Centrets første år, 2001, var i sagens natur optaget af at få de fysiske rammer på plads og af det indledende arbejde med at fastlægge aktiviteter og oplyse om centrets oprettelse, formål og planer.
Centret flyttede i august 2001 ind i inspektørgangen i Den Gamle By på Tobakshusets 1. sal, samtidig med at undertegnede også har kontor på Historisk Institut på Aarhus Universitet. Delingen skyldes, at stillingen som daglig leder af centret formelt er en del af en stilling ved Historisk Institut.
Centret ser det som en væsentlig opgave at formidle samarbejde om seminarer, bogudgivelser og forskningsprojekter, men har ikke noget ønske om at “sætte sig” på den byhistoriske forskning.
Det var derfor meget glædeligt, at Dansk Komité for Byhistorie i foråret 2002 traf beslutning om, at komiteen for fremtiden skal fungere som centrets repræsentantskab. Indtil da havde repræsentantskabet bestået af 20 fremtrædende byhistoriske forskere fra forskellige institutioner. Men i denne forbindelse enedes man om fælles medlemsskab af komité og repræsentantskab. I dag består centrets repræsentantskab/Dansk Komité for Byhistorie af 44 personer.
Den nye ordning giver centret en meget fordelagtig position i forskningsmiljøet. Dansk Komité for Byhistorie har bestået som en selvsupplerende komité siden 1971 og har især udmærket sig ved en række bogudgivelser, men har i de senere år ikke haft et egentligt sekretariat. Centret har nu påtaget sig disse opgaver i samarbejde med komitéens formand, museumsleder Peter Dragsbo, Museet på Sønderborg Slot, og har udviklet en præsentation af komitéen til Dansk Center for Byhistories hjemmeside.
Bestyrelsen 2001/2002 har bestået af Thomas Bloch Ravn (formand), lektor og institutleder Anders Bøgh (næstformand) og professor Bjørn Poulsen, begge Historisk Institut, Aarhus Universitet, lektor André Wang Hansen (udpeget af Den Gamle Bys bestyrelse) og museumsleder Peter Dragsbo (udpeget af Dansk Komité for Byhistorie).
Centret opretholdes stadig ved tilskud fra Århus Amt (221.000 kr. i 2002), 200.000 kr. om året fra Aarhus Universitets Forskningsfond samt midler svarende til en halv adjunktstilling fra Historisk Institut, Aarhus Universitet.
Centrets udadvendte virke fik en god begyndelse med afholdelsen af fire forskningsseminarer i efteråret 2001, der skabte mange kontakter til de byhistoriske miljøer på museer, universiteter, arkiver og andre institutioner. Temaet for de fire seminarer var byens udvikling og byliv i henholdsvis middelalderen og tiden fra renæssancen til industrialiseringen (1536-1870).
I foråret blev der afviklet ét seminar om “Industribyen” og to om “Den Moderne By”. Oplægsholderne var historikere og etnologer fra arkiver, museer og universiteter samt arkitekter og politologer.
Seminarerne havde deltagelse af i alt ca. 340 gæster, studerende og foredragsholdere og var i høj grad medvirkende til at gøre centret synligt i det byhistoriske landskab. Centret arbejder på at udgive de fleste af foredragene i bogform. Ved juletid 2001 gav Farumgaard-Fonden 40.000 kr. til formålet, og når manuskripterne er klar til trykning, går næste ansøgningsrunde i gang.
“De danske byers historie frem til industrialiseringen” var overskriften for centrets undervisning for historiestuderende 2001/2002. Selv om der var tale om universitetsundervisning, blev lektionerne afviklet i Den Gamle Bys kursuslokale. Rammerne var dermed helt specielle - med fortiden lige uden for vinduerne så at sige.
Flere af museets inspektører gæstede undervisningen, der ellers blev forestået af undertegnede. Der deltog 15 studerende på det første hold. Til det næste hold, der begyndte 1. september 2002, havde 30 studerende meldt sig. Undervisningen handler denne gang om perioden 1660-1945.
