Havet adskiller ikke, det binder sammen! Denne gamle sandhed har været ledetråden i det EU Culture 2000-projekt, som centret har været koordinator for i 2004 og 2005. Som beskrevet i årsberetningen 2004 var målet for projektet at skabe en portal på internettet, der giver adgang til digitale ressourcer om Østersøbyernes historie. Et andet mål var at udvikle de enkelte datasamlinger hos projektpartnerne, der foruden centret var Stads- och kommunhistoriska institutet ved Stockholms Universitet og Historisches Institut ved Universität Rostock.
Portalen har adressen www.baltictowns.com, og den er bygget op, så den via en række kort over Østersøområdet leder brugeren frem til de byer, man gerne vil undersøge. I mange tilfælde har både den svenske, den tyske og Dansk Center for Byhistories hjemmeside oplysninger om den samme by. Tal for befolkningsudviklingen og litteraturhenvisninger er fælles for alle hjemmesider. Den tyske hjemmeside har som sit særkende en oversigt over de historisk indviklede nationale tilhørsforhold for de tyske, polske og baltiske byer, en række kort over byplaner og tabeller over byernes søfartsforhold 1721-1761 hentet fra det såkaldte nederlandske sundregister. Den svenske hjemmeside tilbyder oversigter over erhvervsfordeling ca. 1800-1960, politiske valg i 1900-tallet og et historisk overblik over de enkelte byers historie.
Centrets bidrag til portalen er identisk med Den Digitale Byport, og de to projekter skal derfor ses i sammenhæng. Inden for rammerne af EU-projektet er der dog udarbejdet nogle særlige datasamlinger. Eller rettere sagt er præsentationen færdiggjort af de databaser om søfarten i 1700-tallet, som har været omtalt i tidligere årsberetninger. I samarbejde med firmaet U-Gis har det været muligt at udvikle en måde til at vise data efter eget valg på kort, der fremkaldes automatisk på skærmen. Det kan for eksempel være et kort, der viser sejlruterne for alle skibe fra Randers eller en anden by i 1787, et bestemt skibs færd gennem år og dag til Middelhavet og de varegrupper, det førte med ombord. Som et andet særligt bidrag til det internationale projekt kan nævnes, at vi har skrevet en kort oversigt over alle danske byers historie frem til i dag.
Udviklingsarbejdet med Byporten har været intensiveret i 2005 på grundlag af bevillingen fra Kulturnet Danmark-puljen under Kulturarvsstyrelsen.
Ved årets begyndelse lancerede vi den foreløbigt sidste del af Byhistorisk Bibliografi på grundlag af Dansk Komité for Byhistories bibliografier. Bibliografien giver studerende og forskere adgang til at søge efter litteratur ved hjælp af et særligt byhistoriske emneindeks. Den indeholder i øjeblikket 2750 værker, som først og fremmest dækker den periode fra 1948-1969 og 1976-1990, som Dansk Historisk Bibliografi ikke omfatter. I løbet af 2006 vil vi gå videre med årene efter 1990. Tre tusinde gange om måneden søges der poster på bibliografien, som må siges at opfylde et reelt behov. Fordelen ved at have udviklet bibliografien er imidlertid også, at den giver en struktur, som kan indeholde alle fremtidige litteraturreferencer i Den Digitale Byport.
I foråret færdigskrev vi de mange tekster, der tilsammen giver en bred dækning af alle karakteristiske sider af købstadslivet 1550-1850. Vi nåede frem til, at købstadshistorien kan indeholdes under seks overordnede temaer: Magten i købstaden, Bygninger og pladser, Uden for byporten, Erhverv, Mennesker i byen og Ånd og kultur. Teksterne skal ledsages af et animeret kort over ”den typiske købstad”, og tilsammen skal kort, animationer og tekster udgøre et formidlingsunivers. I denne fase færdiggjordes endvidere en database med oplysninger og billeder af danske byers sygehuse og en om afholdsloger.
