Den digitale udgivelsesrække

Sydhavnens fortællinger

Et kulturhistorisk overblik over Aarhus' Sydhavn med nedslag i industrihistorien fra begyndelsen af 1800-tallet og frem til i dag.

Den digitale udgivelsesrække 8

Line Toft Larsen og Lea Helding Nordstrøm.

Læs rapporten her.

Introduktion

Denne rapport giver et kulturhistorisk overblik over Aarhus’ Sydhavn med nedslag i dens industrihistorie. Ved at bruge Sydhavnen som et prisme, kan man gennem dennes udvikling få fortællingen om Aarhus’ udvikling fra købstad til storby. Rapporten klarlægger Sydhavnens udvikling fra 1800-tallet og frem til 2019 og har særlig fokus på industrimagnaterne C. Langballe og Søn, Aarhus Oliefabrik og Aarhus Offentlige Slagtehus samt den energiproduktion, der har fundet sted på Sydhavnen mellem 1855 og 1995. Disse industrier har haft stor økonomisk betydning og deres fysiske rester og fortællinger besidder i dag stor kulturhistorisk værdi.

Denne rapport er blevet til på baggrund af Aarhus Kommunes fremtidige planer for Aarhus’ bynære havneområder. Det har i denne forbindelse været vigtigt at kortlægge den industri- og kulturhistorie Sydhavnen rummer, da denne ønskes bevaret, både af kommunen selv, men også af Sydhavnens nuværende brugere. Rapporten er udarbejdet i samarbejde med Dansk Center for Byhistorie og Den Gamle By i forbindelse med Line Toft Larsen og Lea Helding Nordstrøms praktikforløb.  

Det kaotiske kød

Rapport om kødkontrollens historie i Aarhus i perioden 1860-1914

Den digitale udgivelsesrække 7.

Rasmus Skovgaard Jakobsen.

Læs rapporten her.

Arbejderkvarterer i Aarhus

En redegørelse for de kulturhistoriske forudsætninger for bebyggelsen på det ældste Frederiksbjerg og i Mølleengen

Den digitale udgivelsesrække 6.

Christina Patscheider Pedersen.

Dansk Center for Byhistorie.

Læs rapporten her.

The reconstruction of lost urban worlds in 3D

Documentation and approaches in two Danish cases

Den digitale udgivelsesrække 5 (Digital Writings 5).

Søren Bitsch Christensen.

Paper, 11th International Conference on Urban History, EAUH, Prague, 29 August-1 September 2012.

 

Abstract

At the Danish Centre for Urban History two virtual worlds have been reconstructed in 3Dfashion in recent years. The two projects are in many ways similar, but they differ significantly from each other in the sense that one of the worlds – a typical Danish 1830 town – has not completely disappeared, but has many visible physical remains from which a reconstruction was built, while the other – a big national exhibition that took place in Aarhus in 1909 – was a temporary installation, of which nothing has been kept. On the other side, the 1909 exhibition was by nature better documented by photographs and other modern media. The models were made by regular architect Cad 3D software – the Virtual Town of 1830 by TurnTool, the Virtual National Exhibition by Virtools. They require both a plug-in. The paper addresses the different approaches that were selected to bridge the requirements of the reconstruction of a physical environment in which no ‘black spots’ are allowed and the reality of a fragmented documentation. Another issue for debate is the question of how to enrich a virtual world with pieces of meta-information that are not related directly to the reconstructed world, but for instance could be added by incorporating audio guides or virtual theme walks and other navigation tools on the web site. Both projects were carried out at the Danish Centre for Urban History with grants from the Danish Agency for Cultural Heritage.

 

See the websites:

The Virtual Town of 1830 / Den Virtuelle Købstad

The Virtual National Exhibition 1909 / Den Virtuelle Landsudstilling 1909

Et hjem i byen?

Pensionatet som urbant mikrokosmos ca. 1880-1960'erne

Den digitale udgivelsesrække 4.

Mette Tapdrup Mortensen.

Ph.d.-afhandling, Dansk Center for Byhistorie og Institut for Historie og Områdestudier, 2010.

 

Uddrag

Mette Tapdrup Mortensen har i sin ph.d.-afhandling behandlet pensionaternes historie fra 1880'erne til 1960'erne i lyset af samtidige moderniseringsprocesser som urbanisering og frigørelse fra traditionelle husstandsmønstre. Pensionaterne var frem til 1960'erne en udbredt boligform for enlige, der ikke havde mulighed for at få egen bolig, og herunder var mange unge tilflyttere, som ikke bare søgte til byerne for at få arbejde, men også var tiltrukket af det moderne og urbane liv. I afhandlingen ses pensionatet som et urbant mikrokosmos, hvor beboerne måtte navigere mellem andre individer på sammen måde, som det var tilfældet i resten af bylivet, og på samme tid var pensionatet et sted for konversation, flirt og socialisering. Ofte var pensionaterne drevet af kvinder, der så åbningen af et pensionat som en måde at bruge deres husmoderlige evner på i driften af egen forretning. Da pensionaterne derved ikke bare var en boligform, men også var en forretning, var de både reguleret af boliglovgivning og næringslovgivning. Pensionaternes glansperiode i Danmark var 1930'erne, hvor de nåede et antal af 2000. I 1960'erne faldt deres antal som følge af velfærdssamfundets forandring af boligmarkedet, og siden forsvandt pensionaterne helt.

Hent PDF her.

Kilder til Hernings historie

Den digitale udgivelsesrække 3.

Brian Wiborg.

