Dansk Center for Byhistorie anbefaler følgende emner (blandt mange flere, som vi kommer i tanke om efterhånden. Vi har også tænkt på arkivmateriale o. lign. Det vil vi altid gerne tale nærmere med interesserede om).
Bredt kronologisk og tematisk emne
Rådhuskælderen 1400-1750 (omtrent) og byens øl – social kapital og kulturel markør Kodeord: Mad og drikke som magtmiddel og symbol. Råds- og handelsaristokrati
Købstaden som kartografisk projekt Kodeord: Hvem har opmålt byen og hvorfor? Realisme eller symbolisme?
Købstaden som topografisk projekt – beskrivelser og udgivelser Kodeord: Hvem har beskrevet byen og hvorfor? Hvad har man lagt vægt på?
Lokalpatriotisme eller statslig kontrol?
Byen på udstilling Kodeord: Den permanente byudstilling før og nu. Ideologier, elitekultur, folkekultur, selvforståelse, museumsforståelse
Byens metabolisme: energisystem og ressourceforbrug Kodeord: Byen som et ”stofskifte” med tilførsel af ressourcer og forbrug af energi: Hvor meget, hvordan og hvorfra?
Middelalderbyen
Torvet og offentlige rum efter Reformationen Kodeord: ’Erobringen’ af de tidligere gejstlige områder af byen: hvilke funktioner og bygninger rykkede ind, da klostrene rykkede ud?
Den før-industrielle by
Industri- og handelsborgerskabets offentlige virksomhed Kodeord: Velgørenhed, selvforståelse, elitekultur i den tidlige industrialisme.
Udviklingen af en offentlighed i byerne 1800-1900 Kodeord: Lokalpolitik, foreningsliv, demokrati, aviser
Et år i byens offentlige liv o. 1780-1800-1830-1850-1870 Kodeord: Aviser, offentlighedskultur, elitekultur, folkelig kultur
Societets- og foreningsdannelsen ca. 1780-1850 Kodeord: skyttelav, læseselskaber, borgerklubber, frimurere osv.
Omfangen af offentlige investeringer før industrialiseringen Kodeord: ’Byens bygninger og pladser’, almenvellet som begreb
Hør og lærred: ressource mellem by og land i egnene omkring Aalborg, Hjørring og Thisted Amter samt Randers og Ribe Kodeord: Økonomiske kontakter by-land, forlagsindustri
Årsager til Randers’ fremgang i søfart og handel 1770-1807 Kodeord: Lokal variation af den florissante handel, lokalt dynasti
De ”private byer” og godsejerbyer (f.eks. Troense, Nibe, Fladstrand, Løgstør o. lign. byer) Kodeord: Bytyper ved siden af købstæderne
Den retfærdige pris – brugen af pristakster og prisaftaler i teori og praksis Kodeord: Markedslister, lister over torvepriser, lavskultur, moralsk økonomi
Butik, bod og torv Kodeord: Kronologi i arbejdsdelingen mellem købmandsgård, håndværkerudsalg, torvehandel og markedshandel
Lavskultur 1750-1850 Kodeord: Interesseorganisation eller standskultur? Social kontrol eller faglig oplæring
Industribyen
Byens ressourceforbrug Kodeord: CO², miljøpolitik, land-by omfordeling
By og oplandshandel: nye mekanismer Kodeord: banker, sparekasser, butikker
Byens arkitektoniske typologi Kodeord: ”domicilstilen” (banker, sparekasser, kreditforeninger, forsamlingsbygninger), det repræsentative byggeri (teatre, rådhuse, banegårde)
Foreningslivets sociologi Kodeord: Typer og omfanget af foreninger, socialisering, disciplinering. Foreninger som integrationsfaktor for den tilvandrede del af befolkningen.
Saneringspolitik i udvalgte byer Kodeord: Boligkommissioner, synet på den moderne by, levevilkår
Byen i 1927 Kodeord: Undersøgelser til Den Gamle Bys nye bydel Den Moderne By, f.eks. detailhandel, marketenderier, gadeinventar, kulturhistorisk dokumentation af udvalgte huse
Byen i 1974 Kodeord: Undersøgelser til Den Gamle Bys nye bydel Den Moderne By, f.eks. detailhandel, kulturhistorisk dokumentation af udvalgte huse, værtshuskultur m.v.
Bymønster og samfundsvækst 1950-1970 Kodeord: Planlægning, vækstfilosofi, industrilokalisering
Afindustrialisering
Regionale mønstre i byernes afindustrialisering Kodeord: Industrilokalisering, erhvervsudvikling, globalisering