Et af de vigtigste formål med centrets oprettelse var netop at vække de studerendes interesse for de danske byers historie. Blandt andet fordi det gør dem bedre kvalificerede til kulturhistoriske stillinger efter endt uddannelse. Derfor er det selvfølgelig glædeligt, at den byhistoriske interesse har bidt sig fast hos de studerende.
Det har også givet sig udslag i, at flere studerende skriver specialer om byhistoriske emner. De første tre specialer blev afleveret i 2002, og flere er på vej.
Studerende tænker ofte på byhistorie på nye og utraditionelle måder. De viser ret direkte, om de finder traditionelle byhistoriske emner givende eller ej, og de er derfor gode pejlemærker for, hvordan byhistorien skal udvikle sig i forhold til den øvrige faghistories udvikling og omverdenens ønsker i det hele taget.
Lige så godt det er at have studerende til undervisning, lige så godt - og nødvendigt - er det for centret at have studerende i praktik.
Studieordningerne ved de historiske uddannelser åbner for forskellige praktikmuligheder af typisk tre-seks måneders varighed. Der var i foråret 2002 fire studerende i praktik på centret og et tilsvarende antal hen over sommeren og i efteråret.
Praktikanterne skal have et fagligt udbytte af deres ophold. De skal stifte bekendtskab med alle sider af en forskningsinstitutions hverdag lige fra at lægge store planer om fremtidige projekter til at brygge kaffe og trykke programmer til seminarer. Det er også muligt at dele sin praktik mellem centret og museet.
Men centret har så sandelig også stort udbytte af praktikanterne. De har for eksempel opbygget centrets elektroniske administrationssystem. Det gælder for centret om at nå så langt som muligt med begrænsede midler for på den måde at “blive klædt på” til at kunne søge de store fonde om eksterne bevillinger. Derfor er praktikanternes indsats meget vigtig - og ordningen var da også genstand for en større artikel i Jyllands-Posten Århus 10. april 2002.
Praktikanter i foråret og sommeren 2002 var Søren K. Poder, Ida Kolte, Tine Bro, Martin Østergaard og Kim Møller fra Historisk Institut ved Aarhus Universitet og Ulrik Okkels Iversen fra Institut for Historie ved Københavns Universitet.
Derudover har Per B. Christensen været tilknyttet på fuld tid som IT-medarbejder 1. marts til 1. september.
Den digitale udvikling trænger også ind på livet af den historiske forskning og formidling. Set fra Dansk Center for Byhistorie er det en meget positiv udvikling. Den digitale verden er nemlig ungdommens domæne, internettet har dens fulde fortrolighed.
Det betyder, at centret står med gode kort på hånden for at tiltrække studerende, der har lyst til at arbejde med byhistorie som prøve på de digitale muligheder. For eksempel inden for multimediefremstilling af byernes fysiske udvikling og databaser over historiske emner.
Den Digitale Byport er centrets bud på en af de vigtigste fremtidige former for formidling af byhistorien.
Praktikanterne har især arbejdet med projekter under Den Digitale Byport. De har for eksempel tilvejebragt billeder og data om rådhuse, byporte og handelsopland fra alle byer under Enevælden. Oplysningerne er samlet overskueligt og fremlægges på centrets hjemmeside sammen med korte analyser.
Årets største, enkeltstående praktikprojekt har været indsamling og registrering af nogle meget indholdsrige indberetninger fra alle landets købstæder i 1735. Hensigten er at lægge indberetningerne ud på internettet i en digital form, så man kan søge på ord og emner. Efter forventning vil det blive et fantastisk redskab, der giver det hidtil hurtigste overblik over de danske købstæder før moderne tid.
Cirka halvdelen af disse indberetninger er trykt i lokalhistoriske årbøger og har derfor kunnet scannes ind. De resterende skal skrives ind, og efter omtaler på hjemmesider og i det historiske tidsskrift Siden Saxo er det lykkedes at få foreløbigt mere end tyve frivillige til dette arbejde. Herefter skal indberetningerne kodes til internettet.
