Årsberetning 2006

2006 blev mere end noget andet året, hvor vi kunne lancere Den Digitale Byport i en mere fuldstændig form. Vi har – som beskrevet i tidligere årsberetninger – hele tiden arbejdet ud fra en forestilling om, at vores byhistoriske hjemmeside skulle rumme både databaser, historiske oversigter og en billedlig fremstilling af ”en typisk købstad”.

Dansk Byhistorisk Bibliografi er nu oppe på 3121 emneindekserede titler om dansk byhistorie, primært bøger og artikler af forskningsmæssig relevans. Danmarks Købstæder er blevet forbedret, således at der nu her præsenteres en kort historie om hver enkelt by samt er direkte links til oplysninger om den pågældende by andre steder i Den Digitale Byport. Endelig er Skibsfarten i Danmark 1787 nu helt på plads med de sidste funktioner, sådan at man kan finde både oplysninger om byernes skibsflåde og skippere, deres varer og ruter og forbindelseslinjer i året 1787 samt få det vist på kort.

Af de eksisterende databaser har der i årets løb især været interesse for Danmarks lokaladministration 1660-2007, som der linkes flittigt til fra andre hjemmesider. Databasen med de fine kort over Danmarks kommunegrænser gennem tidene har også givet anledning til adskillige henvendelser fra pressen og offentligheden i anledning af Strukturreformen.

Den Virtuelle Købstad – en 3D-model af en typisk dansk købstad 1830

Årets væsentligste nyskabelse er den billedlige og interaktive fremstilling af en typisk købstad fra året 1830, kaldet ”Den Virtuelle Købstad”. Den Virtuelle Købstad er opbygget som en oplevelsesorienteret webside i 3D-teknologi. Det overordnede princip har været at skabe en virtuel købstad, hvor man så at sige vandrer blandt de visuelle kilder, dvs. samtidige tegninger og malerier, historiske fotos, arkitekttegninger og nutidige affotograferinger af museumsbygninger. Byen er modelleret i størrelsesforholdet 1:1, og for at få alle elementer tilpasset samme skala har vi anvendt opmålingstegninger fra forskellige bygninger i Den Gamle By.

Byen er således skabt som en collage med elementer fra mange forskellige købstæder i Danmark. Samtidig møder man inde i bybilledet ikoner og links til tekster om forskellige emner. Man kan bruge disse ikoner til at bevæge sig rundt i byen, men man kan også vælge de enkelte emner via en traditionel linkmenu på websiden. Brugeren kan således enten gå på opdagelse i byen på egen hånd ved hjælp af piletasterne eller vælge at blive ført til specifikke emner. For ikke at fare vild i byen er der på websiden et oversigtskort med en rød prik, som angiver, hvor i byen man befinder sig.

Der har knyttet sig en række faglige overvejelser til udarbejdelsen af modellen. Den Virtuelle Købstad er en fiktiv købstad, men sammensat af elementer fra adskillige danske købstæder. Vi har forsøgt at undgå meget egnsspecifikke elementer. Som udgangspunkt har vi brugt en konkret byplan fra en købstad på rundt regnet 1.000 indbyggere i 1830, og valget er af flere grunde faldet på Steges byplan. Dels er den særdeles veldokumenteret, hvad angår både bygningsstruktur og socialtopografi, idet der foreligger grundige undersøgelser i Poul Tuxen: Stege 1500-1950. Scandinavian Atlas of Historic Towns, 1987, og I Fredningsstyrelsen og Møns Kommunes bog om Stege inden for volden, 1981. Dels har den en meget enkel struktur og et klart hierarki mellem en primær hovedgade, sekundære indfaldsveje og tertiære side- og bagveje.

Bygningsgrundtyperne gårde, huse og boder er i vidt omfang indplaceret som i Steges byplan, dog har vi valgt at placere en højere andel af bygninger i to etager end i det virkelige Stege på det tidspunkt. I udvælgelsen af bygningsgrundtyper har vi brugt bygninger fra hele perioden 1500-1830 – men altid som de har set ud o. 1830.