Samtidig gennemførte vi brugerundersøgelser for at præcisere kendskabet til vore kommende brugeres ønsker og forudsætninger for at hente viden og oplevelser fra Den Digitale Byport og måske selv bidrage med informationer.
I forlængelse af disse undersøgelser blev den endelige sammensætning af Den Digitale Byport fastlagt til tre gennemgående spor: Et formidlings-spor kaldet Udforsk købstaden, hvor centret står som afsender af en visuel og tekstlig fortælling, som brugeren kan gå på opdagelse i. Denne del af projektet ligger tættest på at være internet-version af Den Gamle By. Et faktaspor (Billeder, kort og databaser), hvor brugeren navigerer rundt og søger i de byhistoriske databaser. Det er primært rettet mod brugere, der skal bruge data i forbindelse med forskning eller studier. Og endelig et geografisk spor (Find din by), hvor alle oplysninger om den enkelte by samles, og hvor der bliver mulighed for at få frivillige lokalhistorikere til at være ansvarlige for opdatering og gennemgang af de lokale oplysninger.
Efteråret har været anvendt til at færdiggøre det visuelle design, rette de eksisterende databaser til inden for det nye design og udvikle de funktioner, der er nødvendige, for at brugerne kan fremlægge deres supplerende oplysninger og dermed skabe det, der kaldes et virtuelt community. I skrivende stund ser det ud til, at Den Digitale Byport kan fremlægges i sin endelige form i første kvartal af 2006.
Hen over sommeren kunne centret præsentere to nye internetpræsentationer. I juni blev der åbnet for en fremstilling af danske købstæders krigsmonumenter og i august for en præsentation af det danske kommunestyre efter 1660. Begge kan siges tidsmæssigt at ligge i yderkanten af Den Digitale Byport i dens nuværende form, men de kan ses som et første skridt i retning af formidle den moderne by.
Centret besluttede i efteråret 2003 at lave et forsknings- og formidlingsprojekt om de danske købstæders monumenter fra krigen i 1864, 1. verdenskrig 1914-1918 og Genforeningen 1920. Projektet blev gennemført af forskningsmedarbejder Jan Baltzersen. Formidlingsdelen fremlagdes ved et større arrangement 15. juni, som var den officielle 85-årsdag for Genforeningen i 1920.
De tre begivenheder blev valgt på grund af deres indbyrdes, historiske sammenhæng. I 1864 tabte Danmark Sønderjylland til Preussen og Østrig. Tysklands nederlag i 1. Verdenskrigs gjorde det derefter muligt at afholde folkeafstemninger om Sønderjyllands tilhørsforhold, og det resulterede i, at Danmark fik Sønderjylland tilbage ved Genforeningen 1920.
Undersøgelsen blev af ressourcemæssige årsager begrænset til fritstående monumenter i de danske købstæder fra de nævnte begivenheder. Monumenterne er nogle af de tidligste eksempler på udsmykning af det offentlige rum og har derved også byhistorisk interesse. De er et sidestykke til de statuer og buster af ”Grundlovskongen” Frederik 7. og af berømmelige og agtværdige bysbørn, der blev opstillet i mange købstæder i de sidste årtier af 1800tallet og begyndelsen af 1900tallet. Undersøgelsen af krigsmonumenterne inddrog både deres udformning og symbolik. Mindesmærkerne havde også deres modeskift, og mens det typiske mindesmærke over 1864 i de danske købstæder er en obelisk på kirkegården, hvor faldne danske soldater er begravet, er det tilsvarende monument over 1. Verdenskrig en søjle med relieffer placeret ved havnen, fordi de omkomne primært var søfolk og fiskere. I Sønderjylland var tabene langt større og mindekulturen derfor mere udbredt. Genforeningsmonumenterne, der fejrer Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920, er i hele landet typisk en natursten, der står i byernes parker.
