Med fornyet forskningsvirksomhed, publikationer, en udvidelse af det internationale samarbejde og et gennembrud for finansieringen af centrets internetprojekt Den Digitale Byport har 2004 været et godt og frugtbart år for Dansk Center for Byhistorie. Årets opgaver har således budt på lige dele forskning og formidling inden for kerneområderne for vores to moderorganisationer, Den Gamle By og Institut for Historie og Områdestudier ved Aarhus Universitet.
Økonomisk og organisatorisk har Den Digitale Byport haft god medvind i årets løb. I årsberetningen 2003 blev det varslet, at den endelige hjemmeside med et færdigt, brugervenligt design – det såkaldte interface – var lige på trapperne. Gennem flere år havde vi afsøgt forskellige støttemuligheder for at gøre det sidste arbejde færdigt, og med to bevillinger fra Kulturnet Danmark og EU-kommissionens Culture 2000-program blev dette mål opnået. Det har samtidigt betydet, at vi med flere udviklingsmidler har fået mulighed for at opnå en bedre og mere avanceret løsning, og af den grund vil man ikke finde et færdigt interface førend ved udgangen af 2005.
Kulturnet Danmark er Kulturministeriets støtteprogram for eksperimenterende formidlingsprojekter på internettet. I første omgang blev centret tildelt 50.000 kr. i udviklingsmidler for at forberede den endelige ansøgning. Der blev nedsat en projektgruppe under ledelse af en professionel web-projektleder, Thomas Rosendahl, og med deltagelse af arkitekturbureauet Kollision I/S med speciale i informations- og kommunikationsteknologier i rumlige og arkitektoniske sammenhænge. Endelig deltog undertegnede og flere af centrets studerende.
Efter ønske fra Kulturnet Danmark handlede udviklingsfasen først og fremmest om at forbedre vores forslag, så det lagde op til at udforske hjemmesidens indhold på en mere fantasifuld måde, der både var befordrende for oplevelsen og for tilegnelsen af det faglige indhold. Det var ligeledes et ønske at afklare, hvordan det blev muligt at udvide hjemmesidens præsentationer med brugernes egne kommentarer og derved skabe en ægte interaktion på hjemmesiden.
Det nye forslag indeholdt en radikal omtænkning af interfacet. Den Digitale Byport vil nu få to spor, som vi kalder det. Det ene er formidlingssporet. Her dykker man ned i de byhistoriske samlinger ved at udforske et kort over en typisk købstad med angivelse af boliger, pladser og produktionshuse. Til hvert element i købstaden, for eksempel en købmandsgård eller et torv, er der knyttet en kort historisk fortælling, men samtidig bliver alle øvrige huse og pladser med beslægtede funktioner markeret på kortet, så man kan komme videre med at afsøge et tema – i dette tilfælde handel, der ikke alene er repræsenteret ved en købmandsgård, men også er knyttet til eksempelvis torvet og møllen. Ønsker man at trænge dybere ind i temaet, kan man vælge at skifte over i faktasporet. Her præsenteres så de databaser, vi på centret har arbejdet med de seneste par år, og som er omtalt i tidligere årsberetninger.
Denne model er ganske tæt på at være en virtuel udgave af Den Gamle By, men med den forskel, at hvor man på museet altid skal gå ind ved indgangen og derefter følge gadernes forløb, kan man i den virtuelle model starte, hvor man har lyst. Man bliver ligeledes ikke præsenteret for ét apotek, men i princippet for alle apoteker fra alle købstæder og så fremdeles.
Det har hele tiden været en tanke, at en del af stoffet i Den Digitale Byport skal komme fra brugerne – hvad enten de er professionelle eller amatører. En stor del af det allerede indsamlede materiale er indsamlet ved hjælp af frivillige kontakter, og i den kommende model bliver denne mulighed udnyttet endnu bedre.
Forslaget faldt i god jord hos Kulturnet Danmark, der belønnede det med et tilskud på 631.000 kr. til at fremlægge den færdige hjemmeside ved årsskiftet 2005/06.
EU-kommissionen støtter det europæiske kultursamarbejde med forskellige puljer, hvoraf nogle er øremærket til forskning og andre til bevaring og formidling. I disse år er interessen samlet om Culture 2000-programmet, der løber 2000-2006 og blandt andet yder støtte til forskning og formidling af den europæiske kulturarv. Det er et krav, at kulturprojekterne inddrager deltagere fra mindst tre EU-lande.