Det endelige mål er en struktur, der giver adgang til litteratur, historiske kort, billedsamlinger og databaser over vigtige emner fra alle danske købstæders historie. Nogle få klik på skærmen, og Den Digitale Byport skal føre brugeren direkte til alle de indlagte oplysninger om én by eller til oplysninger om et bestemt tema samlet fra alle byer.
En anden idé med Den Digitale Byport er at tilbyde forskere en mulighed for at stille deres byhistoriske databaser til rådighed for offentligheden og andre forskere. Denne del af arbejdet er gået i gang og vil forhåbentlig kunne præsenteres ved årsskiftet 2002/03.
Derudover arbejdes der på at etablere en online byhistorisk bibliografi, det vil sige en oversigt på internettet over litteratur om de danske byers historie med mulighed for at søge og bestille en bog i én og samme bevægelse. Det omfattende arbejde finder sted sammen med en arbejdsgruppe med tilknytning til Statsbiblioteket, som jeg gerne vil takke for deres store, frivillige indsats.
Den Digitale Byport vil således - hvis alt går efter planen - være en nem og direkte indgang til byhistoriske bøger, forskning, billedsamlinger og samlinger. Der skal være noget for både forskere, studerende og Den Gamle Bys publikum.
Vores hjemmeside har allerede vist sig at være et glimrende vindue ind til centrets arbejde. Det nuværende besøgstal svarer til 15.600 besøgende om året. Lidt under halvdelen kommer fra Den Gamle Bys hjemmeside, halvdelen finder frem til siden via internettets søgemaskiner, og resten kender adressen på forhånd. Følg selv arbejdet på www.byhistorie.dk.
En humanistisk forskningsinstitution er næsten altid presset til at søge eksterne midler for at udvikle nye projekter. I den sammenhæng har vi betalt en del lærepenge det første halvandet år.
I 2002 ansøgte centret Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek om støtte til udviklingen af Den Digitale Byport. Ansøgningen var ganske målrettet og gik ind på opslagets præmisser om såkaldte brugerdrevne projekter inden for webpublicering af bibliografier, forskningsdata og lignende. Men det blev til et afslag. Afslag er en uomgængelig del af livet som forskningsinstitution på jagt efter forskningsmidler. Men bevillinger er trods alt bedre!
I maj indsendte centrets bestyrelsesmedlem professor Bjørn Poulsen en ansøgning til Statens Humanistiske Forskningsråd om en halv million kroner til et forskningsnetværk. Bag ansøgningen stod centret og undertegnede som administratorer samt en ansøgergruppe med blandt andre Thomas Bloch Ravn som medlem. Ansøgningen blev imødekommet med en bevilling på 400.000 kroner, som Dansk Center for Byhistorie i samarbejde med ansøgergruppen skal anvende til yderligere forskningsarbejde og til at opdyrke nye områder inden for byhistorien.
I dag er forskeruddannelsen inden for alle universitetsfag lagt i faste rammer i ph.d.-systemet. En ph.d.-studerende er typisk en ung kandidat, der søger et treårigt stipendium til at udforske et bestemt emne. En del af stipendietiden er afsat til undervisning, kurser og formidlingsarbejde.
Centret har derfor hele tiden haft et ønske om at få en ph.d.-studerende tilknyttet. En ansøgning fra de historiske institutter ved universiteterne til Forskeruddannelsesrådet gav en pludselig mulighed. Centret blev en del af ansøgningen ved at stille garanti for, at det selv vil betale en større del af udgifterne. Det Humanistiske Fakultet stillede en tilsvarende garanti.
Ansøgningen gik igennem, og Forskeruddannelsesrådet vil betale den sidste tredjedel, og til vores store glæde kan der derfor opslås et ph.d.-stipendium ved Dansk Center for Byhistorie fra begyndelsen af 2003.
En af de helt store drivkræfter bag centrets - og i særlig grad dets repræsentantskabs - virke er ønsket om at få skrevet en dansk byhistorie. Det er ikke sket i over et halvt århundrede.
