeløb fra Nykredits Fond og har stået for billedredaktionen. Bogen udgives som Skrifter om dansk byhistorie 6. Peter Dragsbo har arbejdet med emnet i mange år, og ingen bedre kunne have skrevet historien. Det er for centret en stor glæde, at vores bøger om middelalderbyen, købstaden, enevældens byer, industribyen Århus og den moderne by nu suppleres af en bog om forstæderne.

Peter Dragsbo har ønsket at give historien tilbage til byhistoriens grimme ælling, forstæderne, som kun de lokale historikere har skrevet om. Bogen går bag om nogle myter i byhistorien og viser nye sammenhænge mellem by og bolig, mellem samfundets klasser og byens rum. Bogen viser bl.a., at arbejderklassen har spillet en langt større, aktiv og selvstændig rolle for vore byers udvikling, end det almindeligvis bliver anerkendt. Arbejderklassen skabte i fællesskaber ikke alene det kollektive byggeri i form af de kommunale og almennyttige boligbyggerier, men også det danske parcelhuskvarter – samtidig med, at den gennem Socialdemokratiet var med til at forme den moderne byplanlægning fra 1930erne og frem. Parcelhuskvarteret er dog også resultatet af flere forskellige kræfter, der løb sammen. Mange steder opstod de bogstaveligt talt ved, at der blev bygget oven på de gamle haveforeninger, og arbejder- og middelklassen tog borgerskabets villatype til sig. Og resultatet bor millioner af danskerne i: det danske enfamilieshus med egen have.

Undervisning og vejledning

Ved Institut for Historie og Områdestudier har de studerende i år haft rig lejlighed til at blive undervist i byhistorie. Søren Bitsch Christensen har undervist et hold førsteårsstuderende i dansk byhistorie 1800-2000, og Mette Tapdrup Mortensen har haft et hold overbygningsstuderende i samme emne.

Holdet med førsteårsstuderende har bla. fordybet sig i en enkelt byejendoms historie, den århusianske ejendom på adressen Graven 18-20 i Latinerkvarteret. Ejendommen blev i foråret indstillet til fredning efter en hed debat. Fredningen var begrundet i bevarede strukturer fra barokbyggeri på stedet og i ejendommens fortid som boderække, lejeboliger for byens fattige. Vi koncentrerede os om stedets historie efter midten af 1700-tallet og fulgte især, hvordan den voksende befolkningstæthed i Århus betød, at matriklen blev tættere og tættere bebygget og beboet fra slutningen af 1800-tallet. Ejendommens historie er et lærestykke i, hvordan byhuse forandres og indrettes efter tidens behov. Graven 18-20 har huset alt fra indkvarterede soldater, vognmandsforretning, stalde, landbrug til håndværksfag, bogbinderi, korkvarefabrikation, kulhandel, pensionat en elektromekanisk fabrik. Fabrikken lukker omkring 1990 og overlader pladsen til forretningsservicevirksomheder. Arbejdet mundede ud i en rapport, der kan læses på centrets hjemmeside.

Der skrives hele tiden byhistoriske specialer ved universitetet. I år har emnerne været så forskellige som kolonihaver i Århus, kvarters- og byudvikling i Vejle 1850-1900, levevilkår i Sønderjylland under 1. verdenskrig, elektrificeringen af samfundet efter 1945 og industrisamfund i Spanien. Vi lægger gerne de specialer, der handler om dansk byhistorie, ud i vores Byhistoriske Bibliografi, så de kan læses af et større publikum.

Den Digitale Byport

Der er ikke kommet nye databaser eller samlinger til på vores hjemmeside om de danske byers historie. Vi har samlet kræfterne om at udbygge og vedligeholde de mange linksamlinger og elektroniske udgivelser, så hjemmesiden til stadighed er et omfattende og opdateret arbejdsredskab for byhistoriske forskere og interesserede, samtidig med at den giver oplysninger til et bredt publikum.

