Lolland-Falster

Film og filmsekvenser fra byer på Lolland-Falster, der giver et interessant tidsbillede af, hvordan bylivet formede sig i første halvdel af det 20. århundrede. Filmene er primært fra perioden 1910-1960 og er stillet til rådighed af Filmcentralen og Det Danske Filminstitut. Film og filmklip stammer fra streamingsitet 'Danmark på Film', hvor du finder flere film fra danske byer.  

Gedser

Gedser, 1903. Indsejling til Gedser Færgehavn i forbindelse med indvielsen af De danske Statsbaners færgerute mellem Gedser i Danmark og Warnemünde i Tyskland den 30. september. Stumfilm.

Nakskov

Nakskov, 1920. Ved motorløbet i Nakskov deltager både automobiler og motorcykler. Herefter følger optagelser til en filmface, hvor en bonde sidder og kigger på biler og får en høne kørt over. Stumfilm.

Rødbyhavn

Rødbyhavn, 1962. Fugleflutslinien nærmer sig langsomt sin fuldendelse. I Rødbyhavn er man i fuld gang med at færdiggøre de store færgelejer, spor, perroner, stationsbygninger og opmarchplads. Stumfilm.

Stubbekøbing

Stubbekøbing, 1938. Et kig ud over Stubbekøbings tage fra byens gamle vandtårn på hjørnet af Hovmarken, Karlsfeltvej og Wieverknolden. Fra udsigten kan skimtes tårnet på Stubbekøbing Kirke. Stumfilm.

Gedser

Gedser, 1942. Under besættelsen vender soldater og materiel fra Frikorps Danmark hjem fra kampene på fronten. Soldaterne ankommer på godstoge til Danmark via Gedser Station. Stumfilm.

Nykøbing Falster

Nykøbing Falster, 1907. Optagelser fra en automobiludstilling i Nykøbing Falster, hvor folk er stimlet sammen på Torvet for at se udstillingen. Indgangen til udstillingsbygningen kan ses i filmen. Stumfilm.

Rødbyhavn

Rødbyhavn, 1963. Den 14. maj bliver Fugleflugtslinien åbnet. Rejsetiden mellem Danmark og Tyskland er nu skåret ned til 50 minutters sejlads mellem Rødbyhavn og Puttgarden på Femern. Stumfilm.

Stubbekøbing

Stubbekøbing, ukendt årstal. Optagelserne er taget i Stubbekøbing Skoles skolegård, hvor der holdes frikvarter. Børnene flokkes om fotografen, mens de leger forskellige børnelege. Stumfilm.