2010 viste sig at blive året, hvor en række aktiviteter kulminerede efter flere års tilløb. Det kan i den akademiske verden være sådan, at der er år, hvor der falder flere bøger og afhandlinger af end normalt, og år, hvor der ikke kommer noget ud, men hvor der til gengæld laves forberedelser til kommende udgivelser. I skrivende stund tegner det til, at centret i 2010 alene eller i samarbejde med andre udgiver tre bind om Ribes historie og en bog om bevarede industriminder i Århus. Dertil kommer to færdige og godkendte ph.d.-afhandlinger.
Mette Tapdrup Mortensen kunne 29. april forsvare sin ph.d.-afhandling Et hjem i byen? Pensionatet som urbant mikrokosmos 1880-1960'erne. Afhandlingen var forud for forsvaret blevet omtalt i flere landsdækkende medier, og Mette Tapdrup Mortensen kunne i øvrigt møde frem til forsvaret som nyansat museumsinspektør ved Kroppedal Museum. Forsvaret forløb godt med interessante diskussioner med medlemmerne af bedømmelsesudvalget. Diskussionerne handlede blandt andet om, hvad der har kendetegnet det moderne byliv i forhold til ældre tiders boformer, og om livet som enligtstillet – som i høj grad var et barn af den moderne by efter industrialiseringen – var et gode eller et onde. Afhandlingen bygger i vid udstrækning på erindringsmateriale, og derfor bliver den også et bidrag til, hvordan man som historiker skaffer kilder til hverdagslivets historie og mentalitetshistorien. Mette Tapdrup Mortensen havde valgt pensionaterne som spejl billede på den historie om enligtstillede og det omskiftelige, men også individuelle og frie byliv, som hun ønskede at beskrive.
12. maj var det Jeppe Norskov Stokholms tur til at forsvare sin afhandling med titlen Den moderne byplanlægnings fødsel i Danmark 1860 til 1920. Jeppe Norskov Stokholm kommer i sin store, grundige afhandling rundt om byplanlægningens historie og udenlandske forbilleder og teorier, inden han med udgangspunkt i tre byer – Aalborg, Odense og Århus – foretager et dybt spadestik ned i det danske kildemateriale. Han viser, at den store befolkningstilgang og de voksende sociale, hygiejniske og teknologiske problemer tvang kommunerne og private til at tænke i byplanlægning, længe før man fik de store love herom. Men denne byplanlægning havde mange former, var ikke sammenhængende og var frem til omkring 1910 stærkt domineret af grundejernes interesser.
De to ph.d.-afhandlinger er desværre ikke blevet afløst af nye ph.d.-projekter – endnu da, for der er blevet gjort nogle forsøg på at skaffe midler til nye stipendier.
Begge ph.d.-afhandlinger omhandlede byernes forhold i tiden efter industrialiseringen og urbaniseringen fra omkring 1870 og frem. Det samme gør de i år to afsluttede specialeafhandlinger. Her ser vi nok en tendens, der vil vare ved, for den mere eller mindre umiddelbare fortid appellerer til de studerende. En del af forklaringen er, at specialerne ofte spiller sammen med Den Gamle Bys projekt Den Moderne By og dermed automatisk bliver lagt inden for 20. århundrede. En anden forklaring er det, der ofte kaldes bylivets genkomst, den opblomstring, byerne og den urbane kultur fik, da konjunkturerne vendte omkring 1990. Det blev herefter anset for afgørende for bylivets tiltrækningskraft og for konkurrencen mellem byer, at der var attraktive bymiljøer og helst i en form, der forenede fortid og nutid. I Århus har genåbningen af Århus Å været en del af denne udvikling, og Signe Wiese har derfor skrevet speciale om åens rolle som redskab for at opnå forskellige tiders mål med byplanlægningen. Det har vist sig, at denne historie slet ikke var kendt i detaljer, hvad man måske ellers skulle tro.
