Kurset følger historien om den moderne byplanlægnings gennembrud i Danmark omkring århundredeskiftet. Baggrunden herfor var industrialiseringen, der forandrede forholdene i byerne markant og skabte nogle sociale, hygiejniske og infrastrukturelle problemer, der historisk set var helt nye. Gennem forløbet skal vi se på de reaktioner og løsningsmodeller, dette affødte fra tidens politikere, socialreformatorer, ingeniører og arkitekter.
Som udgangspunkt vil fokus være rettet mod udviklingen i Danmark. For at forstå denne er det nødvendigt med et både teoretisk og internationalt perspektiv, hvorfor udbuddet vil falde i to dele.
De første par gange vil tage udgangspunkt i Scott Campells (ed.) Readings in Planning Theory (Oxford 2002) og Peter Halls Cities of Tomorrow. An Intellectual History of Urban Planning and Design in the Twentieth Century (Oxford 2002). Her kommer vi omkring udviklingen i udlandet (England, Tyskland, Frankrig og Østrig), emner som 1800-tallets store planlæggere (G. Haussmann, I. Cerda og C. Sitte) og Ebernezer Howards tanker omkring The Garden City.
I kursets anden del fokuserer vi ind på urbaniseringen og byplanlægningens deraf følgende gennembrud i Danmark. Temaerne her vil være byernes nye erhvervs- og socialtopografiske strukturer, København som storby, forholdene i den klassiske købstad, de nyanlagte byer (Silkeborg og Esbjerg), stationsbyen, forstaden, udviklingen af embeds- og lovgivningsapparatet samt udviklingen indenfor de professionsgrupper og faggrene, der havde byplanlægningen som deres arbejdsområder.
Der vil være mulighed for at aflægge eksamen med udgangspunkt i både forløbets empiriske (også gerne egne kildebaserede studier) og teoretiske aspekter.
Onsdag den 2. februar 2005
Introduktion
Onsdag den 9.februar 2005
En introduktion til byplanbegrebet, herunder en kort gennemgang af de vigtigste udviklingstræk i byplanlægningens historie med fikspunkter i en række eksempler fra antikkens, middelalderens, enevældens og industrialiseringens byer.
Finn Kjærsdam. Byplanlægningens historie, Aalborg 1995, s. 9-76 og 103-142.
A. Sutcliffe. British town planning and the historian I A. Sutcliffe. British town planning: the formative years, Leicester 1981, s. 2-16.
I alt 116 sider
Onsdag den 16. februar 2005
Den moderne byplanlægning har sit udspring i byernes såvel befolknings- som arealmæssige markante vækst i anden halvdel af 1800-tallet, og de sociale, trafikale mv. problemer der opstod i kølvandet herpå. Fokus vil være rettet mod forholdene i et udvalg af europæiske storbyer, samt de reaktioner der opstod herpå blandt tidens politikere, læger, socialreformatorer mv.
Leonardo Benevolo. Den moderna stadsplaneringens uppkomst, Stockholm 1973, s. 97-117
Peter Hall. Cities of Tomorrow. An Intellectual History of Urban Planning and Design in the Twentieth Century, Oxford 2002, s. 13-48.
I alt 55.
Onsdag den 23. februar 2005
I England og Tyskland blev der i tiden fra 1880’erne vedtaget en række love med et byplanmæssigt indhold. Vi skal se på forudsætningerne for lovenes vedtagelse, deres effekt samt fødslen af en forvaltningsgren, der udelukkende havde byplanlægningen som sit arbejdsfelt.
Friedrich Engels. The Great Towns I The City Reader, s. 46-56.
Peter Hall. Cities of Tomorrow. An Intellectual History of Urban Planning and Design in the Twentieth Century, Oxford 2002, s. 48-87.
I alt 50.
Onsdag den 2. marts 2005
Anden halvdel af 1800-tallet var præget af en række byplanlæggere, der alle havde stor indflydelse i deres samtid, og for nogles vedkommende også fik det for eftertiden. Vi skal se på tre af disse i form af Haussmann, der stod bag de store boulevardanlæg i Paris fra 1860 til 1880, Cerda, der var arkitekten bag udvidelserne af Barcelona i 1880’erne og Camillo Sitte, hvis bog The Art of Building Cities (1889) fik en enorm betydning for de følgende årtiers byplanlægning.
Camillo Sitte. The Relationship Between Buildings, Monuments, and Public Square I The City Reader, s. 466-478.
Leonardo Benevolo. Hausmann and the plan of Paris I History of modern architecture, s. 61-96.
Leonardo Benevolo. Experiments in town-planning from 1890 to 1914 I History of modern architecture, s. 343-386.
I alt 90.
Onsdag den 9. marts 2005
På samme måde som Camillo Sittes bog The Art of Building Cities markerede et skifte i den internationale byplanlægning omkring 1890, gjorde Ebernezer Howards Garden Cities of To-morrow det omkring 1900. Vi skal se på Howards betydning i samtiden og for perioden frem til i dag.
Ebernezer Howard. The Town-Country Magnet I The City Reader, s. 321-330.
Peter Hall. Cities of Tomorrow. An Intellectual History of Urban Planning and Design in the
Twentieth Century, Oxford 2002, s. 87-142.
I alt 64.
Onsdag den 16. marts 2005
Såvel de økonomiske drivkræfter som de demografiske og sociale udviklingstræk er centrale for forståelsen af den urbaniseringsproces, som de danske byer gennemgik i anden halvdel af 1800-tallet. Udover dette skal vi se på de forandringer i byernes strukturer, som overgangen fra den førindustrielle til den industrielle by skabte.
