v/ Mikkel Thelle og Christian Ringskou
I perioden op til og efter industrialiseringen er byerne centrale motorer i samfundsudviklingen, og her opstår også nye, kulturelle mønstre. Kurset vil fokusere på forholdet mellem kontinuitet og brud, men også på de aktører og strukturer, der påvirkede såvel små som større byers udvikling. Der findes et væld af kilder til byhistorien, som vil blive inddraget i kurset, både kvalitative og kvantitative, og der vil være arbejde i grupper og individuelt. Arbejdet med digitale kilder og metoder vil indgå i kurset.
Formål:
Formålet med faget er at give den studerende (a) indgående kendskab til en afgrænset historiefaglig problemstilling og det kildemateriale, der knytter sig hertil (b) øvelse i at arbejde analytisk og kildekritisk med en afgrænset historiefaglig problemstilling (c) øvelse i skriftlig fremstilling af en kildebaseret historiefaglig analyse (d) kendskab til fremsøgning og udvælgelse af arkivmateriale i almindelighed.
I faget arbejdes selvstændigt og analytisk med en afgrænset historiefaglig problemstilling og det kildemateriale, der knytter sig hertil. Der arbejdes endvidere med skriftlig fremstilling af en kildebaseret historiefaglig analyse. I undervisningen indgår introduktioner til fremsøgning af historiske kilder, herunder arkivheuristik.
Faget er et emnefag, der skal træne den studerende i arbejde selvstændigt og analytisk med en kildebaseret historiefaglig problemstilling. Faget skal endvidere træne den studerende i at fremstille komplekse historiske sagsforhold skriftligt.
Faglige mål:
Ved bedømmelse af den studerendes præstation lægges vægt på, i hvor høj grad den studerende kan:
Viden:
- vise indgående kendskab til en afgrænset historiefaglig problemstilling
- vise indgående kendskab til, hvordan historiske kilder kan udnyttes til belyse en historiefaglig problemstilling.
Færdigheder:
- fremsøge og udvælge arkivmateriale
- analysere historisk kildemateriale
- strukturere og fremstille historiske sagsforhold skriftligt.
Kompetencer:
- analysere og reflektere over et selvvalgt og sammensat materiale
- selvstændigt tilrettelægge og gennemføre en analyse.