Casper Thomsen Juhl har taget fat på et andet Århusfænomen, renæssancen for de gamle bro- eller arbejderkvarterer. Han har skrevet om Øgadekvarteret, som er et kvarter ganske tæt ved midtbyen i Århus. Det var i 1960erne et nedslidt og forsømt kvarter, som var ved at blive forladt på grund af folks udflytning til forstæderne, og derfor var det i flere store kommunale planer et oplagt mål for sanering og gadegennembrud. Udviklingen blev dog en ganske anden, for en ny middelklasse flyttede ind i kvarteret, og det blev med kommunen som både med- og modspiller i løbet af 10 til 20 år forandret til et renoveret højstatuskvarter med sin egen, lidt rustikke karakter. Forandringen beskrives ved hjælp af det såkaldte gentrificerings-begreb, som dækker over middelklassens ”overtagelse” af bycentre. Der er tale om en udvikling, der genfindes i det meste af den vestlige verden.
Specialer, der er undervejs, henter også inspiration fra city-livet. Cykling som transport og som city-kultur er et eksempel på dette.
Man skulle tro, at det blev nemmere og nemmere at skaffe dokumentation for byernes historie, jo nærmere man kommer til vores egen tid. Det er både rigtigt og forkert. Det er rigtigt, når det gælder tiden fra slutningen af 1800tallet og frem til cirka 1970. I denne periode vokser det kommunale og statslige bureaukrati, og da arkivalierne fra disse myndigheder tillige er afleveret til de offentlige arkiver, er det en god periode for studerende at kaste sig over. Statens Arkiver især har ydermere digitaliseret eller webpubliceret en række af de kilder, der benyttes mest, især folketællinger. For tiden efter cirka 1970 findes der sikkert flere data end for nogen anden tid i vor historie, men de er ikke altid til at finde. Arkiverne er som oftest ikke afleveret endnu, så de studerende må gang på gang selv troppe op hos kommunen for at spørge om adgang til at se materiale, der ligger der. Edb-registrene blev indført ved samme tid, og derfor ligger en masse oplysninger, især statistiske, i utilgængelige standarder. Et andet, måske lidt pudsigt forhold er, at folk holder op med at præsentere sig med erhverv og titel i telefonbøger, vejvisere, korrespondance og læserbreve, så i lighedens navn forringes det historiske kildemateriale.
Centrets studerende anvender ofte Århus som eksempel, og de oplever derfor jævnligt de problemer, det giver, at byen ikke har et velbemandet moderne stadsarkiv. Det skal siges, at de ansatte, der tager vare på byens arkiv, altid er beredvillige. Det ville ikke desto mindre være en forbedring af det historiske arbejde i byen, hvis arkivområdet blev moderniseret. Nylige byrådsbeslutninger tyder dog på, at et oprettelsen af et stadsarkiv er rykket nærmere.
2010 har stået i Ribes tegn. I domkirkebyen har et utal af arrangementer markeret, at man fejrer sit 1300-års-jubilæum i år. Dansk Center for Byhistorie har som omtalt i sidste års beretning været engageret til at redigere og være medudgiver af Ribe Bys Historie i tre bind. I skrivende stund er bind 1 udkommet, mens bind 2 og 3 vil ligge klar før jul.