Gennem et par år har en arbejdsgruppe med deltagelse af centret, Dansk Komité for Byhistorie og Statens Arkiver drøftet retningslinier og indhold for en fremstilling i flere bind af de danske byers historie. Møderne i 2002 har været afholdt i Den Gamle By.
I begyndelsen af året blev der fremlagt detaljerede oversigter over de mest betydningsfulde kendetegn for de enkelte perioder i byernes historie. Det er vigtigt, at der løber en rød tråd gennem bindene, så læserne kan sammenholde udviklingen på tværs af perioderne. Byhistorie er karakteriseret ved at være en slags samfundshistorie - bysamfundets historie. Det giver et utal af mulige emner. Diskussionerne har derfor også været omfattende, men meget givende.
Danmark kom sent på banen med et byhistorisk forskningscenter. Det har dog den fordel, at vi kan drage til nabolandene og hente inspiration til vores videre arbejde.
Fra 10. til 13. marts deltog undertegnede i et seminar i Münster i Tyskland, arrangeret af Institut für vergleichende Städtegeschichte an der Universität Münster. Emnet var “bylandskaber og bynetværk” Det var en god lejlighed til at få nærmere kendskab til, hvordan man i Tyskland griber dette emne an.
Det bør være en af Dansk Center for Byhistories kerneopgaver at opdyrke en dansk forskning, hvor byhistorie ikke er et spørgsmål om den enkelte by for sig selv, men om at se byerne i sammenhæng med andre byer, økonomisk, administrativt og på andre måder.
Europas måske førende byhistoriecenter er Centre for Urban History i Leicester. Den 27. til 30. juni deltog undertegnede i et af centrets seminarer om “Environmental urban history”, hvilket kan oversættes til byernes økohistorie. Det var et spændende eksempel på en måde at arbejde med byhistorie på, som ikke er almindelig herhjemme. Men tanken er nærliggende. En by kan jo ses som en slags organisme, der suger ressourcer til sig, forbruger dem og skiller sig af med dem igen. Set i det lys bliver så forskellige emner som kloakering, byparker, energiforbrug, kolonihaver, vandløb og trafik del af den samme sammenhæng.
I Sverige findes et fremtrædende forskningscenter, Stads- och kommunhistoriska institutet ved Stockholms universitet. I anledning af Stockholms 750-års-jubilæum blev der afholdt et seminar om formidling af byhistorie, og undertegnede fremlagde da Den Digitale Byport.
Vel er centret en forskningsinstitution, men det er også en del af Den Gamle Bys udadvendte virksomhed.
Undertegnede deltager derfor i museets arrangementer såsom Vennedagene og forårets forelæsningsrække på Folkeuniversitetet. Desuden har jeg holdt foredrag på Dansk Lokalhistorisk Forenings årsmøde, Sammenslutningen af Lokalarkivers årsmøde, Danske Kulturhistoriske Museers årsmøde og på Folkeuniversitetet i Randers, Historia – de historiestuderendes forening, ved Arkivernes Dag, Erhvervsarkivet, og i lokalhistoriske foreninger samt anmeldt byhistoriske bøger i fagtidsskrifter og skrevet kronikker.
Det første fulde kalenderår har givet centret en god begyndelse. Hvordan tegner udsigterne sig for 2003?
Det byhistoriske forskningsnetværk betalt af Statens Humanistiske Forskningsråd vil utvivlsomt blive årets største satsning.
Den Digitale Byport nærmer sig et punkt, hvor det kan blive nødvendigt at tilknytte yderligere arbejdskraft til projektet. Vi skal gøre op med os sig selv, hvor ambitiøst projektet skal være. Mulighederne er store, for projektet taler de studerendes sprog og har alle muligheder for at blive den centrale informationskanal for dansk byhistorie på nettet og for den nyeste forskning.
Der tales meget om “den digitale kulturarv og kulturformidling”. Vi skal holde de relevante, offentlige instanser fast på, at Dansk Center for Byhistorie og Den Gamle By har en model, der kan føre byhistorien videre ad disse spor.