Indsatsen i 2007 har først og fremmest været rettet mod forskning og publikationer. Forskningen i centrets regi er dels eksternt finansierede projekter, medarbejdernes egen forskning og de tilknyttede ph.d.-studerendes forskning.
Det vigtigste eksternt betalte forskningsprojekt har været projektet Urbane netværk og urban kultur 1660-1848. Det har været støttet af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation. Projektet har i årets løb ført til et seminar, to manuskripter og en database på internettet.
15. marts blev der afholdt et seminar på Aarhus Universitet med samme titel som projektet. Seminaret havde til hensigt at fremlægge ny forskning i det, der ofte kaldes købstædernes klassiske periode. Købstædernes grundvilkår under enevælden er i hovedtræk velkendte. Perioden var præget af en stillestående økonomi for de fleste købstæder i provinsen, mens København tiltog i økonomisk og kulturel styrke. Byernes økonomiske grundlag var håndværk og handel med det umiddelbare opland i kombination med søtransport inden for rigets egne grænser.
Seminaret viste, at nye forskningsresultater i de senere år har givet os ny viden om det, vi troede, vi kendte så godt. Handelen var ofte organiseret i indviklede netværk af ikke-økonomisk art, forvaltningen blev gradvist professionaliseret og centralstyret, og den traditionelle selvstændige borgerkultur blev udfordret af patriotisme og spirende demokratiske kræfter. Der var på mange måder afgørende forskelle mellem bysamfundene ved enevældens indledning og dens afslutning.
Foredragsholderne var først seniorforsker Jørgen Mikkelsen, Landsarkivet for Sjælland, der talte om europæiske bysystemer og markeder. Ph.d.-studerende Jakob Ørnbjerg, Aalborg Universitet, berettede om Aalborgs købmandsaristokrati 1600-1660, mens cand.mag. Søren Poder, Århus, talte om sociale og økonomiske netværk i 1700-tallets købmandshandel ud fra et eksempel fra Kolding. Det fjerde foredrag faldt også inden for emnet købstadshandel og forbindelser mellem land og by og blev holdt af arkivar Bodil Møller Knudsen, Byarkivet i Horsens. Hun talte om, hvordan byen havde skaffet standsmæssige forsyninger til den gren af det russiske hof, der opholdt sig i byen mellem 1780 og 1807. Fremtidens økonomiske grundlag, industrien, blev herefter præsenteret af cand.mag. Jeppe Klok Due, Århus, med en analyse af provinsindustrien ca. 1800-1850.
Seminarets anden halvdel handlede om politiske og kulturelle emner. Cand.mag. Jørgen Mührmann-Lund, Århus, fortalte om det såkaldte oprør i Sæby i 1818, efterfulgt af cand.mag. Nina Seirup, Den Gamle By, med et foredrag om kongerejser og købstadsbesøg. Endelig fremlagde Søren Bitsch Christensen foreløbige resultater fra sin undersøgelse af købstædernes borgervæbninger.
Forskningsprojekter indeholder desuden to bogprojekter. Det ene er Jørgen Mikkelsens Bysystemer og urbanisering i Europa indtil ca. 1800 – en oversigt over nyere forskningsresultater. Manuskript giver først en overordnet præsentation af udviklingen i det internationale byhistoriske miljø siden ca. 1970 og en samlet karakteristik af nogle af de vigtigste synteser og antologier om byudviklingen i Europa indtil ca. 1800. Der er tale om et meget stofmættet og imponerende overblik over den europæiske urbanisering. Der er også et stort afsnit om byvækstens faser og et om markedshandel og bysystemer, efterfulgt af afsnit om by og statsmagt, modeller for bysystemer i teori samt empiri, metoder og redskaber i komparativ byhistorisk forskning. Til sidst fremlægges fem eksempler på bysystemer under forvandling. Manuskriptet mangler endnu den sidste redaktion, men vi håber snart at kunne udgive det. Det vil give os den grundbog på dansk om europæisk byudvikling, som vi længe har savnet.
Det sidste projekt i forskningsprogrammet er Søren Bitsch Christensens undersøgelse om danske købstæders borgervæbninger 1550-1870.
I de danske købstæder var der borgervæbninger fra begyndelsen af 1500-tallet til langt op i 1800-tallet, i de største byer indtil 1870. Borgervæbningerne var militære korps bestående af købstædernes borgere, i nogle tilfælde også af mænd uden for borgerskabets rækker. De var i princippet holdt uden for rigets egentlige hær og havde til opgave at forsvare hjembyen mod overgreb og at sikre den indre orden.