De tre bind er tematisk opbygget, og de har på den måde en næsten identisk disposition fra bind til bind. Redaktionen forsøgte med denne fremgangsmåde at skabe en overskuelig form, som både den almindelige og den professionelle læser kan være tilfreds med. Den knapt tilskårne form lægger også op til, at man udelader unødige detaljer og koncentrerer sig om fortællingen og pointerne, ligesom den gør det nemmere at orientere sig i et emne fra bind til bind og gerne skulle forhindre, at bestemte vinkler kommer til at overskygge alle andre. Til gengæld kræver det, at de enkelte kapitler har en sådan længde, at læseren ikke taber pusten, og fremstillingen ikke bliver påståelig. I den første anmeldelse af værket havde anmelderen da også blik for både styrker og svagheder ved denne form, således hed det på historie-online.dk i august: ”Den tematiske opbygning frem for en kronologisk medfører uundgåeligt nogle gentagelser i teksten, men giver samtidig plads til de enkelte forfatteres specialviden. Et stort antal illustrationer, ikke mindst af de mange arkæologiske fund, understøtter teksten på bedste vis. Udgivelsen af Ribes historie er således en flot markering af Danmarks ældste bys 1300års jubilæum, og hvis man holder samme kvalitet, er der god grund til at se frem til de to øvrige bind.”
Med mere end tyve forfattere har det været et større arbejde at koordinere fremstillingen, og udgivelsen af tre bind af samme bys historie inden for et halvt år er vist også rekord. Arbejdet kunne da heller ikke være lykkedes uden en professionel medvirken fra Esbjerg Kommune med grafiker og Esbjerg Byhistoriske Arkiv med billedredaktion og fotograf. Det har været interessant at arbejde med Danmarks ældste bys historie og forsøge at omsætte nogle af de tanker om byhistorisk formidling, som er gjort ved centret, til praksis. Vi vil gerne kaste os ind i et sådant projekt en anden gang, hvis det er til gensidig fordel.
Industrihistorien og byudviklingen er de senere år blevet lidt af et kerneområde for centret.
21. januar arrangerede centret i samarbejde med Dansk Komité for Byhistorie seminaret Byen, industrien og velfærden siden 1945. Medlemmer af museernes industri- og håndværkspulje havde også været med til at lægge planerne for dagen. Formålet med seminaret var at sætte fokus på samspillet mellem de danske byers fysiske udvikling, strukturændringerne inden for industrien samt udbygningen af velfærdsstaten. Industrien var jo længe den afgørende faktor i danske byers økonomiske liv, men fra slutningen af 1960’erne har man været vidne til nedlæggelse af industrivirksomheder eller reduktion af de egentlige industriarbejdspladser her til lands, mens der til gengæld er kommet flere ansatte inden for industriens servicefunktioner. Denne udvikling, som man kalder afindustrialiseringen, har sat sig tydelige spor i de danske byer i samme periode.
Oplægsholderne på seminaret var først specialkonsulent Caspar Jørgensen, Kulturarvsstyrelsen, om Postindustrielle landskaber? Velfærdsstatens industriområder 1945-2005, efterfulgt af centrets egen medarbejder Sebastian Fogh Nordentoft, der talte om afindustrialisering og byudvikling 1960-2000. Ph.d.-stipendiat Kristoffer Jensen fra Industrimuseet og Center for Industri- og Erhvervshistorie, Syddansk Universitet, fremlagde resultater fra sin forskning, centreret om tekstilindustriens udvikling, og museumsinspektør Morten Pedersen, Nordjyllands Museum, præsenterede resultater fra sin bog om velfærdsstatens industrilandskaber – om efterkrigstidens industrikvarterer i Nordjylland. Museumsinspektør Lene Skodborg, Kroppedal Museum, tog udgangspunkt i sit museums arbejde med områdets industrihistorie under overskriften Den funktionsopdelte by under transformation. Fingerplanens industrikvarterer – nu uden industri. Ph.d.-stipendiat Jens Toftgaard, Syddansk Universitet, havde i sin præsentation fokus på udviklingen i centrum under overskriften Industrien ud af centrum – fra fabrik til service, boliger og kultur. Søren Bitsch Christensen rundede dagen af med en perspektivering og opfordrede blandt andet til at kaste sig over detailstudier af 1960’ernes byudvikling og hele samspillet mellem industriens udflytning, de gamle kvarterer i byen og de nye kvarterer uden for de gamle bydele.