Dansk Center for Byhistorie modtog i maj måned besked om, at centret som projektansvarlig var bevilget støtte på ca. 550.000 kr. til at fremlægge en fælles præsentation på internettet af historiske oplysninger om byerne langs Østersøen. Projektets titel er The Early Modern Urban Cultural Heritage of the Mare Balticum. Beløbet skal deles med vore partnere, Historisches Institut ved Universität Rostock og Det stads- och kommunhistoriska institutet ved Stockholms Universitet. Historikerne i Rostock har udviklet et informationssystem med et kort med aktive links til alle de byer, som projektet omfatter. Det er så de enkelte partneres opgave at fremlægge oplysninger om byerne fra deres område. Det vil for vores centers vedkommende sige, at der linkes til Den Digitale Byport, mens man i Stockholm linker til sin egen hjemmeside kaldet CyberCity, og i Rostock linker man til hjemmesiden kaldet Städtesystem und Urbanisierung im Ostseeraum in der Neuzeit.
Den største fælles opgave bliver at flytte en række databaser om byernes søfart, som både vores center og Universität Rostock har været beskæftiget med de seneste år, over i et fælles system, som kan betjenes af et internationalt publikum. Bag ønsket om at samkøre disse historiske oplysninger ligger den historiske kendsgerning, at Østersøen især i 1600- og 1700-tallet, men i øvrigt fra middelalderen og helt frem til Anden Verdenskrig, var et stort økonomisk marked, der bandt byerne tæt sammen økonomisk og kulturelt. Vores projekt kan derfor ses som en del af bestræbelserne på at genoplive historien om det fællesskab mellem landene omkring Østersøen, som under Den Kolde Krig blev afbrudt på så urimelig vis.
EU-projektet er den foreløbige kulmination på centrets indsats for at skabe kontakt til kolleger i det internationale byhistoriske miljø. Det svenske byhistoriske center, Det stads- och kommunhistoriska institutet i Stockholm, har vi således besøgt de seneste tre år. I 2004 angik besøget Søren Bitsch Christensens deltagelse i en session om de nordiske byer efter industrialismens tidsalder under det 25. nordiske historikermøde, hvor han holdt foredrag om bykonkurrence og ”byidentitet”: Danmark 1960-2000. Med Historisches Institut i Rostock indgik centret i 2003 en samarbejdsaftale, der gør centret til partner i ovennævnte projekt om bysystemer og urbanisering i Østersøområdet. Søren Bitsch Christensen gav i den anledning et foredrag om dansk byhistorie og Den Digitale Byport på et seminar i Wismar i september 2003, efterfulgt af et foredrag om Danmarks handelsforbindelser til Østersøbyerne i 1700-tallet, denne gang på et seminar i Rostock i november 2004.
Sidens centrets oprettelse i 2001 har vi anset det for meget væsentligt at samle forskere, studerende og andre med en professionel interesse i byhistorie til seminarer og andre arrangementer. Med det forskernetværk, som begyndte i 2003 med støtte fra Statens Humanistiske Forskningsråd, fik vi en ideel platform til at fortsatte seminarvirksomheden.
Det første seminar i 2004 handlede om digital kartografi i det byhistoriske arbejde og blev afholdt på Aarhus Universitet i januar med ca. 70 deltagere. I seks foredrag fremlagde historikere, arkæologer og IT-forskere deres bud på, hvordan den nye IT-teknologi kan anvendes til at registrere data og museumsgenstande med henblik på at fremstille mønstre i byernes erhverv, bosættelse og infrastruktur. Fra Dansk Center for Byhistorie deltog studerende Jens Toftgaard Jensen og Garry Keyes med en præsentation om digital kartografi i udforskningen af fortidens byrum, et foredrag de i øvrigt tidligere havde afholdt på International Association for History and Computing’s XVth conference i Tromsø i Norge i august 2003.
Det næste seminar handlede om de danske havnes historie og kulturmiljø 1800-2000. Det blev til efter initiativ af museumsinspektør Ole Mortensøn fra Langelands Museum og seniorforsker Jørgen Mikkelsen fra Landsarkivet for Sjælland og blev afholdt på dette landsarkiv i maj.
