[Translate to English:]
Det har været et år præget af vokseværk for centerets forskning. Rådgivningsaktiviteten har også været aktiv, der er blevet undervist og ikke mindst arbejdet på tværs af Den Gamle By og Aarhus Universitet.
Den 1. september havde vi fornøjelsen af at kunne sige velkommen til Mikael Frausing, som er ansat som videnskabelig medarbejder. Mikael har en baggrund som både forsker og formidler og har erfaring med digital historie. Han har skrevet ph.d. om danske herregårde i oplevelsesøkonomiens tid under Center for Herregårdsforskning, hvor han også har udviklet og koordineret flere formidlingsprojekter. Desuden har Mikael undervist i historie og været webredaktør på danmarkshistorien.dk, hvor han stadig vil have en del opgaver. De erfaringer giver Mikael en stærk baggrund for at deltage i centrets fremtidige udvikling, og vi glæder os til at have ham ombord. Samtidig siger vi tak for samarbejdet til Kasper Holdgaard Andersen, som har været i centret siden oktober 2015, og nu er på Moesgaard Museum.
I efteråret 2019 har centret tre praktikanter i Den Gamle By. Det styrker de studerendes kulturhistoriske uddannelse på universitetet og bidrager til udviklingen på museets byhistoriske aktivitet. I år drejer det sig om Laura Berg og Mia Jørgensen, der skal undersøge Latinerkvarterets kulturhistorie og bygningsudvikling i forlængelse af Den Gamle Bys arbejde med bevaring og formidling af Aarhus’ kulturarv. Derudover vil Lasse Jessen beskæftige sig med møllerne i Den Gamle By, og særligt stampemøllens formidlingspotentiale.
Gennem nogen tid har vi i centret været optaget af forholdet mellem velfærd og by. Ofte er det staten, man ser på, når man undersøger velfærdssamfundet, mens byernes rolle overses. Denne interesse har igen i år givet sig udslag i en række aktiviteter og forskning.
Det sidste kom i fokus da Mikkel Høghøj 12. juni forsvarede sin ph.d.-afhandling Between Utopia and Dystopia: A socio- cultural history of modernist mass housing in Denmark, c. 1945-1985. I afhandlingen peger Mikkel blandt andet på, hvordan vi ændrer vores syn på sociale boligbyggerier som undersøges som en del af det bredere fænomen, han kalder velfærdsgeografier.
I forlængelse heraf og efter længere tids god kontakt, er centret indgået i et samarbejde med de to ledende forskningscentre i Europa, Center for Urban History i Antwerpen og Leicester. Det har affødt en række aktiviteter i både Aarhus og Antwerpen, og i centret er vi glade for udvekslingen med de europæiske partnere. Det nuværende samarbejde handler om byernes infrastruktur, og i den forbindelse deltog gruppen med et panel i konferencen Mobilities and Materialities: Building Bridges Between Past and Future i Paris i oktober. Infrastruktur er også emnet for den forskningsbevilling om vejforløb, centret fik fra Kulturministeriet (se sidste årsberetning), og som er gået i gang dette efterår. Det er en del af centrets funktion at stimulere forskning bl.a. i komparativ byhistorie, og det er spændende, når forskellige projekter som her, kan spille sammen inden for et interessefelt.
En anden del af arbejdet med velfærdsbyen handler om den nyeste historie. De større byer i og udenfor Danmark udvikler sig til urbane regioner, og den udvikling følger centret. Det sker bl.a. ved deltagelse i et rådgivende panel omkring den Østjyske Millionby, der diskuterer fremtiden for området fra Randers i nord til Haderslev i syd under ledelse af Aarhus Kommune og støttet af Realdania. I den anden ende af landet er centret involveret i opbygningen af en gruppe omkring den såkaldte hovedstadsmetropol på Østsjælland, initieret af Frederiksberg Stadsarkiv. Det arbejde blev indledt med en konference i august på Frederiksberg Rådhus. De nye tiltag er afledt af tidligere udgivelser om urbane regioner (se årsberetninger fra 2017 og 2018– mere præcis henvisning – ellers skal det væk).
Det er ikke kun de store byer, der blev påvirket af den moderne udvikling, men de mindre danske byers modernisering er et endnu uudforsket område indenfor byhistorie. Bort set fra stationsbyerne. Det har to unge forskere sat sig for at ændre. Således arbejder de to ph.d.-studerende Christian Ringskou og Helle Nissen Gregersen begge med den moderne udvikling af henholdsvis Ringkøbing,Skjern og Struer, og de mere overordnede spørgsmål i deres forskning bliver udgangspunkt for et seminar i samarbejde med Byhistorisk Komité om den lille bys modernitet.
I maj havde vi den glæde at få en større forskningsbevilling fra Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation. Den gik til projektet Entangled Fluid Cities, der skal undersøge, hvilken rolle vandet har spillet for danske byers udvikling det sidste århundrede. Bevillingen giver blandt andet en post doc-stilling til Mikkel Høghøj, der skal arbejde med den seneste del af perioden, og som dermed bliver fastholdt som forsker i centret. Den tidligere periode dækkes af Mikkel Thelle, og projektet skal løbe frem til 2022. Det er det seneste skridt i centrets bevægelse for at inddrage miljø, natur og klima mere direkte i byhistorien, en interesse som bl.a. også har ført til artiklen ”Stofskifte under tryk” om Københavns vand omkring 1900, i tidsskriftet temp..