Selvom bygningerne er fra ca. 1500-1830, har facadefarverne ændret sig løbende gennem perioden, og der findes forskellige opfattelser af, hvordan facaderne så ud. Ifølge Gorm Benzon: Gammelt dansk bindingsværk, 2000, var bemalingen udpræget egnsbestemt, mens for eksempel Bente Lange i sin bog Købenahavns farver. Tradition og fornyelse, 2004, har den opfattelse, at bemalingen var udpræget tidsbestemt. I tiden omkring 1830 var det på mode at skjule bindingsværket dels ved at overkalke hele facaden i én farve, dels ved at pudse facaden, så den lignede grundmur. Nye huse blev desuden på dette tidspunkt i stigende grad opført i grundmur og med pudset facade. Men det er svært at give et kvalificeret bud på, hvor meget denne mode er blevet udbredt i mindre og middelstore provinskøbstæder. Selvom de samtidige visuelle kilder ikke nødvendigvis er fuldt pålidelige, tyder det dog på, at der har været tale om et broget bybillede af moderigtige såvel som umoderne facader (jf. samtidige billeder af Rasmus H. Kruse, Ole J. Rawert m.fl.). Vi valgte at lade kilderne tale for sig selv og har undladt at manipulere med facadefarverne, hvilket rent teknisk er muligt, men fagligt set ville være på noget usikker grund.

Vores prioritering var at få opbygget selve byrummet med gadeforløb og torvedannelser. Enkelte steder kan man gå ind i baggårdene, men baghuse som sådan har vi ikke prioriteret, ligesom områderne uden for byen snarere skal opfattes som en antydning af bymarker, oplandsveje og landskab. Ligeledes har vi af tekniske og ressourcemæssige grunde nedprioriteret brugen af staffage i bybilledet, dvs. personer, dyr og genstande. Staffage er kun brugt i det omfang, de tjener som illustration til en bestemt tekst. Den Virtuelle Købstad kan derfor ikke betragtes som en fuldkommen realistisk købstad. De meget nutidige ikoner rundt om i byen er bevidst valgt for at understrege dette.

Den Virtuelle Købstad er således et anderledes bud på formidling af købstædernes historie. 3D-modellen fungerer både som illustration og som avanceret visuel menu til teksterne, og den er dermed et forsøg på at benytte ny teknologi til at formidle et historiefagligt indhold.

De medvirkende var arkitekt m.a.a. Anders Kring Nilsson, der producerede 3D-modellen. Forskningsmedarbejder Lisbeth Skjernov stod for research, fremskaffelse af visuelt kildemateriale og bearbejdelse af teksture til 3D-modellen. Per Bitsch, web-koordinator, har designet og programmeret websiden. Firmaet TurnTool stillede velvilligt software, råd og vejledning samt formidling af kontakter til freelancere til rådighed. Informationsassistent Ettie Schack Krarup, Den Gamle By, tegnede ikonerne, mens Lisbeth Skjernov, Jens Toftgaard Jensen, Søren Bitsch Christensen, Ulla Frederiksen og Per Bitsch har skrevet formidlingsteksterne. Søren Bitsch Christensen har været projektleder. Projektet var finansieret af Kulturnet Danmark, Kulturarvsstyrelsens pulje for innovativ internetformidling.

Den Digitale Byport blev præsenteret ved Eighth International Conference on Urban History på sessionen Historical Information Systems and the WWW in Urban History (16th to 20th centuries), Stockholm 30. august-2. september.

Danske Bystudier

Med udgivelsen af Den moderne by i 2006 er vi kommet til bind 3 af Danske Bystudier. Den moderne by er – som de to første bind – en antologi, hvortil en række forskere har bidraget. Bogen er det første værk, der – i antologiform – fremlægger de danske byers moderne historie ca. 1850-2000. Bogen indeholder dels en forskningsoversigt over byudvikling og byliv i perioden, dels specialundersøgelser. I forskningsoversigten sættes specialundersøgelserne ind i en historiografisk og begrebsmæssig ramme, og tilsvarende er bogens artikler opdelt i de to temaer bysystem og urbanisme. Et af bogens formål er således at forene metoder og resultater fra human- og samfundsvidenskaberne og fra museums- og universitetsmiljøerne. Forfatterne er Hans Thor Andersen fra Københavns Universitet, Peter Dragsbo fra Museet på Sønderborg Slot, Jens Toftgaard Jensen fra Odense Bys Museer, Knud Knudsen fra Aalborg Universitet, Bue Nielsen fra Miljøministeriet, Merete Bøge Pedersen, Statens Arkiver, Naomi Hainau Pinholt fra Dragør Museum, Anne-Louise Sommer fra Danmarks Designskole, Mikkel Thelle fra Nationalmuseet, Ulla Tofte fra Golden Days in Copenhagen og Mette Ladegaard Thøgersen fra Syddansk Universitet.

