I ”Research Network of Urban Literacy” samles forskere med baggrund i historie, arkæologi, filologi og runologi i et netværk. De skal sammen kaste nyt lys over urbaniseringen i middelalderen og dens betydning for udviklingen af en decideret skriftkultur i Sverige, Norge og Danmark.

I vikingetiden var der kun en håndfuld bylignende lokaliteter i Skandinavien. Da vikingetid blev til middelalder, opstod en række nye byer, og i løbet af middelalderen gennemgik Skandinavien en radikal urbaniseringsproces. Parallelt med urbaniseringen udviklede de skandinaviske samfund sig fra at være baseret på mundtlig kultur til det skrevne ord.

”Kristendommens indførelse var af afgørende betydning for både urbaniseringen og etableringen af en skriftkultur, da det latinske alfabet gik hånd i hånd med gejstligheden og dens institutioner. Men samtidig spillede andre faktorer ind. Eksempelvis blomstrede runealfabetet som aldrig før parallelt med Kirkens latinske alfabeat og skriftsprog. Man havde brugt runer tidligere, men nu fik runerne en hidtil uset social udbredelse – især i byerne. Samtidig ser urbaniseringen også ud til at have bidraget til udbredelse af de latinske bogstaver. Vi vil gerne undersøge sammenhængene i det, og det giver bevillingen os nu gode arbejdsbetingelser for,” forklarer Jeppe Büchert Netterstrøm, der er lektor ved Afdeling for Historie og Klassiske Studier på Aarhus Universitet og leder af netværket.