Bykultur.dk

Hvem har besøgt 80 landsbyer af de i alt ca. 100 landsbyer i Aarhus Kommune? Det har Foreningen for Bykultur.   Følger du med i landsbyernes udvikling – så glæd dig til aktiviteter på Dokk1 i marts!

08.02.2018 | Emma Barnhøj Jeppesen

Bykultur inviterer til ”Landsby-møde”, som afholdes på Dokk1, tirsdag den 13. marts 2018 kl. 19.00 – kl. 21.30.

I forbindelse med foreningens 4 landsbyture har vi besøgt omkring 80 landsbyer. Det har været nogle fantastiske ture, og vi har dannet os et indtryk af udviklingen i landsbyerne. Vi er blevet opmærksomme på de mange forskelligartede problemstillinger, der er i relation til vore landsbyer og livet på landet. Det vil vi gerne fortælle om og diskutere!
Samtidig er der mange, der har spurgt til den fremtidige udvikling i landsbyerne – og samspillet med Aarhus Kommune. I den forbindelse vil vi høre nærmere om den ny kommuneplan 2017, der omhandler principielt byudviklingen i den kommende 12 års periode og landsbyernes rolle i byudviklingen.

Der planlægges en stand/udstilling på Dokk1 i perioden fra tirsdag den 5. marts – fredag den16. marts med fokus på landsbyerne i Kommunen, hvor billederne fra de 4 landsbyture vises.

Interesserede kan læse mere om medlemskab af Bykultur på www.bykultur.dk og sende anmodning om medlemskab til medlem@bykultur.dk

Presseklip