Til bogens udgivelse modtog centret velvillig økonomisk støtte fra Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation, Hastesummen under Kulturarvsstyrelsen, Århus Universitets Forskningsfond, Århus Amts Museumsråd, Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse, Augustinus Fonden og Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorcks Fond.

Hvordan skriver vi historie om den moderne by?

Dette spørgsmål stillede en række byplanforskere og historikere ved et velbesøgt seminar på Carlsberg Akademi i Valby 16. september. Seminaret var arrangeret af centret, Dansk Komité for Byhistorie og Byplanhistorisk Udvalg under Dansk Byplanlaboratorium. Formålet med mødet var at diskutere forskningsstrategier og faglige traditioner vedrørende byplanhistorien efter 1945.

Dagens diskussioner blev udgivet i januar som bind 3 i Skrifter om dansk byhistorie. Både selve seminaret og bogen veksler mellem fremlægning af byplanlæggernes konkrete erfaringer og historikernes bud på at forstå og beskrive disse erfaringer. Fra centrets side deltog forskningsmedarbejder Lisbeth Skjernov i redigeringen af publikationen og planlægningen af seminaret.

Renæssancens befæstede byer

2006 var udpeget som Renæssanceår, og centret ønskede at tage del i denne markering. I samarbejde med Afdeling for Middelalder- og Renæssancearkæologi ved Aarhus Universitet afholdtes 14.-15. september et seminar om de befæstede byer.

De fleste købstæder i renæssancen 1500-1660 var udprægede handelsbyer, men rigets vigtigste byer havde også andre og midt vidtgående funktioner. En særlig bytype så dagens lys: den befæstede by. I middelalderen havde de fleste købstæder været omgivet af volde, grave eller andre forsvarsværker, men i renæssancen koncentrerede man rigets forsvar til en udvalgt række af stærkt befæstede byer og nedrev efterhånden de gamle volde i de andre byer. De befæstede byer fik et helt anderledes, militant udtryk end kendt i middelalderen, bl.a. for at dæmme op for en ny tids ildvåben, og fordi krigene fik karakter af store erobringstoge, der førte fjendtlige hære gennem landet.

Den nuværende danske forskning om netop denne periodes fæstningsværker er mangelfuld, især om de fæstningsværker som omgav byerne. Faktisk er der ikke udgivet et samlet overblik over middelalderens og renæssancens bybefæstninger siden det relevante bind af Vilhelm Lorenzens Vore byer fra 1951. Man har imidlertid inden for de senere år fået yderligere kendskab til periodens bybefæstninger gennem arkæologiske udgravninger, og det var derfor oplagt at lade seminaret være et mødested for arkæologer med friske udgravningsresultater og historikerne med interesse for periodens generelle historie. Der deltog ca. 30 gæster foruden 19 oplægsholdere fra Danmark, Norge, Sverige og Tyskland. Det er vores ambition at samle bidragene i en senere publikation, således at seminaret også vil sætte sig varige spor. Seminaret var støttet af Hastesummen under Kulturarvsstyrelsen, Aarhus Universitets Forskningsfond og Grosserer Holger Petersens Legat til Fremme af Skandinaviske Formål.

Urbane netværk og urban kultur 1660-1848

Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation har støttet frikøb af centrets leder, Søren Bitsch Christensen, til et forskningsprojekt om de danske borgervæbninger i 1800-tallet. Frikøbet er faldet som en del af forskningsprogrammet Urbane netværk og urban kultur 1660-1848. Ydermere har seniorforsker Jørgen Mikkelsen fra Statens Arkiver været frikøb fra sit arbejde i seks måneder til at udforske betydningen af markeder og bysystemer i 1700-tallet. Det er endnu for tidligt at meddele resultater fra denne forskning.

Forskningsprogrammet har været involveret i to seminarer: 6. oktober lagde Københavns Stadsarkiv lokaler til et særdeles velbesøgt og eftertragtet seminar om socialforsorg i danske byer ca. 1500-1900. Dette seminar var planlagt sammen med Dansk Komité for Byhistorie og Københavns Stadsarkiv. Dagen blev indledt med to oversigtsforedrag: Først holdt arkivar, dr.phil. Peter Henningsen et foredrag om socialforsorg i danske byer ca. 1500-1900, dernæst fortalte Jørgen Mikkelsen om offentlig og privat forsorg i provinsbyer i Danmark og Slesvig ca. 1700-1850. Derefter samlede interessen sig om København, og der var således foredrag om eksempelvis filantropi, sygekasser, fattigskoler og tiggere.