Seminaret var meget velbesøgt, og det viste sig – egentlig ikke overraskende – at den industrielle udvikling og kulturarv tiltrækker sig interesse fra mange andre end historikere, for eksempel fra arkitekter, kulturlivsplanlæggere og en række museumsfolk i øvrigt. Centret agter at følge seminaret op i 2011, og her vil vi sammen med vores samarbejdspartnere gerne lægge mere vægt på forhold i andre lande og invitere udenlandske eksperter. Søren Bitsch Christensens deltagelse i det projekt om de europæiske byers og afindustrialiseringen, som forestås af det byhistoriske center ved Stockholms Universitet, har stået lidt stille for hans vedkommende i år på grund af andre opgaver, men vi håber meget at kunne vende tilbage til dette netværk i slutningen af året og dermed også kunne trække det ind i et arrangement i 2011.
I løbet af foråret viste der sig en mulighed for at omsætte vores industrihistoriske interesse til en publikation – men så skulle der handles hurtigt. Århus Kommune bevilgede et beløb til undersøgelse af de fysiske spor efter industriens historie i Århus. Udgangspunktet var et privat arbejde af seniorforsker Kenn Tarbensen fra Erhvervsarkivet, ligesom det lå i tiden, at man burde se nærmere på denne del af byens historie. Således har bybevaring været i fokus, både ved rejsningen af en statue over Århusborgmester Bernhardt Jensen (1910-1978) som markering af hans indsats for midtbyens historiske miljø og ved udarbejdelsen af en lokalplan for Latinerkvarteret.
Midlerne fra Århus Kommune gjorde det muligt at ansætte vores forskningsmedarbejder Kristian Buhl Thomsen til at deltage som forfatter sammen med Kenn Tarbensen til en bog, redigeret af Søren Bitsch Christensen og udgivet af centret sammen med Århus Byhistorisk Fond. Bogen er ved at blive lavet, mens disse linjer skrives, men den tegner til at blive en spændende gennemgang af hen ved 25 industrimiljøer i Århus. Bygningernes historie beskrives især på grundlag af kommunens byggesagsarkiv og forsikringspapirer i øvrigt. Der suppleres med stedets erhvervshistorie, mens forfatternes vurdering af, om stedet er ordentligt bevaret, ofte indgår til sidst.
Det handler ikke om at komme efter de nuværende eller tidligere ejere med kritik af, at de i fortiden ikke har haft blik for deres steds historiske kvaliteter. Formålet med bogen er at skærpe indbyggernes forståelse af, at hvis vi ønsker at overbringe en bestemt kulturarv til kommende tider, så er det op til os selv at gøre en indsats for det, for det kommer ikke af sig selv. Det, der ikke tages hånd om nu, forsvinder. Der er både for Århus’ og mange andre byers vedkommende i virkeligheden tale om, at nu, hvor bymidterne efterhånden er gennemrenoverede, og den historiske sans for deres bevaring er vakt på et generelt plan, så har dagsordenen næsten umærkeligt flyttet sig over til næste punkt, den industrielle arv. Heldigvis taler arkitekturen til fordel for dens bevaring, for de industrielle bygninger har ofte en rustik og funktionel arkitektur, der har vist sig at appellere til kreative erhverv, undervisningsmæssige formål, til beboelse og til kulturliv.
Hjemmesidearbejdet har ikke været prioriteret højt i år på grund af de mange andre opgaver. Det nye design med en ny præsentation af vores centervirksomhed og af det historiske indhold i Den Digitale Byport blev som omtalt i sidste års beretning taget i anvendelse kort før årsskiftet, og det er vores indtryk, at det har fremmet brugervenligheden, og i det hele taget præsenterer os bedre.