I skrivende stund er projektet så langt, at der er lagt en database frem i Den Digitale Byport. Databasen er ment som en oversigt med billeder og data. Meningen er, at den derved kan lette den bog, der også skrives på, for alt mange detaljer, så bogen kan få et mere et analytisk præg. Søren Bitsch Christensen arbejder i bogen især med borgervæbningernes betydning for borgerlig selvforståelse og standsopfattelse, forholdet mellem borgerne, disciplinering og selvfølgelig også lidt med den militære betydning.
Den Moderne By (Danske Bystudier 3) kom på gaden ved årsskiftet, og årets publikationsarbejde har derfor handlet om at få bind 4 færdig til udgivelse. Dette bind er den engelsksprogede antologi om de danske byers historie 1660-1848, som har været omtalt i tidligere årsberetninger. Den har titlen Danish Towns During Absolutism 1660-1848 – Urbanisation and Urban Life.
Her og nu ser det virkelig ud til at skulle lykkes at få bogen færdig, og vi kan derfor præsentere et internationalt publikum for en lang række af de vigtigste forskningsresultater fra de senere år. Bogen må nok siges at komme bredere rundt end de fleste antologier. Den indeholder tre oversigter over byudviklingen i Danmark og hertugdømmerne foruden 12 specialartikler om emner såsom fattigvæsen, handel, købstadslandbrug, håndværkere og håndværkerlav, København som imperiehovedstad, garnisonsbyer, stadsmusikanter, patriotiske selskaber og industri. En bred vifte af forfattere er blevet samlet fra universiteter, arkiver og museer, herunder ikke mindst flere bidrag fra Den Gamle Bys inspektører. Udgivelsen er muliggjort af generøs fondsstøtte.
Samtidig med dette arbejde er der taget hul på udgivelsen af bind 5 i Danske Bystudier. Der er tale om en bog skrevet på grundlag af det seminar, centret og Afdeling for middelalder- og renæssancearkæologi, Aarhus Universitet, afholdt i 2006 om renæssancens befæstede byer. Bag denne bog står især lektor Jan Kock og Søren Bitsch Christensen.
Endelig skal det nævnes, at Søren Bitsch Christensen og Jørgen Mikkelsen er udkommet med en artikel om dansk byhistorie i det internationalt anerkendte tidsskrift Urban History. Artiklen handler om det danske bysystem før 1800.
Centret har i år kunnet byde velkommen til vores nye ph.d.-studerende, Mette Tapdrup Mortensen. Mette kom igennem ansøgerfeltet med sit bud på, hvordan man kan skrive en afhandling om det tyvende århundredes byhistorie på en ny måde. Hendes projekt har arbejdstitlen Logerende og pensionærer – en kulturhistorisk undersøgelse af enligt stilledes boligformer i København og Århus ca. 1880-1970.
Undersøgelsen vil både beskæftige sig med lejerne og udlejerne. Begge parter kunne være enligt stillede, men det vigtigste er, at de lejere, som hun arbejder med, som regel var enten ugifte eller enker. De boede som pensionærer og logerende hos fremmede mennesker eller på et pensionat, typisk indtil de giftede sig, mens andre aldrig stiftede deres eget hjem. Denne boform blev almindeligt udbredt i de hastigt voksende byer i slutningen af 1800-tallet, og den var med tiden med til at bane vejen for helt nye opfattelser af, hvordan man kunne bo, og hvordan man kunne være familie.
I september kunne centrets tidligere forskningsmedarbejder Philip Kelsall forsvare sin ph.d.-afhandling Crisis and Change: The Development of Dutch-Danish Maritime Trade 1639-1755. Afhandlingen handler om forbindelserne mellem Danmark og datidens europæiske supermagt i økonomisk henseende, Nederlandene. Den indeholder bl.a. et stort byhistorisk afsnit, der viser, at byerne ved den jyske vestkyst, Aalborg og København var de eneste byer, der kunne opretholde den tætte kontakt til Nederlandene, da handelen mellem de to lande svandt ind i anden halvdel af 1600-tallet.
Det skal også nævnes, at Aarhus Universitet i 2007 valgte at tildele sin ph.d.-pris ved Det Humanistiske Fakultet til museumsinspektør Thomas Lyngby, Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot for afhandlingen Måder at bo på. Indretning, liv, stemninger og. bevidsthedsformer i danske overklasseboliger i byen 1570-1870. Thomas var ganske vist ikke knyttet til centret i sin stipendietid, men han er dog medlem af centrets repræsentantskab.