Det var fjerde gang, at centret forlagde et af sine arrangementer til København. Hvis man – som vi havde – har gode samarbejdspartnere på stedet, er det bestemt en god strategi til at synliggøre centrets arbejde og til at tiltrække forskere og studerende, som vi ellers ikke ser så tit til vores arrangementer i Århus.

Herudover er der planer om at invitere forskere og studerende til en åben workshop om Småbystudier under enevælden ved årsskiftet 2006/2007.

By – Land

På Aarhus Universitet er strategisk forskning og publicering i højsædet, foranlediget af de såkaldte udviklingskontrakter. Institut for Historie og Områdestudier har derfor søsat en række satsningsområder, som man håber, at instituttets medarbejdere vil komme med udviklingsforslag til. Et af disse områder hedder By - Land. Det er naturligt, at centret får en fremtrædende plads i dette arbejde, som dog endnu kun er i sin vorden. Der er i årets løb afvikler et par planlægningsmøder samt et større dagsseminar, hvor medarbejderne fremlagde den forskning, de kunne fremvise inden for emnet. På længere sigt vil satsningsområdet forhåbentlig kunne udvikle sig til et egentligt forskningsprogram.

Forskningsuddannelse

Jeppe Norskov kunne i 2006 lægge sidste hånd på sin ph.d.-afhandling om byplanlægning som offentlig forvaltningsaktivitet ca. 1840-1940. Da forskningsuddannelse må anses som værende et af centrets vigtigste opgaver, blev der slået et nyt stipendium op, hvortil der var ansøgningsfrist i september.

Det nye stipendium betales af centret selv, Den Gamle By og Danmarks Forskerskole for Historie.

Stipendiet blev slået op inden for emnet: en undersøgelse på teoretisk og empirisk grundlag af samspillet mellem det fysiske bymiljø og livsmønstre i 1900-tallet i Danmark. Undersøgelsen skal forankres i enten historie eller etnologi, men der kan derudover efter eget valg inddrages metoder fra fag som antropologi, arkitektur og kunsthistorie. Bag de mange ord ligger der et ønske fra centret og Den Gamle Bys side om, at projektet bliver udformet på en måde, så det kan gennemføres i tilknytning til Den Gamle Bys kommende udvidelse med et 1900-talskvarter.

Fra bjerget til byen

Denne overskrift dækker over Aarhus Universitets Humanistiske Fakultets (”bjerget”) årbog til omverdenen og i særdeleshed til Århus (”byen”). Fakultetet lægger opgaven med at skrive en årbog ud til de enkelte institutter, og opgaven lyder på at formidle instituttets forskning på en måde, der er vedkommende for Byen, gerne med vægt på sider af Århus’ historie eller kultur.

I år var Søren Bitsch Christensen sammen med adjunkt Nina Koefoed redaktør for bogen, der fik titlen Århus i Verden og udgives på Aarhus Universitetsforlag. Selv om Århus er i midtpunktet, kommer man vidt omkring i bogen. Den har tre temaer – Byens ansigter, Mellemstationer og Århus i globale netværk – for at vise, at en by er sammensat af et image eller brand, forbindelser til det lokale opland og til globale netværk. Søren Bitsch Christensen tager i sin artikel udgangspunkt i den kåring af borgmester Bernhard Jensen (1910-1978) til Alletiders Århusianer, som Morgenavisens Jyllands-Postens Århus-sektion stod for i foråret, og som han for øvrigt selv var meddommer for. Kåringen af Bernhardt Jensen var velfortjent, men også udtryk for et tidstypisk valg, fordi han mere end nogen anden afdød århusianer var i samklang med det brand, byen ønsker at fremvise i dag.

Bogen er samtidig bind 4 i centrets skriftrække Skrifter om dansk byhistorie.

Specialer

I 2006 er i lighed med tidligere år afleveret en række specialer med baggrund i vejledning ved centret. Lene Jensen og Marie Bébe var med i det specialeprojekt, der skulle levere viden til udgivelsen af en Herning byhistorie. Lene Jensen skrev om kristne friskoler som protestbevægelse, herunder om etableringen af Landsforeningen til oprettelse af kristne friskoler m.v. og Midtjyllands Kristne Friskole 1970-1973, og Marie Bébe skrev om de religiøse strømninger i Herning omkring år 1900 med fokus på Indre Mission og grundtvigianismen. Ydermere er der gang i et speciale om tekstilindustrien i Herning.