Den Digitale Byport er blevet udvidet med en grundig præsentation af de danske byers historie gennem 1300 år, skrevet af Kristian Buhl Thomsen. Vi – og formodentlig også vores brugere – havde længe savnet en sådan samlet fremstilling, og vi har blandt andet gjort brug af kort og materiale samlet ind i forbindelse med vores forskningspublikationer. Undersitet Danmarks Købstæder er blevet udvidet med præsentationer af de sønderjyske flækker (de købstadslignende byer i hertugdømmerne) og enkelte nedlagte danske købstæder, så det hele nu er tæt ved at være komplet. Det er også blevet til en grundig revision af de erhvervs- og befolkningsstatistikker, der er lagt ud for alle byer, så materialet er helt retvisende efter Dansk Statistiks retningslinjer.
Vores mål for 2011 er at udvikle en ny form for billeddatabase i Den Digitale Byport. Sammen med Den Gamle By foretog vi for et par år siden de første forberedelser til at indsamle kopier af de ældste fotografier af danske købstæders byrum, og sammen med en samling af historiske prospekter kunne man opbygge en interessant database. Det kunne være interessant at udvikle et nyt værktøj til at vise historiske billeder på en baggrund af billeder af dagens byer. Et andet mål er at samle midler til at videreføre Byhistorisk Bibliografi, som viser sig år for år at være blandt de benyttede ressourcer på vores website.
Vores overordnede site www.byhistorie.dk har et stabilt besøgstal på 122.547 forskellige besøgende, mens tallet inklusive gengangere er 149.803 årlige besøgende. De har ønsket at se 442.000 sider og har i gennemsnit opholdt sig tre minutter på sitet.
Søren Bitsch Christensen deltog i første uge af september i den store konference, der hvert andet år afholdes af European Association of Urban History, og denne gang i Gent. Han har sæde i bestyrelsen for foreningen og deltog i denne forbindelse i bestyrelsens arbejde. I øvrigt var der en ganske pæn repræsentation af danskere ved konferencen. Et andet medlem af bestyrelsen, ungareren Gábor Sonkoly, Eötvös Loránd Universitet i Budapest, deltog i øvrigt i centrets årsmøde og fik her lejlighed til at præsentere sin forskning i centraleuropæiske byer for repræsentantskabet.
Andre internationale samarbejdsprojekter ser ud til at løbe mod enden i år med afsluttende publikationer. Det gælder Søren Bitsch Christensens deltagelse i en bog, redigeret af forskere ved Universität Potsdam, med titlen Umstrittene Sicherheit. Militärische Mobilisierung, gesellschaftliche Ordnung und politische Partizipation in der Neuzeit (1500-2000), til hvilken han har skrevet om danske borgervæbninger. Dertil kommer hans bidrag til flerbindsværket om Comparative Rural History of the North Sea Area (kaldet CORN), hvis skandinaviske bind om The agro food-market redigeres af Bjørn Poulsen og rummer hans bidrag om danske og norske land-by forbindelser 1750-1880.
15. oktober afholdtes seminaret Magt, ret og kultur i enevældens by- og industrisamfund. Det skete i samarbejde med Dansk Komite for Byhistorie og Nationalmuseet/Frilandsmuseet, Brede Værk og fandt sted i de smukke omgivelser ved Brede Værk. Seminaret satte fokus på magtudøvelse, social interaktion og kulturelle ytringer og var arrangeret for dels at følge op på de senere års opblomstrede byhistoriske forskning i 1700tallet, dels for at præsentere nogle helt nye projekter.
Kulturen i de tidlige industribebyggelser var emnet for det første foredrag, holdt af stadsarkivar Jeppe Tønsberg fra Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv, efterfulgt af ph.d.-stipendiat Jørgen Mührmann-Lund, Aalborg Universitet om 1700tallets politi- og adfærdskultur; et emne, som seniorforsker Karl Peder Pedersen, Statens Arkiver, førte videre til 1800tallets København. Mette Frisk Jensen fra Aarhus Universitet talte om korruption i købstæderne, inden det blev tid til præsentationer af to nye byhistoriske ph.d.-stipendiater, Camilla Pryds Schjerning, Københavns Universitet, om sociale distinktioner og moral i København cirka 1770-1855 og Peter Wessel Hansen, Københavns Universitet og Statens Arkiver, om fattigdomskultur 1770-1850.
