Spørg os

Du kan stille byhistoriske spørgsmål til centrets medarbejdere på mail@byhistorie.dk.

Tidligere stillede spørgsmål og svar kan du se nedenfor. 

Alsace, Alsfeld, Als/Alsen

Alsace, Alsfeld, Als / Alsen på tysk - er der nogen sammenhæng?
Alsace hinsides Rhinen? Als hinsides Alsund?
Spansk Ailli - der henne?
Alsfeld ligger nærmest midt mellem Als/ Alsen og Alsace.
Kan I hjælpe med at forstå en sammenhæng?

Ilja Wechselman
6. januar 2018

 

Svar:

Kære Ilja

Jeg har bragt spørgsmålet videre til Peter Dragsbo, som svarer følgende: 

Ordet al- betyder i danske stednavne undertiden noget med Gudernes .. jfr. Albjerg på Fyn, Albøge på Als osv. Men en del landsbyer med Alle- kommer også af det gamle mandsnavn Alli. I en del gamle germanske personnavne indgår også stavelsen al-, men her betyder det "ædel", jfr. Albert = Adalberth = ædelt født. Om Als har noget med Gudernes Ø at gøre, er tvivlsomt. Stednavne med Als- i Tyskland kan derfor også godt være af samme oprindelse; der er jo meget gamle navne med al-, f.eks. floden Aller - så mon ikke vi har fat i noget fællesgermansk eller indoeuropæisk navnestof?. Men "al-" i danske stednavne kan også komme af "alle", jfr. Almindingen = alles ejendom, almindelig = i alles erindring, almenvellet = til gode for alle men(nnesker) osv. 

Alsace, oprindeligt Elsass betyder derimod "de boende ved (floden) Ill" - altså: Ill-sassen .. ligesom Holsten kommer af Holt-saaten = dem, der bor i skoven (Holstein er en forvanskning; det hedder da også Holstentor i Lübeck = den port, holsterne kom ind ad. Og der er jo mange der hedder Holst i Danmark = en holster, en fra Holsten. Måske var endda guldhornenes Lægæst "holtijar" = Lægæst fra Holt = Skoven = Holsten

Ingen af delene har noget at gøre med det latinske "alius" = fremmed - jfr. alien, alibi, alias at gøre. Og så er der navnet på løg = allium, det kan jo også have givet navn til et par steder, og i hvert fald nogle retter: aïoli = hvidløgssovs osv. 

Og så er de arabiske navne med Al-, hvor al betyder "den" = Alcazar, Alcantará, Almodena, Alicante osv. i Spanien

Det er vist så langt vi kan komme det herfra – håber det kan hjælpe dig lidt. Ellers er der Institut for Navneforskning ved Københavns Universitet, som måske også kan være behjælpelig.

Mikkel Thelle
7. januar 2018

Sæby Købstad

Jeg ved, at Sæby i ældre tider kaldtes Mariested, og at den var et stort handelssted med mange kroer. Fra Aalborg kom købmænd til Sæby i hestevogn. Sæby havde en del sejlads/transport fra fastlandet til Læsø, og Sæby var præget af fiskerkultur og landbrug, dog også handel og lidt håndværk. Byen opstod i den østlige del ud mod Kattegat. De små bindingsværks-/fiskerhuse blev bygget omkring vores kirke, der var en klosterkirke med munke/-skole.

Mit spørgsmål er: Hvornår blev Sæby udnævnt til købstad, og hvorfor er Sæby ikke nævnt på listen over købstæder?

Ulla Bambi Pedersen
12. maj 2013

 

Svar:

Kære Ulla Bambi Pedersen.

Tak for dit spørgsmål til Dansk Center for Byhistorie vedr. Sæby.

Det er rigtigt, at Sæby en periode i midten af 1400-tallet blev kaldt Mariested efter byens kloster. I samme periode (altså 1400-tallet) voksede byen, der hidtil havde været en stor landsby, hvorved den fik betydning og i realiteten kom til at fungere som en købstad med handel, håndværk og egen borgmester. Købstadsstatus blev dog først formelt tildelt af kong Frederik 1. den 10. august 1524.

Du kan se mere i vores database over byer og privilegier her: http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/privilegier/by.asp?koebstadID=62

Se også Ørberg, Paul G.: En by ved havet. Sæby købstads historie, 1970.

Du nævner, at Sæby ikke er nævnt på "listen over købstæder". Mener du da vores database Danske Købstæder? For i så fald er den faktisk med her: http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/koebstaeder/by.aspx?koebstadID=62 
Men du er selvfølgelig velkommen til at skrive tilbage, hvis det var en anden liste, du mente.