Den symbolske betydning kan aflæses både af monumenternes ornamentik og materiale, af deres finansiering og indvielsesritualer. 1864-monumenterne blev således overvejende rejst af de lokale Forsvarsbrødre- eller Våbenbrødreforeninger eller mere ubestemt af byens ”borgere”. Genforeningsmonumenter blev derimod tilvejebragt af en meget bred skare af offentlige myndigheder, Forsvaret, private personer og gennem indsamlinger. Særlig interessant har det ikke mindst været at konstatere, at monumenternes indvielse nød enorm bevågenhed med deltagelse af store folkeskarer ved folkefester i mange byer.
Det havde ikke været muligt at gennemføre undersøgelsen uden stor beredvillighed fra lokale arkiver, privatpersoner, ambassader og medier og uden økonomisk støtte fra Forsvarskommandoen. Emnets brede appel kom desuden til udtryk i en massiv dækning i medier, fra tv til landsdækkende aviser, lokale blade og medlemsblade.
Det kommunale landskab er i disse år under forandring på grund af Strukturreformen, der træder i kraft i 2007. Da selvstyreforhold og kommunale enheder altid har været nogle af kendetegnene for købstæderne, har centret ønsket at markere dette med en præsentation på internettet af den administrative købstadshistorie. For fuldstændighedens skyld er amter og landsogne medtaget i præsentationen, der består af tekster og kort over kommuneadministrationen.
Linjen i købstædernes selvstyre går fra vidtstrakt selvstyre før enevældens indførelse i 1660 til en gradvis udhuling af dette frem til slutningen af 1700tallet, efterfulgt af et begyndende borgerskabsstyre i 1800tallet, hvorefter demokratiet slog igennem i 1900tallet. Samtidig med at de lokalpolitiske rettigheder blev større, voksede også de kommunale opgaver i omfang.
Det er en uoverkommelig opgave at tegne kort, der viser samtlige grænsedragninger gennem perioden. Derfor har vi udvalgt kort fra seks årstal (1683, 1794, 1842, 1938, 1983 og 2007), der giver et billede af virkningerne af de største reformer inden for sogne- og amtsgrænser. De enkelte reformer er omtalt i formidlingsteksterne. Vi har fået lov til at trække oplysninger om de administrative tilhørsforhold fra Karl-Erik Frandsen (red.): Atlas over Danmarks administrative inddeling efter 1660, udg. Dansk Historisk Fællesforening, Vojens 1984. Dog er oplysningerne, som ligger til grund for 2007-kortet, hentet fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Kortene er fremstillet af forskningsmedarbejder Lisbeth Skjernov i programmet Mapinfo. I dette program lagres kortets oplysninger i en tilknyttet database. Her har vi markeret de enkelte sogne og tilføjet oplysninger om sognenes administrative tilhørsforhold. Langt hen ad vejen har den administrative inddeling fulgt sognegrænserne, men alligevel er der op gennem tiden blevet ændret på sogneinddelingen. Nye sogne er opstået de steder, hvor der har været en stor befolkningstilvækst. Andre steder er to eller tre sogne blevet lagt sammen, for eksempel er købstæderne i mange tilfælde lagt sammen med deres gamle landsogne. Desuden er en del sogne især efter kommunalreformen i 1970 splittet op mellem to eller tre forskellige primærkommuner. De mange grænser er så siden blev indtegnet på et digitalt kort. Resultatet er, at man nu direkte på kortene kan finde hvert et sogns kommunale og amtskommunale tilhørsforhold efter 1683.
Centret har gennem året modtaget mange henvendelser fra pressen og offentligheden om den historiske baggrund for Strukturreformen, og vi håber med denne præsentation at kunne imødekomme et åbenlyst behov. Arbejdet har været støttet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
I 2005 udkom Den klassiske købstad som bind 2 af Danske Bystudier. Den knap 400 sider lange antologi er redigeret af centrets leder Søren Bitsch Christensen og indeholder som beskrevet i forrige årsberetning artikler om handelsforhold, havnevæsen, garnisonsbyer, købstadsteatre, markedshandel, købstadsdigtning og analyser af udvalgte byer. En række fonde har bidraget til bogens udgivelse, der har fundet sted i et frugtbart samarbejde med Aarhus Universitetsforlag.
