Vestjylland

Film og filmsekvenser fra vestjyske byer, der giver et interessant tidsbillede af, hvordan bylivet formede sig i første halvdel af det 20. århundrede. Filmene er primært fra perioden 1910-1960 og er stillet til rådighed af Filmcentralen og Det Danske Filminstitut. Film og filmklip stammer fra streamingsitet 'Danmark på Film', hvor du finder flere film fra danske byer.  

Esbjerg

Esbjerg, 1939. Et skib ligger ved kaj i Esbjerg Havn ved "Englandskajen." Æg, fisk og bacon lastet og kul losses. Dokhavnens sluseport lukkes for at sikre konstant vandstand. Stumfilm.

Herning

Herning, 1908. Et følge af hestevogne og til sidst Kong Frederik VIII i karet kører gennem et menneskemylder på Søndergade i Herning d. 31. juli 1908. I baggrunden ses Herning Kirke. Stumfilm. 

Ribe

Ribe, 1948. Ribe er pyntet op til 1000-års festen. De kongelige ankommer - Dornning Alexandrine og Prins Knud, Kong Frederik IX og Dronning Ingrid. Mere end 3000 mennesker er samlet til højemesse. Speak.

Ringkøbing

Ringkøbing, 1908. Lørdag d. 1. august ankommer Kong Frederik VIII med sit følge til Ringkøbing. Vded ankomsten til stationen inspicerer kongen soldaterne og hilser på diverse lokale honoratiorer. Stumfilm.

Esbjerg

Esbjerg, 1939. Ved en fejltagelse kastede en engelsk flyvemaske fire bomber over Esbjerg d. 4. september 1939. Bomberne landede fire forskellige steder i byen. Én kvinde blev dræbt, og seks blev såret. Speak.

Holstebro

Holstebro, 1929. Sammenslutningen af Fællesorganisationer i Ringkøbing Amt afholder Arbejderstævne i Holstebro i 1929. Processionen udgår fra Nørreport og tæller 76 faner og bannere. Stumfilm.

Ribe

Ribe, 1913. Filmklip fra perioden 1907-1913 samlet af Fru Emma Bojsen. 28. bataljon nærmer sig Ribe og tager opstilling i Vilslev-Spange, hvorefter de marcherer ind til byen. Stumfilm.

Varde

Varde, 1931. Der er markedsdag på Varde Torv. Vardeborgere samles foran den beskedne, men charmerende restaurant Sillasens Hus fra 1797, der er byens ældste hus og i dag fredet af Kulturarvsstyrelsen. Stumfilm.