I samarbejde med Dansk Komité for Byhistorie og Byplanhistorisk Udvalg under Dansk Byplanlaboratorium inviterede centret 23. november til seminar på Roskilde Universitetscenter om byer og kort.
Det var et tværfagligt arrangement, hvor repræsentanter for forskellige fag og professioner diskuterede brugen af kort i forskning og formidling. Der var opstillet følgende spørgsmål på forhånd: Hvad er vigtigt og muligt at beskrive kartografisk, hvis man vil fortælle om en bys egenskaber og karakter? Hvilke muligheder og begrænsninger ligger der i udnyttelse af allerede eksisterende kort? Hvilke kartografiske værktøjer kan forskere, formidlere og byplanlæggere gøre brug af ved analyse og beskrivelse af bestemte materielle eller immaterielle strukturer i en by – eller ved studier af de danske eller europæiske byer som helhed? Hvordan kan kartografien bruges til at fortælle om byernes udvikling?
Bredden i emnet fremgår også af dagens oplæg. Lektor Peter Skriver fra Roskilde Universitetscenter havde således byen som kartografisk objekt som sit emne, mens arkivar Peter Korsgaard, Kort & Matrikelstyrelsen, redegjorde for historiske kort som hjælpemidler i byhistorisk arbejde, efterfulgt af forskningsbibliotekar Henrik Dupont, Det Kongelige Bibliotek, der talte om luftfotos og bystudier. To større kortprojekter blev præsenteret og evalueret af professor Gregers Algreen-Ussing, Kunstakademiets Arkitektskole (Danske kommuneatlasser) og dr.phil. Ole Degn (Scandinavian Atlas of Historic Towns), inden førsteamanuensis Gitte Hansen fra Bergen Museum og Universitetet i Bergen ud fra et arkæologisk perspektiv talte om kort og middelalderbyer i Skandinavien.
Der har ikke været byhistorisk undervisning i år, men der har været en god aktivitet med specialeskrivningen blandt de studerende på Institut for Historie og Områdestudier, Aarhus Universitet.
Der er i årets løb blevet afleveret fire byhistoriske specialer: Det ene havde titlen En ordentlig havebruger! En undersøgelse af Kolonihaveforbundet for Danmarks arbejde for kolonihavesagen 1910-1940 og blev delvis skrevet i samarbejde med Byarkivet i Horsens. Et andet speciale tog ligeledes udgangspunkt i en kulturinstitutions interesser; det handlede således om de kommunale tiltag over for de fattige i Sorø 1803-1933 og havde særlig fokus på Sorø Fattighus, der i dag er i Den Gamle Bys varetægt.
De to sidste specialer havde Herning som emne og markerede dermed afslutningen på centrets samarbejde med Historisk Forening for Herning Kommune. Det ene speciale analyserede Hernings topografiske udvikling 1827-1877, dvs. i byens første vækstperiode før jernbanens etablering i byen, mens det andet tog fat på tekstilarbejderne i tiden 1876-1930 og dermed en af byens mest karakteristiske grupper. I 2006 blev der tilsvarende skrevet specialer om de religiøse strømninger i Herning omkring år 1900 og om byens kristne friskoletradition. Det har været en glæde for os, at vi på den måde har kunnet bidrage til kaste lidt lys over nogle af de underbelyste sider af denne bys historie.
Med Den Digitale Byport i faste rammer i 2006 fik vi skabt en platform, som vi kan arbejde videre på i de kommende år. I 2007 har vi dog kun lagt en enkelt nyskabelse frem på hjemmesiden, nemlig den omtalte database om borgervæbningerne.
Det er dog ikke ensbetydende med, at vi ikke har planer om flere databaser og samlinger. Vi har i tidligere år skrevet præsentationer og lavet databaser om afholdsloger, sygehuse og handelsoplande mv., som vi af økonomiske grunde ikke har haft mulighed for at lægge på nettet. Det bør imidlertid kunne lykkes i den kommende tid, men det er som altid afhængig af, at vi kan rejse eksterne midler.
Vi har i årets løb søgt efter økonomisk støtte til at vedligeholde Den Digitale Byport og centrets egen hjemmeside, men indtil videre desværre forgæves. Det vil dog ikke skabe problemer på kort sigt, men på længere sigt vil det være en stor fordel at få omlagt de to hjemmesider til et format, der gør det nemmere for os at udvide og redigere uden at skulle involvere en programmør først.
