Det forgange år har været endnu et begivenhedsrigt år i Dansk Center for Byhistorie. Nye projekter er blevet sat i søen, og andre projekter har fundet deres afslutning eller affødt nye ideer. Centret har som altid både til huse på Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet og i Tværgadehuset i Den Gamle By. Igen i år har arbejdet på tværs af universitets- og museumsverdenen været yderst gavnligt, hvilket ses i flere af aktiviteterne.
Centret fik i 2015 en bevilling til at samle forskere omkring forbrug og byhistorie i netværket Shop, Consumer, City, støttet af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation (FKK). I oktober kom så antologien ”Forbrugets Kulturhistorie. Butik, by og forbrugeren”, skrevet af en række kulturhistorikere fra Danmark, Norge og England. Bogen redigeres af Mikkel Thelle og Kasper H. Andersen sammen med museumsinspektør Kristoffer Jensen fra Danmarks Industrimuseum. Den markerer afslutningen på forskernetværket og udgives i samarbejde med Aarhus Universitetsforlag, og den vil være at finde på hylderne i november 2017. Her møder vi forbrug i de tidlige apoteker i Aalborg, butiksvinduer og strøggader i Odense, møbeludstillinger i Magasin, børns TV-forbrug og meget andet. Med bogen skrives for første gang samlet om dansk forbrugshistorie, og en af konklusionerne er at det er tæt forbundet til byens udvikling. Et andet projekt støttet af forskningsrådet, Urban Diaspora, som blev afviklet i tæt samarbejde med Moesgaard Museum, er nu også ved at finde sin afslutning, og såvel herhjemme som internationalt har projektets forskning i migration til danske byer i 1500- og 1600-tallet vakt opmærksomhed. Af særlig interesse er Jakob Ørnbjergs studier af mad- og boligkultur blandt den tilrejsende elite af købmænd i danske byer som Helsingør og Aalborg. Der arbejdes nu på de sidste publikationer af dette tværfaglige projekt, som har samlet historikere, arkæologer og naturvidenskabelige forskere i analyser af immigrationskulturen i byerne før nationalstaten opstod. Et tredje felt for forbrug og nydelse i byen er samarbejdet med Annette Hoff, som i Den Gamle By forsker i nydelsesmidlernes historie og allerede har flere udgivelser bag sig. Annette bidrager til centrets undervisning på Aarhus Universitet, og der er påbegyndt et lovende samarbejde omkring en tilgængeliggørelse af det rige kildemateriale, hun har fundet i sit arbejde med 1700-tallets varelister. Første del er en pilot-version af projektet Købmand, krambod og klingende mønt. Det sigter i første omgang mod en digitalisering af en række danske provinskøbmænds varelister fra årene 1732 og 1750 på Den Digitale Byport. For tiden arbejder en studentermedhjælper fra Nationalmuseet, som er blevet projektansat i Center for Byhistorie, på at transskribere de håndskrevne lister, der fortæller os meget om bl.a. handel og urbanitet i 1700-tallets Danmark.
En anden stor begivenhed på forskningsfronten har været opgraderingen af forskernetværket Urban Orders (URO) til et permanent, tværfagligt forskningscenter ved Aarhus Universitet. I løbet af de forgange år har der været mange aktiviteter i URO, hvor der bl.a. er blevet afviklet workshops i Aarhus, Berlin, Johannesburg og New Orleans (se tidligere årsberetning). Opgraderingen er frugten af dette arbejde, og hermed er der skabt en solid grobund for det tværfagligt samarbejde omkring bystudier på Aarhus Universitet, f.eks. mht. til mulige større forskningsprojekter om byudvikling hvor også museernes rolle inddrages.
Projektet Mapping the Modern City, som centret arbejder på sammen med Københavns Stadsarkiv og Columbia University i New York, har også udviklet sig positivt i løbet af det seneste års tid. Centralt i dette projekt er politiets registerblade fra årtier omkring 1900 i København, som kan give et unikt indblik i f.eks. demografiske og sociale forhold i hovedstaden på dette tidspunkt. Gennem frivilligt arbejde Nogle af de foreløbige resultater blev fremlagt af Mikkel Thelle sammen med partnere fra Columbia på den store Social Science History Conference i Montreal i november 2017, og der arbejdes på muligheden for at rejse fondsmidler til at gå videre med projektet. Der har været en stor interesse fra offentlig side, og bl.a. Weekendavisen bragte i september en større omtale af projektet. Projektet hænger sammen med en voksende interesse i historieforskningen for Big Data, altså historisk digital information i stort omfang, der kan bruges til at udvikle nye forskningsspørgsmål.