Baggrunden for seminaret var den store ombygningsvirksomhed, der finder sted i næsten alle købstadshavne i disse år, hvor gamle kajanlæg og produktionslokaler forsvinder til fordel for moderne, ofte eksklusive, boliger og virksomhedsdomiciler og rekreative områder. Det historiske kulturmiljø på havnen står ofte tilbage som taberen i det spil, og derfor var der interesse for at udforske havnenes historiske udvikling. Ni historikere, arkæologer og arkitekter fra Danmark, Sverige og Tyskland fremlagde for 30 deltagere eksempler på denne udvikling, indledt af centrets studerende, Michael Bruus med et foredrag om købstadshavne omkring 1800 – typer, problemer og løsninger. De øvrige foredrag gav tilsammen et overblik over udviklingen, der har bevæget sig fra landbrugseksporthavne i 1800-tallets begyndelse til industri- og fiskerihavne og nutidens containerhavne med sværvægtere som Esbjergs Havn med omfattende off-shore virksomhed. Seminaret blev afrundet med eksempler på museernes kamp for at definere de kulturhistoriske værdier, mens investorer utålmodigt venter på grønt lys til at ombygge havnearealerne til nye formål.
Netværket blev afrundet med et seminar 26.-27. august på Aarhus Universitet om urban kultur 1400-1850 – Danmark i internationalt perspektiv. Det var formålet med seminaret at trænge om bag borgerskabets kultur og livsformer. Disse århundreder var det førindustrielle borgerskabs gyldne tid. Med et fast greb om byernes økonomi og styre udgjorde borgerskabet og dets organisationer en af de længst varende og mest betydningsfulde magtgrupperinger i dansk – og europæisk – historie.
For 60 deltagere fremlagde 14 førende danske og europæiske forskere på den ene side deres forskning om emner som forbrug, boligkultur, stadskultur og fællesskaber og diskuterede på den anden side, hvordan det danske borgerskab og de danske byer var vævet ind i internationale økonomiske og kulturelle netværk. Som repræsentant for centret gav Thomas Bloch Ravn et foredrag om lavskultur. Seminaret var med sine prominente forskere og foredrag på internationalt niveau en passende og glædelig afslutning på netværket.
Det første bind af centrets skriftrække Danske Bystudier (præsenteret i årsberetningen 2003) udkom i 2004 på Aarhus Universitetsforlag. Bindet har titlen Middelalderbyen, og det efterfølges af et bind om Den Klassiske Købstad, der i skrivende stund er under udgivelse. Heri bidrager Søren Bitsch Christensen med en oversigtsartikel om dansk byhistorie 1536-1850 og en artikel om købstædernes handelsrettigheder ca. 1450-1800. Museumsinspektør Elsebeth Aasted skriver om købstadsteatret i 1800-tallet, og centret er ydermere repræsenteret ved fire artikler skrevet af tidligere studerende med udgangspunkt i deres specialer. Den ene artikel beskriver købstadshavnenes modernisering på grundlag af den store havnereform i 1798 og frem mod midten af 1800-tallet, og en anden artikel undersøger forholdene for håndværkerne i Viborg, før og efter næringsfrihedsloven trådte i kraft i 1862 og dermed ophævede de gamle håndværkerlav. De to øvrige er studier af to byer i hver sin ende af udviklingen: Hobro, der voksede stærkest af alle jyske byer i de første fire årtier af 1800-tallet, og Ærøskøbing, der havde den triste rekord at være den langsomst voksende købstad i 1800-tallet.
De to bind af Danske Bystudier er et synligt udtryk for, at opfattelsen af byen som en meningsfuld forståelsesramme for historien har fået en renæssance. Centret vil gerne præsentere forskerne for nye metoder til at udfylde denne ramme, og det er årsagen til, at vi i 2004 har færdiggjort et manuskript om Århus’ byudvikling 1800-1920. Forfatterne er ph.d.-studerende Jeppe Norskov og studerende Jens Toftgard Jensen og Garry Keyes, der blandt andet ved hjælp af digitalt fremstillede kort over bopæl og erhverv får den enestående byvækst til at fremstå klart og overskueligt. Bogen vil udkomme i 2005.