Bind 3 af Danske Bystudier er under udarbejdelse. Det dækker perioden fra og med industrialiseringen, det vil sige i store træk sammenfaldende med Den Gamle Bys kommende satsning på 1900tallets by. Bind 4 er ligeledes under udarbejdelse. Dette bind er en engelsksproget antologi om de danske byer under enevælden 1660-1848 og udgives som afslutning på det forskningsnetværk, som centret med en bevilling fra Statens Humanistiske Forskningsråd afviklede 2003 og 2004. Bogen redigeres af Søren Bitsch Christensen og seniorforsker Jørgen Mikkelsen fra Statens Arkiver.
Skriftrækken Danske Bystudier er reserveret til større bøger med et bredt favnende indhold – som de allerede udkomne og planlagte antologier. Vi har imidlertid ment, at der var et behov for en skriftrække af bøger med et mere lokalt eller emnemæssigt fokuseret indhold. Bøger af denne slags kan med fordel udgives i samarbejde med andre institutioner, og på det grundlag samarbejdede centret i 2005 med Dragør Lokalarkiv om udgivelsen af forhenværende lokalarkivar Birte Hjorts bog Dragør i 1700-tallet. Et maritimt bysamfund. Bogen blev således bind 1 i Skrifter om dansk byhistorie.
Bogen på 294 sider beretter, om hvordan dragørerne i 1700-tallet udviklede deres by fra en klynge småhuse på sydøstpynten af Amager til en stor og driftig søfartsby med en skibsflåde, der endte med at være den største i landet næst efter hovedstaden. Historien er dermed et vigtigt alternativ til købstadshistorien, for selv om Dragør på mange måder var en by, blev den aldrig købstad.
Det andet bind i skriftrækken er skrevet af egne kræfter. Forfatterne til bogen Købstadens metamorfose. Byudvikling og byplanlægning i Århus 1800-1930 er centrets ph.d.-studerende Jeppe Norskov og dets tidligere specialestuderende Jens Toftgaard Jensen, nu museumsinspektør ved Odense Bys Museer.
Metamorfose betyder noget i retning af grundlæggende forandring, og det må siges at være en dækkende beskrivelse af Århus’ udvikling i de 130 år. Bogen er imidlertid ikke en almindelig byhistorie, for den er koncentreret om en række enkeltstudier, hvor nye tilgange og metoder samt belysningen af hidtil ikke behandlede emner er det primære. Dette vil så forhåbentligt både hver for sig og tilsammen kunne bibringe nye brikker til det samlede billede af byens historie. Bogen fortæller den elementært spændende historie om byens planlægning og sociale og økonomiske forandring. Det gøres blandt andet med anvendelse af kort og databaser, og vi håber derfor, at den både vil give århusianerne en god lokalhistorisk oplevelse og give fagfolk inspiration til, hvordan byhistorie også kan gribes an.
Centret administrerede i 2003 og 2004 forskernetværket Byens rum og det rummelige bysamfund i historisk perspektiv, betalt af Statens Humanistiske Forskningsråd. Som opfølgning på netværket ansøgte centret forskningsrådet om støtte til et forskningsprogram, der følger op nogle af de centrale temaer. Rådet besluttede sidst i 2004 at yde støtte på i alt en million kroner. Forskningsprogrammets formål er at udforske dansk urban kultur og urbane netværk under Enevælden i internationalt perspektiv. Det ledes af centrets leder Søren Bitsch Christensen og involverer desuden seniorforsker Jørgen Mikkelsen fra Statens Arkiver.