Det er ikke ukendt, at støtte til drift og omlægninger er vanskeligere at skaffe end støtte til udviklingsarbejde, men vi fortsætter ufortrødent vores jagt. Vi tror nemlig fuldt og fast på, at vi har fat i den lange ende med Den Digitale Byport, og reaktionerne fra brugerne bestyrker os i, at vores model er både nyttig for forskere og studerende og appellerende og interessant for andre.
Den største publikumssucces i Den Digitale Byport har været Den Virtuelle Købstad, 3D-modellen af en typisk købstad i året 1830. Vi har selvfølgelig spurgt os selv, hvordan vi kommer videre og skaber en tilsvarende visualisering af industrisamfundets byer.
I august fik vi bevilget 100.000 kr. af Kulturnet Danmark (Kulturarvsstyrelsen) til projektet Industribyen: Landsudstillingen 1909. Midlerne skal bruges til at finpudse ideen og lave de første modeller med henblik på at søge støtte til den endelige model i næste ansøgningsrunde i 2008.
Landsudstillingen 1909 var ment som en markering af Århus’ fremgang op gennem 1800-tallet. Byen var nu landets næststørste by og provinsens ukronede hovedstad. Samtidig var udstillingen en fremvisning af de fremtidige muligheder og – på flere områder – en æstetisk kommentar til industrialismen. F.eks. benyttede arkitektstanden lejligheden til at fremlægge sit bud på en forskønnelse af stationsbyerne – de grimme ællinger blev de kaldt – med mejeri, forsamlingshus, kro mv. Andre visioner omfattede en folkepark, mønstervillaer og fremvisninger af mønsterbrug inden for fiskeri, haver og landbrug. Der var jernbanestation og museumsinstallationer som Borgmestergården (der senere blev til Den Gamle By) og Fregatten Jylland foruden post- og telegrafstation, elektricitetstårn, kommunalinstitutioner og naturligvis store haller. I løbet af sommeren 1909 blev udstillingen besøgt af mere end 667.000 gæster.
Vi arbejder med ideen om at rekonstruere hele udstillingen – naturligvis – men formidlingen vil have vægt på den teknologiske, æstetiske, økonomiske og materielle tilstand i byerne. Vi har tidligere formidlet den klassiske købstad anno 1830 ved simpelthen at rekonstruere en by. Hvorfor vil vi ikke gøre det samme med industrialismens by? Hvorfor vil vi i stedet vise en udstilling? Fordi byen eller købstaden i 1909 ikke fandtes længere i ren form. Bybegrebet var brudt op af næringsfrihed, forstæder, stationsbyer, industribyer i rasende fremgang og tilbagestående købstæder.
Den moderne by kan derimod formidles indirekte ved at fortælle den modsætningsfyldte historie om mødet mellem fortid og fremtid og ved at give en række konkrete eksempler på dette sammenstød. Det kunne være opstillingen af museumsbygninger ved siden af mønsterstationsbyen eller kontrasten mellem udstillingen af nostalgisk, men umoderne kunstflid og moderne industriprodukter.
Centrets leder, Søren Bitsch Christensen, blev i marts optaget i tidsskriftet Urban History’s International Advisory Board, dvs. den internationale baggrundsgruppe. Tidsskriftet udspringer af miljøet ved Centre for Urban History i Leicester. Dette engelske byhistoriske center står bl.a. som medarrangør af Urban History Group, som en gang om året bringer de britiske byhistorikere sammen. Søren Bitsch Christensen og Mette Mortensen deltog i år i mødet.
De nordiske kontakter har igen i år været værdifulde for centret. Søren Bitsch Christensen var i februar inviteret til Borre i Norge for at være kommentator ved et seminar om småbyer og såkaldte udvekslingssteder ca. 800-ca. 1800. Ved det Nordiske Historikermøde i Reykjavik i august var han paneldeltager ved en rundbordssamtale om bæredygtige byer, forstået både i økologisk og social forstand. Denne session var ledet af Lars Nilsson fra Stads- och kommunhistoriska institutet, Stockholms universitet, og Lars har også været pennefører for en stor ansøgning til EU’s Eurocores-program, hvor han inviterede centret til at være med i et projekt om Globalisation and the European City: Challenges and Responses since 1950. Der er ikke kommet svar endnu.