Arbejdet med miljø har også betydet et samarbejde mellem centret og Danmarks Tekniske Universitet, DTU Environment. Staten havde bedt DTU undersøge udledning af næringsstoffer fra danske byer i et historisk perspektiv, og ved gennemgang af den byhistoriske litteratur med god hjælp fra vores student Emma Jeppesen fik vi udpeget og undersøgt nøglebyer til en større rapport, der bliver indleveret til Miljøstyrelsen i oktober. Det er et spændende samarbejde, og vi ser det som værdifuldt, at centeret og byhistorien på den måde kan bruges til betjening af beslutningstagere.
Centret er blevet del af et andet spændende projekt med Velux Fondens støtte til Lyden af Hovedstaden, som blev meldt ud i juni. Det er et stort forsknings- og formidlingsprojekt ledet af Københavns Museum, som over de næste 4 år skal kombinere studiet af historiske lyduniverser med indsigt i byens sprogfællesskaber og dialekter. Deltagelsen er resultat af den satsning, centret sidste år foretog omkring sanse- og særligt lydhistorie som et nyt felt indenfor byens kulturhistorie. Kasper Holdgaard Andersen deltager med et større delprojekt om middelalderens lydlandskab. Mikkel Thelle har også et mindre delprojekt og sidder desuden i projektets følgegruppe.
Mens det lydhistoriske står ved begyndelsen, er et andet projekt ved sin afslutning, nemlig Research Network for Urban Literacy, som har drevet en række seminarer (se årsberetning for 2017). I januar afholdtes en større afsluttende konference på Aarhus Universitet, og nu er de centrale forskere i gang med at samle en antologi om læsning og læsekultur i middelalderens Danmark. RUL-projektet var initieret af Kasper Holdgaard Andersen, som også deltager i den afsluttende udgivelse
Både i formidling og forskningsmetoder sker der noget på den digitale side. Projektet Mapping the Modern City, der nogle år har været centrets paraply for digitale eksperimenter, har fået to nye knopskydninger. Dels har centret sammen med historiker Helle Strandgaard Jensen udviklet en metode til at kortlægge omtalen af byer i digitaliserede danske aviser. Projektet kan både være et redskab til byhistorisk forskning, men også til undervisning i nyere byhistorie. Desuden arbejder Mikkel Thelle sammen med IT-udviklere om at analysere en stor mængde erindringer fra København, både i forhold til oplevelsen af byrummet og som kortlægning af lydlandskaber til Velux-projektet nævnt ovenfor.
Sammen med Helle Strandgaard Jensen og stadsarkivar i Aarhus Søren Bitsch Christensen har centret også udviklet en digital del af den faste historieundervisning på AU. Dette delprojekt er støttet af midler fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.
I anledning af seniorforsker på Rigsarkivet Jørgen Mikkelsens 60-års fødselsdag samledes byhistoriske kolleger om at skrive til et festskrift, En Byhistorisk Mosaik, der blev finansieret af en række fonde og foreninger. Centret har bidraget på redaktions- og fondssøgningssiden, og antologien indeholder fine bidrag af bl.a. centrale byhistorikere som Lars Nilsson, Finn-Einar Eliassen og Søren Bitsch Christensen. Genstanden for bogen, Jørgen Mikkelsen, er formand for centrets repræsentantskab, Dansk Komité for Byhistorie, og har bidraget solidt til dansk og nordisk byhistorie gennem mange år. Måske er det grunden til at Jørgen også holdte åbningsoplægget på konferencen Urbanitet i periferin - Nordens städer i ett komparativt perspektiv, der åbnede i Stockholm i august. Her deltog centret også aktivt.
Dansk Center for Byhistories bestyrelse består af museumsdirektør Thomas Bloch Ravn, institutleder Bjarke Paarup, Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet, professor Bjørn Poulsen, Historisk afdeling ved Aarhus Universitet, seniorforsker Jørgen Mikkelsen, Rigsarkivet, formand for Dansk Komité for Byhistorie, og stadsarkivar Søren Bitsch Christensen, Aarhus Stadsarkiv, som også er adjungeret lektor ved centret. Som observatører sidder Martin Brandt Djupdræt, overinspektør i Den Gamle By, og professor Mary Hilson, afdelingsleder på Historisk Afdeling, Aarhus Universitet.
Centeret ledes af lektor Mikkel Thelle, og ph.d. Mikael Frausing er ansat som videnskabelig medarbejder. Desuden er der tilknyttet yngre forskere og studerende. Christian Ringskou er således begyndt på sit ph.d. -projekt om Ringkøbing og Skjerns indbyrdes historie, Mikkel Høghøj er post doc, og Silke Holmqvist er midtvejs i sit ph.d. -projekt om gæstearbejdere i Danske byer i 1970’erne. Ph.d.-studerende Helle Nissen Gregersen har haft et forskningsophold på centret gennem foråret.