Søren Bitsch Christensen er frikøbt fra store dele af sit daglige arbejde i 2005 og 2006 til at udforske de danske borgervæbningers historie. Borgervæbninger kendes fra middelalderens slutning, men i 1700tallet visnede de mange steder hen, indtil de under indtryk af Englandskrigen blev genskabt i 1801. Projektet vil koncentrere sig om deres historie i 1800tallet, indtil de bliver endelig opløst i 1870. Hovedvægten vil ikke ligge på det, der måske er mest iøjnefaldende, nemlig krigsdeltagelse og de militære aktiviteter, for det var yderst begrænset, hvad der var af det. I stedet vil projektet handle om den betydning, borgervæbningerne havde for byens befolkning og de kommunale opgaver i det daglige.
Hernings historie er en af mest interessante i Danmark. Den er langt yngre end de fleste andre store danske byer, og dens historie er knyttet specielt til hedens ressourcer og til bestemte erhverv. I 1827 opførtes et tinghus ved landsbyen Herning, som nu blev Hammerum Herreds administrative centrum. Det trak apotek, købmand, distriktslæge, kro og posthus til, og i 1850 blev vejen mellem Århus og Ringkøbing ført forbi Tinghuset. Herning blev til landevejsby og senere til stationsby, og byen fik en voldsom fremgang. I 1900tallet har byens kendetegn været tekstilbranchen og messerne, og det er vist ikke kun i Herning, at man mener, at denne iøjnefaldende byvækst har skabt en særlig iværksætterkultur.
Centret har med stor interesse taget imod en henvendelse fra Historisk Forening for Herning Kommune om at være med til at skrive Hernings historie. Det er klart, at centret ikke som sin opgave har at skrive enkelte byers historie. På den anden side har henvendelsen givet mulighed for knytte indtil videre fire-fem specialestuderende til projektet, ligesom det er Aarhus Universitets ønske, at der udvikles samarbejdsaftaler med regionale kulturinstitutioner. Det økonomiske grundlag er ved at blive stablet på benene, og da der også er tilsagn fra en række fremtrædende byforskere, ser vi frem til at være med til at realisere projektet.
Det er altid en særlig udfordring for historikere at arbejde med deres egen tid og den tid, der gik umiddelbart forud. Informationerne er utallige, og man skal orientere sig om mange forskellige fagtraditioner. Den eneste farbare vej er derfor, at historikerne indleder et åbent samarbejde med andre fagmiljøer og tager udfordringen op.
I samarbejde med Dansk Komité for Byhistorie og Byplanhistorisk Udvalg under Dansk Byplanlaboratoriet afholdt centret 16. september i København et seminar med titlen Hvordan skriver vi historie for den moderne by 1945-2000? Vægten lå på det byplanmæssige, og det overordnede spørgsmålet handlede om, hvordan man bedst kan beskrive samspillet mellem den overordnede samfundsudvikling, lovgivningen og byens planlægning og faktiske udvikling. Foredragsholderne var arkitekter og planlæggere, som bidrog med selvoplevede historier eller historiske analyser, og historikere, som fremlagde deres arbejde med at forstå byplanudviklingen.
Efter seminaret vil der blive udarbejdet en Byplanhistorisk Note med bidrag fra de forskellige indlægsholdere og et referat af den afsluttende diskussion.
Forskningens fødekæde består i dag helt entydigt af forskeruddannelsen, der fører frem til ph.d.-graden. Ph.d.-stipendier er imidlertid dyre, og centret har ikke mulighed for selv at finansiere dem. Gennem opsparing kan vi dog dække en del af omkostningerne, som så kan danne grundlag for ekstern støtte. På denne måde finansieres Jeppe Norskovs projekt om Byplanlægning som offentlig forvaltningsaktivitet ca. 1840-1940, der afsluttes i 2006.
I årets løb har vi på samme måde rejst midler til et ph.d.-stipendium med støtte fra Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation (via Forskerskolen for Historie), Den Gamle By og Det Humanistiske Fakultet, Aarhus Universitet. Stipendiet vil blive opslået inden for et tema om urbane livsformer og det byggede miljø i 1900tallet. Det vil dermed både fastholde centrets forskning i moderne byhistorie og levere viden til Den Gamle Bys 1900talsprojekt.