Tilskuddet fra det tidligere Århus Amt til centrets er nu indeholdt i den samlede bevilling fra Kulturministeriet til Den Gamle By og er således nu formelt en bevilling fra Den Gamle By til dækning af halvdelen af centrets leders løn. Herudover sikres centret økonomisk ved, at Det Humanistiske Fakultet, Aarhus Universitet, betaler den anden halvdel, hvilket gør det muligt at ansætte Søren Bitsch Christensen som lektor ved Institut for Historie og Områdestudier. Instituttet bidrager til centrets drift, ligesom Den Gamle By betaler den drift, der er forbundet med centrets lokaler. Centret er i årets løb flyttet ind i en af lejlighederne i Eilschous Boliger, hvor der er gode nyistandsatte og lyse lokaler.
Bestyrelsen har i 2007 haft følgende medlemmer: Formand museumsdirektør Thomas Bloch Ravn, Den Gamle By, næstformand institutleder Jan Ifversen, Institut for Historie og Områdestudier (IHO), Aarhus Universitet, udpeget af Den Gamle By lektor André Wang Hansen, udpeget af IHO professor Bjørn Poulsen, begge fra Aarhus Universitet. Jørgen Mikkelsen har den sidste bestyrelsespost i sin egenskab af formand for centrets repræsentantskab, der udgøres af Dansk Komité for Byhistorie.
Centrets faste medarbejderstab har i år været Søren Bitsch Christensen og de to ph.d.-studerende Jeppe Norskov og Mette Mortensen. Cand.mag. Jeppe Klok Due har været ansat i foråret som forskningsmedarbejder, og stud.mag. Ida Marie Høyer har været studentermedhjælper. I løbet af efteråret har der været nedsat en arbejdsgruppe til at udvikle anden-runde-ansøgningen om Landsudstillingen. Museumsassistent Lisbeth Skjernov, Den Gamle By, har gennem året ydet en stor frivillig indsats som grafisk medarbejder og med hjemmesiden.
Centret har i år haft tre praktikanter: Sebastian Fogh Nordentoft, Rasmus Christensen og Maria Eriksen Platz, alle fra Aarhus Universitet.
Lektor Søren Bitsch Christensen
Bestyrelsesmedlem i Jysk Selskab for Historie. Medlem af Dansk Komité for Byhistorie. Medlem af redaktionen for Historie. Medlem af Urban History’s International Advisory Board. Medlem af Landbohistorisk Selskab. Suppleant til Dansk Historisk Fællesråds bestyrelse. Medlem af repræsentantskabet for Foreningen for Bykultur, Århus.
Ph.d.-studerende Mette Tapdrup Mortensen
Medlem af Dansk Komité for Byhistorie. Bestyrelsesmedlem i Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie.
Ph.d.-studerende Jeppe Norskov
Redaktionsmedlem, Århus Stifts Årbøger.
Lektor Søren Bitsch Christensen
Fri kommentator ved seminaret Udvekslingssteder og småbyer i vikingetid, middelalder og tidlig nytid (ca. 800 – ca. 1800), Borre, Midgaard historiske senter i Borre, Norge, 27. februar. Paneldeltager ved rundbordssession om bæredygtige byer og kommentator ved session om Nordens økonomiske ressourcer 1000-1500, Nordisk Historikermøde, Reykjavík 8.-12. august. Deltager i Urban History Group, årsmøde, Exeter, England, 29.-30. marts. Oplægsholder ved Sandbjergseminaret Byen som arkitektur 18.-20. april 2007. Arrangør af seminaret Urbane netværk og urban kultur 1660-1848, Dansk Center for Byhistorie 15. marts, paper ved samme seminar. Deltager og medarrangør af seminaret Byerne og den byhistoriske kartografi, Roskilde Universitetscenter 23. november.
Ph.d.-studerende Mette Tapdrup Mortensen
Forelæsning Historisk formidling i praksis, Institut for kultur og identitet - historie, Roskilde Universitetscenter 27. april 2007. Deltager i Urban History Group, årsmøde, Exeter, England, 29.-30. marts. Foredrag om Peder Madsens Gang – boliger for de fattige eller arnested for fordærv?, Sydkystens Slægtshistoriske Forening, Køge, 5. marts 2007.
Lektor Søren Bitsch Christensen
Medredaktør af Danish Towns During Absolutism 1660-1848 – Urbanisation and Urban Life, Danske Bystudier 4. Heri medforfatter af indledningen og forfatter af artiklen Danish towns as economic agents in the market system ca. 1600-1850, i alt ca. 85 s.