Andre specialer er skrevet af Søren Ørum Schmidt om folkeskolens udfordringer i 1990’erne med fokus på Århus Kommunale Skolevæsen og Jeppe Klok Due om den tidlige industri i 1800-tallet.

Økonomi

Centret har i lighed med de foregående år modtaget driftstilskud fra Århus Amt via Den Gamle By. Etableringsstøtten fra Aarhus Universitets Forskningsfond udløb planmæssigt ved udgangen af 2005, hvorimod det årlige tilskud fra Det Humanistiske Fakultet fortsætter, fra og med 2006 dog formidlet af Institut for Historie og Områdestudier.

Det er klart, at ophøret af støtten fra Aarhus Universitets Forskningsfond har betydet, at der er kommet et endnu stærkere behov for at rejse eksterne midler til centrets drift og udvikling. I 2006 har frikøbsmidler fra forskningsrådet kunne betale dele af driften, og tilsvarende midler er en betingelse for at opretholde centrets nuværende virksomhed.

Bestyrelsen

Bestyrelsen bestod ved indgangen til 2006 af museumsdirektør Thomas Bloch Ravn (formand), Den Gamle By, lektor André Wang Hansen (udpeget af museets bestyrelse), lektor Anders Bøgh (næstformand) og professor Bjørn Poulsen (udpeet af Institut for Historie og Områdestudier, Aarhus Universitet) og museumsleder Peter Dragsbo (repræsentant fra Dansk Komité for Byhistorie). I juni blev Anders Bøgh planmæssigt afløst af den nye institutleder, Jan Ifversen, mens Thomas Bloch Ravn, André Wang Hansen og Bjørn Poulsen blev genudpeget. Peter Dragsbo blev afløst af arkivar Jørgen Mikkelsen som bestyrelsesmedlem.

Forskning og publikationer

Christensen, Søren Bitsch: Den private kornhandel i anden halvdel af 1700-tallet. Erhvervshistorisk Årbog 2006 s. 44-90.

Christensen, Søren Bitsch: Bysystem og urbanisme ca. 1840-2000 – historie og historiografi. Den moderne by. Danske Bystudier 3, Aarhus Universitetsforlag 2006, s. 11-120.

Christensen, Søren Bitsch (red.): Den moderne by. Danske Bystudier 3, Aarhus Universitetsforlag 2006.

Christensen, Søren Bitsch: Branding Bernhardt i Smilets By - om byplaner og historiens rolle i fremtidens Århus. Århus i Verden. Fra Bjerget til Byen, Aarhus Universitetsforlag, s. 31-50

Christensen, Søren Bitsch (red.): Århus i Verden. Fra Bjerget til Byen, Aarhus Universitetsforlag 2006.

Christensen, Søren Bitsch: Købstadsystemet og oplandets bygder ca. 1450-1800. Bygder – regionale variationer i det danske landbrug. Landbohistorisk Selskab, s. 76-103.

Christensen, Søren Bitsch: Dansk Center for Byhistorie. Fabrik og bolig 2006, s. 2.

Norskov, Jeppe: Kvarterdannelse, industrilokalisering og byudvikling i Århus 1870-1920. Fortid og Nutid vol. 1, 2006, s. 21-42.

Faglige hverv

Lektor Søren Bitsch Christensen

Medlem af Dansk Byhistorisk Komité, bestyrelsesmedlem i Jysk Selskab for Historie og medlem af repræsentantskabet for Foreningen for Bykultur i Århus.

Konferencer, studierejser og foredrag

Lektor Søren Bitsch Christensen

Konferencer: Foredraget The Digital Town Gate – a website about Danish urban history ved sessionen Historical Information Systems and the WWW in Urban History (16th to 20th centuries). Eighth International Conference on Urban History: Urban Europe in Comparative Perspective, Stockholm 30. august-2. september.

Konferenceledelse: Renæssancens befæstede byer, Århus 14.-15. september. Socialforsorg i danske byer ca. 1500-1900, Københavns Stadsarkiv 6. oktober.

Foredrag: Præsentation af Dansk Center for Byhistorie. Sammenslutningen af Lokalarkivers årsmøde, Vejle 17. september.