Historisk Forening for Herning Kommune og Dansk Center for Byhistorie, 2005.

 

Uddrag

Denne fortegnelse over kilder til Herning bys historie er fremkommet ved en gennemgang af samtlige relevante arkivgruppers registratur på Landsarkivets læsesal. Udeladt er alle arkiver, der primært har med slægtsforskning og ejendomshistorie at gøre, dvs. kirkebøger, folketællinger, realregistre, forsikringsprotokoller, skifteprotokoller, skøde- og panteprotokoller samt lægdsruller. For mange af nedenstående arkivgruppers vedkommende er listen en komplet afskrift fra registraturen. I flere tilfælde er der udeladt irrelevant materiale, og her har arkivgruppen fået behæftelsen 'udvalg'. For enkelte af Landsarkivets arkivgrupper er fortegnelsen her ikke opført i samme rækkefølge som i registraturen. Det skyldes, at flere registraturer er skrevet fortløbende, som afleveringerne er faldet gennem årene. For så at fastholde den tematiske rækkefølge er registraturen flettet sammen til én liste. (Undtaget herfra er amtsarkivet) Derfor kan man ikke nødvendigvis finde de enkelte sager, som her står i rækkefølge, i samme orden i registraturen, hvilket så kræver lidt ledearbejde. Til gengæld risikerer man ikke at overse vigtige arkivalier. Nogle arkivgrupper berører andre områder end Herning, f.eks. Ringkøbings Amts arkiv. Her er kun medtaget sager, som kan have hel eller delvis, direkte eller indirekte relation til Herning-området. Arkivgrupper, der dækker hele Ringkøbing Amt, er som regel ikke medtaget, med mindre det af registraturen fremgår, at der findes noget specifikt for Herning.

Hent PDF her.

Bibliografi over Herning

Den digitale udgivelsesrække 2.

Brian Wiborg.

Historisk Forening for Herning Kommune og Dansk Center for Byhistorie, 2005.

 

Uddrag

Der er skrevet meget om Herning og om Hernings historie. Denne bibliografi samler det væsentligste af dette med sine 1.067 titler. Bibliografien er blevet til ved en gennemgang af Statsbibliotekets database, Herning Centralbiblioteks Lokalsamling, søgninger på bibliotek.dk samt ved gennemgang af Herning Lokalhistoriske Arkivs bogsamling. Bibliografien er udarbejdet i to udgaver: En alfabetisk version og en version tilrettelagt efter bibliotekernes DK5-system. Her optræder DK5-systemet dog i en noget forenklet udgave, der samler flere titler i færre grupperinger for overblikkets og anvendelighedens skyld. DK5-bibliografien giver derfor en let og hurtigt oversigt over det emne, man ønsker information om. Nogle titler er imidlertid placeret under flere kategorier. F.eks. Aage Damgaards erindringer, der naturligt hører hjemme under 99.4, men her er værket også placeret under 70 Kunst og 60.9 Industriens historie, da Aage Damgaards erindringer må forventes også at have relevans indenfor disse emner. Dog er placeringer i flere kategorier generelt holdt på et minimum.

Det har været nødvendigt at afgrænse, hvilke titler, der skulle med, og hvilke, der skulle udelades. Som i kildefortegnelsen koncentreres der her om byen Herning, hvorfor det er meget begrænset, hvad der er medtaget af landbohistorie, lokalhistorie fra Hernings opland og værker, der beskæftiger
sig med Midt- eller Vestjylland som region. Derudover er følgende udeladt: Skønlitteratur, der har et lokalhistorisk tilsnit, slægtsbøger, foreningsblade, VVM redegørelser, lokalplaner (medtaget er dog større planer for byudvikling, byfornyelse ol.), diverse udgivelser fra Herning Kommunes forvaltningsområder (årsrapporter, bekendtgørelser, virksomhedsplaner, dagsordener, vedtægter osv. - Herning Centralbiblioteks Lokalsamling rummer en stor mængde af sådanne), avisartikler (udover Herning Folkeblads eget arkiv findes der i Herning Lokalhistoriske Arkiv en kronologisk opbygget registratur for Herning Folkeblad fra 1869 til 1982. Desuden har arkivet en emneopdelt registratur på kartotekskort fra slutningen af 1940’erne indtil 1977 med artikler fra aviser og enkelte tidsskrifter.) og kortere nyhedsorienterende artikler fra magasiner og tidsskrifter.

For hver titel i bibliografien er der anført forfatter, titel, trykkested, år og sideantal i nævnte rækkefølge. Er nogle af disse oplysninger ikke anført, skyldes det, at de ikke fremgår i den anvendte biblioteksdatabase. I nogle tilfælde er det væsentligt at vide, hvilken instans, der står bag udgivelsen. I de udgivelser, hvor det er tilfældet, er den pågældende instans anført før trykkestedet.

Hent PDF her.

Bykonkurrence og 'byidentitet' i Danmark 1960-2000

Den digitale udgivelsesrække 1.

Søren Bitsch Christensen.

Paper til 25. Nordiske Historikermøde, Stockholms Universitet, 2005.

 

Uddrag

Bysystemet udgøres af tre elementer: Lokaliseringen af hhv. befolkningen, arbejdspladserne samt den offentlige og private service. På dette punkt er den post-industrielle by ikke anderledes end sine forgængere, den merkantile by og den industrielle by. Spørgsmålet er, om forskningssituationen i dag kan pege på andre og historisk nye sammensætninger af disse lokaliseringsfaktorer.

Hent PDF her.