Kort skal nævnes, at centret ved årets udgang har ansat cand.mag. Lars Kjær i en løntilskudsstilling med henblik på at digitalisere det materiale, det blev samlet ind til brug for udgivelsen af Projekt Middelalderbyens publikationer. En nærmere redegørelse for projektet vil blive fremlagt senere.
Centrets bestyrelse er fortsat ledet af formanden, museumsdirektør Thomas Bloch Ravn, mens Institut for Historie og Områdestudier ved Aarhus Universitet er repræsenteret ved institutleder Jan Ifversen (næstformand) og professor Bjørn Poulsen. Den Gamle Bys anden repræsentant er lektor André Wang Hansen, Aarhus Universitet, og Dansk Komite for Byhistories formand, seniorforsker Jørgen Mikkelsen, er som altid også repræsenteret i bestyrelsen.
Centret har som nævnt taget afsked med sine ph.d.-stipendiater i år. Kristian Buhl Thomsen har været ansat det meste af året som web- og forskningsmedarbejder, mens Rasmus Braad Christensen, Lars Kjær og Sebastian Fogh Nordentoft har haft korterevarende ansættelser. Centret ledes af lektor Søren Bitsch Christensen.
Faglige hverv
Søren Bitsch Christensen er medlem af Dansk Komite for Byhistorie, bestyrelsen for the European Association of Urban Historians og formand for Dansk Historisk Fællesråd. Ydermere er han medlem af repræsentantskabet for tidsskriftet TEMP, redaktionen af Kulturstudier og menigt medlem af Landbohistorisk Selskab. Han har været formand for bedømmelsesudvalget for Jeppe Norskov Stokholms ph.d.-afhandling, Aarhus Universitet, 12. maj
Deltagelse i konferencer, seminarer mv.
Søren Bitsch Christensen har været medarrangør af seminarerne Byen, industrien og velfærden siden 1945, Aarhus Universitet, 21. januar, og Magt, ret og kultur i enevældens by- og industrisamfund, Brede Værk, 15. oktober. Han har deltaget i the European Association of Urban Historians’ konference i Gent, 31. august-4. september, i netværket Gender in European Towns, Syddansk Universitet, Kolding, 2.-3. juni, Schæffergården 4.-5- november og Helsinki 10. december, holdt foredrag om borgervæbninger ved et seminar om hæren, borger og bønder på Aalborg Universitet 7.-8. oktober samt været deltager ved seminar om branding på Industrimuseet, 21. maj, og i Nodem, 24.-26. november. Han har desuden holdt foredrag om lokalhistorie for Historisk Samfund for Sydøstjylland på Koldinghus, 6. februar, om byhistorie på Handelsskolen i Lemvig, 22. april og i Stautrup Sognegård 20. maj og om Ribes historie, Ribe, 25. november.
Publikationer
Søren Bitsch Christensen (red.): Ribe Bys Historie 1-3, udgivet Esbjerg Kommune og Dansk Center for Byhistorie 2010.
Søren Bitsch Christensen: ““For the Protection of the Town and the Glory of the King”. Danish Civic Guards between the Introduction of Absolutism and the Napoleonic Wars, 1660-1801”, i Rüdiger Bergien & Ralf Pröve (Hg.). Spießer, Patrioten, Revolutionäre. Militärische Mobilisierung und gesellschaftliche Ordnung in der Neuzeit, Göttingen 2010, s. 179-198.
Kenn Tarbensen og Kristian Buhl Thomsen: Industriminder i det gamle Århus, (red. Søren Bitsch Christensen), udg. Dansk Center for Byhistorie og Byhistorisk Fond, Århus 2010.