Jeg håber i hvert fald, at ovennævnte giver svar på dit spørgsmål.

 

Kristian Buhl Thomsen
12. maj 2013

Frederiks Bro i Aarhus

Jeg havde for et par dage siden en diskussion med en bekendt om, hvor Frederiks Bro i Aarhus ligger. Jeg har flere kopier liggende af gamle fotos, der viser Frederiks Bro som overgangen fra Immervad til Frederiksgade (Brobjergvejen). Med andre ord en af broerne over Aarhus Å. Min "modpart" mener, at titlen kun kan tillægges broen over jenbanen på Frederiks Allé. Han har sikkert ret i, at denne bro hedder Fredriks Bro i dag.

Men hvornår mistede den gamle bro ved Immervad så sin ret til navnet? Var det i 1930'erne ved overdækningen af Åen? Dengang var broen over jernbanen vel allerede bygget? Så hvad har den heddet før?

Lennie Boesen
23. januar 2013

 

Svar:

Tak for din henvendelse.

Mit bedste bud er, at flytningen af navnet Frederiks Bro fra Immervad-broen til broen over banegraven må være sket i en glidende overgang, og at rørlægningen af åen 1932-39 sikkert har været en medvirkende årsag. Umiddelbart kan jeg sammenstykke følgende kronologi:

1400-tallet: Broen over åen ved Immervad blev opført.
1824: Frederiksgade fik sit nuværende navn efter Frederik VI. Broen ved Immervad kan derfor tidligst være navngivet Frederiksbro fra 1824.
1872: Frederiks Allé navngivet, ligeledes opkaldt efter Frederik VI. Frederiks Allés nordlige og sydlige ender blev forbundet med en bro opført over banegraven efter jernbanens anlæggelse i 1862. Det kan dokumenteres, at denne bro i 1910 betegnedes som broen i Frederiks Allé. Se her og her.
1923: Broen i Frederiks Allé blever erstattet af den nuværende bro over banegraven. Se her.
1932-39: Åen blev rørlagt, og Åboulevarden blev anlagt ovenpå, hvorved den oprindelige Frederiksbo ved Immervad forsvandt.

Kombinationen af en nyopført bro i 1923 og den rørlagte å i 1930'erne kan sikkert have flyttet navnet.

Hvis du har brug for et mere specifikt svar, vil jeg foreslå dig at tage kontakt til Aarhus Stadsarkiv/Erhvervsarkivet. På arkivet kan du kigge i Preben Rasmussens udklipssamling, som rummer avisudklip og noteringer over så godt som alle lokaliteter i Aarhus midtby.

 Kristian Buhl Thomsen
23. januar 2013

Datering af Steges bykort

På jeres hjemmeside fandt jeg to prospekter af Stege. Det øverste viser et bykort over Stege, og det nederste viser Stege set fra Lendemarkesiden. Det sidstnævnte prospekt angives til at være fra 1767, mens der ikke er angivet årstal for bykortet. Har I et kvalificeret gæt på, hvor gammelt bykortet er?

Jeg bemærker, at Mølleporten ikke er tegnet ind på kortet og heller ikke nævnes i "signaturfortegnelsen" nederst i højre hjørne. Dér, hvor Mølleporten står endnu den dag i dag, er der i stedet for på kortet indtegnet to mørke firkanter på hver side af noget, som må være en (vinde-)bro. Mølleporten skulle være opført i slutningen af 1400 tallet. Så hvis det er korrekt, at Mølleporten mangler på kortet, så må kortet være fra FØR slutningen af 1400 tallet.

Og måske er kortet endda ældre end byvolden og bygraven, der blev opført omkring 1430. Der er ingen tvivl om, at det er vand, der er tegnet ind på strækningen mellem Noret og Stege Bugt, men jeg synes, at det mere ligner et vandløb (en å?) end en vandfyldt voldgrav.

Hvad siger I til disse overvejelser ?

Hanne Hjelmer Jørgensen
18. november 2011

 

Svar:

Kære Hanne Hjelmer Jørgensen.

Tak for din henvendelse. Kortet stammer fra Den Danske Atlas af Erich Pontoppidan fra 1767 ligesom det andet prospekt. Det er dermed ikke helt så gammelt, som du foreslår.