Centret kan imidlertid i kraft af tilknytningen til universitetet også være deltager i ph.d.-projekter, der afvikles af andre institutioner, som måtte ønske at lade projektet indskrive ved universitetet. Studieafdelingen og Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig i Flensborg har således ønsket at have centret som partner i et projekt om hertugdømmet Slesvigs sociale og økonomiske historie i tidsrummet 1700-1814 med særligt henblik på en tværgående analyse af slesvigsk byhistorie i 1700årene. Studieafdelingen betaler selv for undersøgelsen, og der er grund til at udtrykke glæde over dette generøse bidrag til den byhistoriske forskning.
I 2005 er der afleveret tre specialer ved Aarhus Universitet, hvor centret på forskellig vis har ydet vejledning. De handlede om en Kolding-købmands virksomhed i midten af 1700tallet, politiske optog i Københavns gader 1873-1901 og købstadsstiftelser 1700-1900.
Sidstnævnte blev skrevet af Tine Bro, og det var samtidig vinderen af en priskonkurrence, som centret og Den Gamle By havde udskrevet om dette emne i anledning af genopførelsen af Eilschous Boliger. Stiftelserne mistede betydning med den moderne socialforsorg, men rundt om i landet står der stadig mange af deres fine bygninger tilbage. Stiftelsernes historie var imidlertid aldrig blevet skrevet, og derfor var det et åbent spørgsmål, hvor gode de faktisk var til at tage hånd om fattigdom og bolignød i de gamle købstæder. Tine Bro fremlægger andetsteds i denne årbog sine resultater fra specialet.
I øjeblikket sidder yderligere seks studerende og skriver på byhistoriske specialer.
2005 har været et travlt år med byhistorisk undervisning. Ph.d.-studerende Jeppe Norskov underviste i foråret et hold på kandidatuddannelsen i historien i den moderne byplanlægnings fødsel. Lektor Søren Bitsch Christensen afsluttede i samme semester sin undervisning på historieuddannelsens 3. år , hvor et hold studerende afsluttede et forløb om de danske byers historie 1750-1945 med at skrive den såkaldte bacheloropgave.
Centret har i 2005 modtaget støtte til drift og aflønning af centerlederen fra Århus Amt, Aarhus Universitets Forskningsfond og Det Humanistiske Fakultet/Institut for Historie og Områdestudier, Aarhus Universitet. Den Gamle By stiller kontorfaciliteter til rådighed. Hertil kommer en række projektmidler, der er omtalt under de enkelte aktiviteter.
Centret vil gerne udtrykke sin taknemmelighed over denne støtte og opbakning fra de bevilgende institutioner.
I lighed med tidligere år har centret beskæftiget medarbejdere på projektmidler, idet den eneste fastansatte er centrets leder, lektor Søren Bitsch Christensen.
Jeppe Norskov er ph.d.-studerende ved centret. Cand.mag. Lisbeth Skjernov og cand.mag. Philip Kelsall har ligeledes været ansat hele året som forskningsmedarbejdere. Cand.mag. Jan Baltzersen har været kortvarigt ansat som forskningsmedarbejder, men har ellers ydet en omfattende frivillig indsats med monumentdatabasen. Cand.mag. Brian Wiborg var ansat i foråret til at udarbejde litteratur- og kildefortegnelser som hjælpemiddel til Herning bys historie. Ansættelsen var betalt af Historisk Forening for Herning Kommune. Per Bitsch har været ansat hele året som web-koordinator.
Hertil kommer Line Lindegaard Karkov, Ulla Frederiksen, Jeppe Klok Due og Nina Seirup, der som enten praktikanter eller studentermedhjælpere har ydet et stort og uundværligt bidrag til Den Digitale Byport.