Vi har dog stærke forhåbninger om, at vi i 2009 får rejst midler til at udvide Den Digitale Byport. Det er vores ønske at få en mere leksikal del med oplysninger om almene begreber og begivenheder fra byhistorien. Behovet for en sådan hjemmeside har vi til fulde fået bekræftet i år, da vi med nyt analyseværktøj kan komme helt i detaljer med de brugeradfærd, der findes på hjemmesiden. Det første halvår af 2008 er vores hjemmeside blevet besøgt mere end 84.000 gange svarende til 463 besøg om dagen. Hvis man sorterer gengangerne fra, er det samlede antal besøgende 69.500 besøgende. De besøgende opholder sig i gennemsnit halvandet minut på hjemmesiden, hvilket ikke lyder af meget, men det giver jo rigelig tid til at printe ud og kopiere det, man er interesseret i. Ved hvert besøg bliver der vist knap tre sider. To ud af tre ser dog kun en side, men en tredjedel ser således flere end en side, og ved næsten 1500 besøg blev der set på mere end tyve sider. Tyve procent af de besøgende vender desuden tilbage til hjemmesiden.

Vores besøgende består således af en stor gruppe, der går ind og finder en enkelt oplysning eller forlader hjemmesiden igen i en fart, velsagtens fordi de ikke fandt det, de ville, eller kom ind ved en fejltagelse. Sådan er spillets regler på internettet. Men der er også en stor gruppe på adskillige tusinde besøgende, der giver sig god tid og besøger mange sider.

Det har også været muligt at se, hvad folk ser på hjemmesiden, og uden at gå for meget i detaljer kan det siges, at den hjemmeside, hvor de besøgende opholder sig længst tid, er Byhistorisk Bibliografi, hvilket er meget tilfredsstillende. Andre populære sider er Monumenter i købstaden 1864-1920, Danmarks købstæder – med præsentation af de enkelte købstæder, Danmarks lokaladministration 1660-2007 og Den Virtuelle Købstad. Specialiserede kildesamlinger som Stiftsrelationerne i 1735 og søfartsdatabaserne er kendetegnet ved færre, men meget længere besøg.

Strategi

Centret eksisterer grundlæggende for de lønmidler, som Den Gamle By, Institut for Historie og Områdestudier og Det Humanistiske Fakultet ved Aarhus Universitet giver til betaling af lederstillingen. Den øvrige virksomhed er afhængig af eksterne bevillinger bortset fra et beløb til drift, som de tre nævnte også giver.

Denne økonomiske situation har naturligvis i årets løb givet stof til strategiske overvejelser. Nogle af de kerneaktiviteter, der blev formuleret i den forbindelse, viste sig allerede på kort sigt at være levedygtige. Centret blev således kontaktet af Århus Kommune og Fonden Realdania, der bad os udarbejde en ansøgning til Kulturarvsstyrelsen om en historisk udredning af bevaringsværdierne på det nu nedlagte Godsbanegårdsareal i Århus. Ansøgningen er ikke behandlet i skrivende stund, men uansat udfaldet kan sådanne myndighedsopgaver tænkes at blive vigtige for centret fremover.

Konsulentopgaver for historiske aktører kan blive et andet vigtigt arbejdsfelt. En aftale med Esbjerg Kommune om udarbejdelse og redaktion af en byhistorie for Ribe vil således blive en af centrets hovedaktiviteter de kommende år.

Byhistorien har også vundet indpas i strategiarbejdet på Institut for Historie og Områdestudier. Under overskriften By og land samles instituttets medarbejdere til uformelle drøftelser, men der har også i årets løb været større arrangementer med internationale og nationale forskere. I august samledes 12 forskere fra Norden til et seminar om skandinavisk agrarhistorie, som også indbefattede vekselvirkningen mellem land og by. I november var instituttet vært for et internationalt symposium om by og land.

Organisation

Formand for centret er museumsdirektør Thomas Bloch Ravn, Den Gamle By, mens næstformand er institutleder Jan Ifversen fra Institut for Historie og Områdestudier. Arkiver, seniorforsker Jørgen Mikkelsen fra Landsarkivet for Sjælland er medlem af bestyrelsen i sin egenskab af formand for Dansk Komité for Byhistorie. Professor Bjørn Poulsen er udpeget af Institut for Historie og Områdestudier, og lektor André Wang Hansen er udpeget af Den Gamle By.