Centret har desuden ved Søren Bitsch Christensen deltaget i to andre bogprojekter. Det ene er organiseret af Ferskvandscentret i Silkeborg og er udmøntet i bogen De ferske vandes kulturhistorie i Danmark med to bidrag om vandets betydning for byudviklingen og for byernes rekreative områder og fritidsliv. Det andet bogprojekt står Landbohistorisk Selskab for. Temaet er det gamle etnologiske begreb bygder, dvs. større regionale enheder med egen kultur. I en artikel i den kommende bog fra projektet er det forsøgt fremstillet, hvordan købstædernes rettigheder var så stærke, at de var med til at hæmme, at der i bondesamfundet udviklede sig en produktion, der gik uden om købstædernes fangarme.
Jeppe Norskov har ved flere lejligheder fremlagt sin forskning, blandt andet for medlemmerne af Dansk Forening for Økonomisk og Socialhistorie, København, Sammenslutningen af Lokalarkiver i Århus Amt og Byplanhistorisk Udvalg, København.
I 2004 er der desuden blevet arbejdet på en oversigt over danske byers mindesmærker over begivenhederne fra det sammenhængende forløb fra krigen i 1864 over Første Verdenskrig og frem til Genforeningen i 1920. Forskningsmedarbejder Jan Baltzersen har gennem hele året forestået denne undersøgelse, der afsluttes i begyndelsen af 2005.
I 2004 har vi for første gang kunnet tilbyde undervisning til studerende på bacheloruddannelsen, dvs. det indledende trin af historikeruddannelsen. Undervisningen begyndte i efteråret, og vi håber, at den vil sætte sig spor i form af kommende specialer og i det hele taget føre til, at interessen for de danske byers historie blandt de studerende bliver fastholdt. I foråret 2004 afviklede centret således fem møder i Byhistorisk Forum, hvor studerende og andre med tilknytning til centret fremlagde deres opgaver, specialer og projekter.
Som et yderligere tiltag har centret udskrevet en præmiekonkurrence for specialer om købstadsstiftelser 1700-1940. Konkurrencen er annonceret for alle landets studerende i historiske tidsskrifter, og baggrunden er selvfølgelig genopførelsen af Eilschous Boliger i Den Gamle By. Stiftelserne gik igen i de fleste købstæder, hvor de var et betydningsfuldt bidrag til den sociale forsorg i tiden før velfærdssamfundet. Alligevel er deres historie aldrig blevet beskrevet sammenhængende, og det er vores håb, at vi på denne måde kan fremkalde en viden, der også kan være museet til gavn. Præmiesummen på 20.000 kr. er venligst skænket af Den Gamle Bys stifter Peter Holms Mindefond.
Praktikantordningen har været sat lidt på vågeblus i 2004, fordi det ikke tjener noget formål at indsamle alt for meget yderlige stof til Den Digitale Byport, mens vi arbejder på den endelige præsentation af denne. Den Digitale Byport har været det foretrukne arbejdsområde for de studerende, der tidligere har været i praktik. Ordningen har derfor været begrænset til en indsamling af oplysninger om afholdsloger, forestået af historiestuderende Bonnie Sørensen, ligesom den franske udvekslingsstudent Myriam Decaudin har skrevet en nyttig oversigt over borgervæbninger i andre europæiske lande, som skal supplere en webudstilling om danske borgervæbninger.
Centrets leder Søren Bitsch Christensen har fra marts 2001 til juli 2004 været ansat som adjunkt ved Institut for Historie og Områdestudier, Aarhus Universitet. Fra 1. august er han ansat som lektor samme sted med tjeneste som leder af centret. Lektoratet indebærer, at der fra universitetet og Den Gamle By er stillet en garanti for stillingens kontinuitet.
Lederen er centrets eneste fastansatte medarbejder, men medarbejderstaben tæller heldigvis en række andre personer. Jeppe Norskov er ph.d.-studerende med et projekt om byplanlægning i den kommunale forvaltning ca. 1840-1940. Cand.mag.’erne Berit Guldmann Hornstrup, Thomas Rosendahl, Jan Baltzersen og Lisbeth Skjernov har således været projektansatte, og Per Bitsch Christensen, Svend Thielsen, Søren Poder, Kim Møller og Signe Wiese har været studentermedhjælpere og arbejdet med Den Digitale Byport. Per Bitsch Christensen er fra 1. august overgået til at være programmør og IT-designer. Tine Bro har været sekretær for forskernetværket, og Svend Korup har været frivillig medarbejder og arbejdet med den byhistoriske bibliografi.