Centret indtager nu igen en hovedrolle i et forskernetværk, idet Kasper H. Andersen har været initiativtager og primus motor i Research Network of Urban Literacy (RUL), som har modtaget midler fra FKK. Netværket ledes af lektor Jeppe Büchert Netterstrøm fra Aarhus Universitet og samler en lang række forskere fra universitets- og museumsverden i de nordiske lande, England og Holland. Udover Dansk Center for Byhistorie og Historisk Afdeling ved Aarhus Universitet er andre centrale partner i RUL fra Nationalmuseet, Sydvestjyske Museer og Københavns Universitet. Ambitionen med projektet er at belyse den urbane kulturs betydning for indførelsen af en decideret skriftkultur i de skandinaviske lande (især Danmark) i middelalderen via bl.a. workshops og konferencer samt udgivelsen af en antologi om emnet. RUL afvikles i perioden 1. oktober til 2017 til 1. november 2019, og vil i løbet af disse to år generere en anseelige mængde forskningsaktivitet i Dansk Center for Byhistorie. Eksempelvis vil centret være vært ved en større international konference i november 2018.
I løbet af året har centret været medarrangør af en række forskningsseminarer og lignende arrangementer. I februar 2017 afvikledes en større workshop på Schæffergården nord for København som en del af FKK-projektet ”Shop, Consumer City”, med bl.a. internationale forskere i forbrugshistorie. I marts var centret medarrangør af seminaret ”Den Grønne Metropol” på Københavns Universitet, der tog udgangspunkt i en ny antologi om de grønne områder i Købehavn. I juni arrangerede to af centrets tilknyttede ph.d.-studerende, Mikkel Høghøj og Silke Holmqvist, seminaret ”Rum som kulturhistorisk analysekategori”. Centret er som vanligt også medarrangør af Dansk Komité for Byhistories årsmøde i Den Gamle By d. 21. september, og derudover afholder centret d. 30. november 2017 en international konference sammen med Den Gamle By og Dansk Center for Museumsforskning. Med afsæt i ”Aarhus Fortæller” er hensigten med konferencen at diskutere de mange nye udstillinger, som åbner på danske museer i disse år. Endelig afholdes i december 2017 eller januar 2018 det første seminar i centrets nye projekt, Research Network of Urban Literacy, på enten Aarhus Universitet eller Nationalmuseet.
Centrets ansatte har også præsenteret forskning i forskellige fora. Kasper H. Andersen gav i december et paper på et seminar på Aarhus Universitet omhandlende ”Byen, luksus og forbrug i vikingetid og højmiddelalder”, og han skal også tale til Dansk Komité for Byhistories årsmøde. Mikkel Thelle har holdt en række forelæsninger i ind- og udland. Eksempelvis skal Mikkel holde en gæsteforelæsning på Center for Metropolitan Studies i Berlin i november 2017 om optøjer som byhistorisk fænomen. Endelig organiserede centret sessionen ”Flydende byer. Vandet som forandrende aktør i by historien” på Nordisk Historikermøde i Aalborg i august 2017, hvor både Mikkel og Kasper bidrog med papers. Interessen for vand kan måske føre til en mere udfoldet forskning i forholdet mellem by og miljø. På historikermødet var Mikkel Thelle desuden ordstyrer på en paneldiskussion om materialitet og hverdagsliv i byhistorien.
Kasper H. Andersen forsvarede i februar 2017 sin ph.d.-afhandling ”Da danerne blev danske”, som bl.a. blev positivt omtalt i Weekendavisen. Kasper har også skrevet en lang række leksikale artikler til danmarkshistorien.dk, f.eks. ”Badstuer i middelalderens by” og ”Gadenavne i middelalderens byer”. Derudover redigerer Kasper sammen med middelalderhistorikere fra Aarhus Universitet antologien ”Dronningemagt i middelalderen. Festskrift til Anders Bøgh”, som han også selv bidrager til. Kasper arbejder på flere større eller små publikationer om urban historie i primært middelalderen, eksempelvis om middelalderbyens lydbillede(r) som han bl.a. har skrevet om på centrets blog. Mikkel Thelle har produceret en række publikation i både ind- og udland. Eksempelvis redigerer han bl.a. sammen med Kasper den ”Forbrugets Kulturhistorie”, og har skrevet flere artikler i anerkendte tidsskrifter, såvel danske som internationale. Mikkel har også bidraget med et kapitel om byregionsforskning til bogen ”Den Østjyske Millionby”. Der har også i årets løb været en del aktivitet i European Association for Urban History, hvor Mikkel sidder i bestyrelsen. Her forberedes næste års kongres i Rom, med titlen ”Urban Resilience and Renewal”.
Det seneste år har centret også markeret sig i forskningsnetværk og -organisationer. Kasper er efter opfordring trådt ind i tidsskriftet temp’s videnskabelige råd, og han er blevet optaget i Dansk Komité for Byhistorie. Mikkel har være paneldeltager på Historiske Dage, Nordisk Historikermøde og arrangeret seminarer på Aarhus og Københavns Universitet. Desuden sidder Mikkel i PhD-bedømmelsesudvalg for Aarhus Universitet og Deutscher Akademischer Austauschdienst. Videre er Mikkel peer reviewer på en række tidsskrifter og forlag.