Støtte og donationer

Aarhus Universitets Forskningsfond: 50.000 kr. til udgivelsen af Søren Bitsch Christensen og Jørgen Mikkelsen (red.): Danish Towns during Absolutism. Urbanisation and Urban Life 1660-1848.

Nykredits Fond: 44.000 kr. til udgivelse af Peter Dragsbo: Hvem opfandt parcelhuskvarteret? Forstaden har en historie, medudgiver Dansk Center for Byhistorie.

Kulturarvsstyrelsen: 65.000 kr. til Godsbanegården i Århus – en undersøgelse af Godsbanegården som del af industrisamfundets teknisk-økonomiske paradigme med henblik på udpegning af kulturarvselementer.

Kulturnet Danmark: 454.000 kr. til web- og udstillingsprojektet Landsudstillingen 1909 - industribyens historie.

Forskning og publikationer

Mette Tapdrup Mortensen: Anmeldelse af Mats Hayén: Stadens puls. Historie 2008, 1, s. 235-237.

Søren Bitsch Christensen: Byhistorie – en markedsplads for forskere (sammen med Jørgen Mikkelsen). Historie 2008, 1, s. 122-129.

Faglige hverv

Søren Bitsch Christensen: Formand for Dansk Historisk Fællesråd. Medredaktør af Historie (indtil 1. august). Medlem af Dansk Komité for Byhistorie og Landbohistorisk Selskab. Medlem af ph.d.- og adjungeret professoratsbedømmelsesudvalg ved Aarhus Universitet og Syddansk Universitet. Medlem af International Advisory Board for tidsskriftet Urban History.

Mette Tapdrup Mortensen: Medlem af Dansk Komité for Byhistorie. Bestyrelsesmedlem i Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie. Redaktionsmedlem i tidsskriftet Fortid & Nutid.

Konferencer, studierejser og foredrag

Søren Bitsch Christensen: Deltager i Urban History Groups årsmøde, Nottingham, England 27-28 marts. Foredraget Databases and web presentations of Danish maritime history in the 18th century ved seminaret Baltic connection. Uncovering the common past of the countries of the Baltic Sea (1450-1800), Stockholm 12.-13. juni.

Paperet Danish civic militias of the 18th and early 19th century – public spectacle, disciplinary instrument or military institution? ved sessionen Citizens and soldiers in early modern Europe, IXth International Conference on Urban History, Lyon 27.-30 august. Paperet For the Protection of the Town and the Glory of the King. Danish Civic Guards between the Introduction of Absolutism and the Napoleon Wars, 1660-1801 ved seminaret Umstrittene Sicherheit. Militärische Mobilisierung, gesellschaftliche Ordnung und politische Partizipation in der Neuzeit, Universität Potsdam 11.-13. september. Medlem af forskningsgruppen The Post-Industrial City: Urban challenges and responses since 1950, møde afholdt på Stockholms Universitet 12.-14. november. Medarrangør af Sønderjysk byhistorie, Landarkivet for Sønderjylland, Aabenraa 28. oktober.

Mette Tapdrup Mortensen: Foredrag om Peder Madsens Gang – fattigbolig eller arnested for fordærv?, Slægtshistorisk Forening for Vestegnen, Glostrup 22. januar. Deltager i European Social Science History Conference konference i Lissabon 26. februar-2. marts med paperet A home in the city: boarding houses in Copenhagen 1880-c. 1960. Deltager i seminar på Centre for Urban History, Leicester, England 19. marts med indlægget Single people in Danish urban households 1880-1960. Deltager i Urban History Groups årsmøde, Nottingham, England 27-28 marts. Deltager i seminar på Center for Bolig og Velfærd (BOVEL), København 4. juni med indlægget Logerende og pensionærer - en kulturhistorisk undersøgelse af enligt stilledes boligformer i København og Århus ca. 1880-1960.

Personale

Ph.d., lektor Søren Bitsch Christensen er leder af Dansk Center for Byhistorie. Mette Tapdrup Mortensen er ph.d.-studerende, og Jeppe Klok Due er ansat som projektmedarbejder.