Sammenlign udviklingen i byens strukturer i henholdsvis Århus og Viborg 1840-1930 med udgangspunkt i J. P. Trap. En Topografisk beskrivelse af Danmark. 1. udgave 1858 og 4. udgave 1928. (Ca. 20 sider)
Per Boje og Ole Hyldtoft. Danmark. Økonomiske, geografiske og demografiske aspekter
I Grethe Authén Blom. Urbaniseringsprocessen i Norden. Bd. 3. Oslo 1977, p. 178-244.
I alt 86.
Onsdag den 30. marts 2005
Perioden fra 1880 til 1900 er blandt de mest betydningsfulde bybygningsperioder i Københavns historie. Voldene blev sløjfet, brokvartererne blev bebygget, og senere fik hovedstaden moderne sanitære installationer, offentlig, kollektiv transport samt en delvis funktionsopdeling af byen. Vi skal blandt andet se på de sociale, økonomiske og politiske drivkræfter bag denne udvikling.
Emil Hornemann (red.). Beretning om den ved allerhøjeste Commisorium af 12. marts 1851 nedsatte Sundhedskommissions Virksomhed, København 1852. (Uddrag på ca. 20 sider)
Tim Knudsen. Storbyen støbes. København mellem kaos og byplan 1840-1917, København 1988, s. 7-102.
I alt 115.
Onsdag den 6. april 2005
Se introduktionen ovenfor.
Ambt, C.: ”Diskussion om enkelte Bestemmelser i Forslag til Bygningslov for Staden København”, Den Tekniske Forenings Tidsskrift, 1881, s. 21-24.
Ambt, C.: ”Om planer til Byers Udvidelse og Bebyggelse”, Den Tekniske Forenings Tidsskrift, 1888, s. 81-90.
Tim Knudsen. Storbyen støbes. København mellem kaos og byplan 1840-1917, København 1988, s.103-187.
I alt 96.
Onsdag den 13. april 2005
Odense, Århus og Aalborg gennemgik i social, økonomisk, politisk og bybygningsmæssig henseende en udvikling, hvis grundtræk i vid udstrækning svarer til den københavnske, om end det i de tre store provinskøbstæder skete godt 15-20 senere. Vi skal se på forudsætningerne for forandringerne i byernes struktur samt udviklingen af det købstadskommunale forvaltningsapparat.
C. Ambt og H. Kampmanns. Forslag til en byplan for Marselisborg Jorder, Århus 1898, s. 1-19.
V. Lorenzen. Vore byer. Studier i bybygning V, København 1958, s. 19-58, 68-73 og 221-227.
Poul Strømstad. Det offentlige rum i købstæderne før det industrielle gennembrud I Byplanhistoriske noter 27, s. 13-24.
Ib Gejl (red.). Århus – Byens historie 1870-1945, Århus 1998, s. 9-53.
I alt 109.
Onsdag den 20. april 2005
I perioden fra 1840 og frem mod 1900 voksede en række nye byer frem på danmarkskortet. Dette i form af Silkeborg og Esbjerg, der blev anlagt af direkte af staten, og de såkaldte stationsbyer, der opstod langs det hastigt udbyggende jernbanenet. Vi skal se på forudsætningerne for byernes etablering, og hvorledes byerne udviklede sig i tiden frem mod 1920 i henseende til deres fysiske strukturer og forvaltningsapparatets udbygning.
Lovene der muliggjorde anlæggelsen af Silkeborg og Esbjerg. (ca. 20 sider)
Verner Bruhn. Esbjergs historie 1850-1910, Esbjerg 1994, s. 89-131.
Troels Andersen. Silkeborg 1846-1996, Silkeborg 1995, s. 12-27.
Niels Peter Stilling. De nye byer, s. 93-140
I alt 124.
Onsdag den 27. april 2005
Som en konsekvens af befolkningstilvandringen fra land til by voksede landets købstæder markant og nye kvarterer opstod udenfor den gamle middelalderlige bykerne. Dette først i form af de såkaldte brokvarterer (i Århus Øgadekvarteret og Frederiksbjerg) og senere i form af forstæderne (i Århus Åbyhøj, Risskov mv.) Vi skal se på bydannelsen og nogle af de by- og reguleringsplaner, der blev udarbejdet for en række af landets forstæder.
Vibeke Dalgas (red.). Byplanhistoriske noter 28. Forstæderne – bydannelse og byplaner, s. 3-65.
Poul Tuxen. Det offentlige rum i købstæderne før det industrielle gennembrud I Byplanhistoriske noter 27, s. 25-33.
I alt 70.
Onsdag den 4. maj 2005
Som en reaktion mod hvad man blandt arkitekter og ingeniører kaldte dårlig byggeskik, tidens ringe sociale og boligmæssige forhold samt manglen på en egentlig byplanlov dannede folk fra disse faggrene i 1915 Bedre Byggeskik og i 1921 Dansk Byplanlaboratorium. Vi skal se på forudsætningerne herfor og hvad folkene bag de to interesseorganisationer fik ud af deres anstrengelser.
Knus Bistrup: Ebernezers disciple. Fra dansk byplanlægnings pionertid, s. 1-71.
Edmund Hansen. 20’ernes og 30’ernes byplanlægning i Danmark I Byplanhistoriske noter 10, s. 3-25.
Lisbeth Balslev. Sol og luft var ikke nok I Byplanhistoriske noter 10, s. 27-33.
Onsdag den 11. maj 2005
Emneområde C
Emneområde D
Emneområde E
Emneområde F
Essay
Studenteroplæg
Det er intentionen, at studenteroplæggene skal afvikles i løbet af de 10 første sessioner, da der i tiden herefter i stedet vil være afsat tid til gennemgang af synopsis, for de der vil skrive opgave.