Bestyrelsen har gennem hele året bestået af Thomas Bloch Ravn (formand) og lektor André Wang Hansen, udpeget af Den Gamle Bys bestyrelse, lektor Anders Bøgh og professor Bjørn Poulsen, udpeget af Institut for Historie og Områdestudier, og museumsleder Peter Dragsbo, Museet på Sønderborg Slot, udpeget af Dansk Komité for Byhistorie.
Lektor Søren Bitsch Christensen
Projektansvarlig for EU-Culture 2000-projektet The Early Modern Urban Cultural Heritage of the Mare Balticum. Koordinator af forskernetværket Byens rum og det rummelige bysamfund i historisk perspektiv. Bestyrelsesmedlem Jysk Selskab for Historie. Medlem af Landbohistorisk Selskab. Medlem af følgegruppen for Digitalt Atlas over Kulturmiljøer, Kartografisk Dokumentationscenter, Syddansk Universitet. Medlem af Århus Byhistorisk Fond. Sekretær for Dansk Komité for Byhistorie.
Lektor Søren Bitsch Christensen
Konferencer og studierejser: Projekteringsmøde, The Early Modern Urban Cultural Heritage of the Mare Balticum, Rostock 17.-18. august. Deltagelse i det Det 25. Nordiske Historikermøde, Stockholm 4.-8. august og Forstaden i forstaden - Forstaden i byen, Center for Bystudier, Roskilde Universitetscenter 21. oktober. Planlægning og ledelse af tre seminarer i forskernetværket Byens rum og det rummelige bysamfund, Digital kartografi i det byhistoriske arbejde, Århus Universitet 29. januar, De danske havnes historie og kulturmiljø 1800-2000, Landsarkivet for Sjælland 24. maj, og Urban kultur 1400-1850 – Danmark i internationalt perspektiv, Århus Universitet/Den Gamle By 26.-27. august.
Foredrag: Bykonkurrence og ”byidentitet”: Danmark 1960-2000, Det 25. Nordiske Historikermøde, Stockholm 6. august. Trade between Denmark and the urban network of the Baltic Sea in the 18th century, Städtesystem und Urbanisierung im Ostseeraum in der Neuzeit 3. Tagung, Universität Rostock 15.-16. november.
Ph.d.-studerende Jeppe Norskov
Foredrag for Byplanhistorisk Udvalg 2. april i København. Deltagelse på konferencen The 11th International Planning History Conference i Barcelona 14.-17. juli, arrangeret af The International Planning History Society. I øvrigt deltaget i Dansk Center for Byhistories seminarer.
Søren Bitsch Christensen
Redigeret Middelalderbyen. Danske Bystudier 1, udg. af Dansk Center for Byhistorie i samarbejde med Aarhus Universitetsforlag, 320 sider. Heri skrevet De danske middelalderbyers fremkomst, udvikling og udforskning – et bud på nogle hovedlinier, s.
Købstæderne og relationerne til oplandets bygder ca. 1450-1800 (29 manuskriptsider); i Henrik Vensild & Per Grau Møller (red.): Historisk dybde i bygdebegrebet. Udkommer for Landbohistorisk Selskab 2004/2005.
Byudviklingen fra middelalder til nyere tid 1536-2000; i Erik Hoffmeister (red.): De ferske vandes kulturhistorie, Ferskvandscentret, s.
Promenaden og badeetablissementet: Det rekreative rum i byen; i Erik Hoffmeister (red.): De ferske vandes kulturhistorie, Ferskvandscentret, s.
The Digital Town Gate – a digitization and web approach to the study and presentation of the early modern Danish urban system; i Stefan Kroll & Frank Braun (red.): Städtesystem und Urbanisierung im Ostseeraum in der Neuzeit. Demographie, Wirtschaft und Baukultur im 17. und 18. Jahrhundert, 2. Band, Universität Rostock, s.