Mølleporten blev, som du skriver, opført i slutningen af 1400-tallet og blev ombygget/nybygget i 1674. Det er rigtigt, at den ikke er indtegnet på kortet. Det er dog ikke nødvendigvis så usædvanligt. På kort over andre byer ser man også, at byporte trods deres vigtighed ikke altid er tegnet på. Hvorfor Mølleporten så i stedet er markeret med to firkanter, kan jeg ikke give noget godt bud på. Men ofte er det sådan med bykort helt frem til moderne tid, at der kan være elementer, som ikke nødvendigvis harmonerer præcist med virkeligheden.

I kortet over Stege er der dog nogle klare elementer, der indikerer, at kortet ikke er fra 1400-tallet, men fra perioden efter 1600-tallet. Eksempelvis angiver nr. 4 på kortet Stege Tugthus, som var beliggende i byen fra 1737 til 1851. Nr. 8 angiver slottet som ruin ("rudera"). Slottet kaldet Stegeborg blev opført i 1200-tallet og blev ødelagt i 1534 under Grevens Fejde, så i 1700-tallet har det ligget som ruin, indtil stenene i begyndelsen af 1800-tallet blev kørt væk. Stege var fra middelalderen omkranset af en vold og ifølge flere kilder en bymur. Bymuren, der dog ikke kan påvises arkæologisk, mistede fra 1500-tallet sin betydning og menes at være nedrevet i slutningen af 1600-tallet, og af samme grund ses bymuren heller ikke på kortet. Dermed havde Mølleporten i 1700-tallet ikke længere militær betydning, og det kan måske være et bud på, hvorfor man ikke har ulejliget sig med er tegne den tydeligere ind, idet den nu blot var en markering af konsumtionslinjen mellem land og by.

Kristian Buhl Thomsen
22. november 2011

Det ældste hus i Århus?

Hej, mig og min veninde har snakket om, hvilket hus der er det ældste i Århus? Hun siger, det er et hus i Mejlgade, men jeg ved det ikke, for jeg er fra København.


Rose Bodinger Johansen 
23. marts 2009

Svar:

Kære Rose, 
Jeg har talt med arkitekt Bue Beck om det. Vi går ud fra, at du ikke mener kirkelige bygninger, men private huse. De kendte, bevarede huse af væsentlig alder ligger næsten alle i Mejlgade-Studsgadekareen. Man regner normalt Mejlgade 25 som det ældste civile hus (ca. midten af 1500-tallet).

Men det er ikke sikkert, at det virkelig er det ældste hus, for det er langt fra alle bevarede træelementer i alle huse, der er blevet dendrokronologisk undersøgt, og der kan også gemme sig ældre kælderdele under mange af husene.

De andre, kendte, bevarede gamle huse er: 
*Mejlgade 38 (kælder og 2 stokværk i sidehuset er fra 0. 1550). 
* Mejlgade 19, som i dag kendes på den markante skiltning med Juul Farvehandel, var oprindeligt 2 gavlhuse, der o. 1600 er ombygget til en sammenhængende gård med forhus mod Mejlgade. 
* Mejlgade 18 er et 1600-talshus, der er blevet renoveret efter brand. Det blev udgravet af Moesgaard for nogle år siden, og der fremkom spor efter en bygning med kælder fra sidst i 1400-årene. 
* Gavlhusene Mejlgade 25 og 43: har kældre, der er dateret til perioden sidst i 1400-tallet og ca. et halvt århundrede frem.

Der er også ældre huse i andre gader, fx: 
*Studsgade 32, tofags lejebod, der dendrologisk er dateret til 1583 og indeholdende meget spændende detaljer og konstruktioner. 
*Guldsmedegade 4-6, har kælder fra et tidspunkt, der ligger nogle årtier før eller efter år 1500, måske senere.

Søren Bitsch Christensen
23. marts 2009

Byer, der ender med -bølle

Jeg er en av fire nordmenn som heter Lejbølle til efternavn. Jeg vet at det er flere byer som ender med bølle i Danmark, men har ingen oversikt. Har dere en oversikt over byer som sluter med bølle? Har dere noe historisk information om byen Lejbølle, og hva betyr egentlig bølle?

R.L. 
13. oktober 2006

Svar:

Bølle kommer af bol - et lille "sted" i modsætning til en gård. Specielt på Langeland er der mange bøller, deriblandt netop Lejbølle. 
Man siger, at der er "16 bøller, 16 møller og 16 kirkesogne".

Kirsten Lindberg 
9. november 2006

Svar:

Har I en forklaring på bølle i de mange bøller på eksempelvis langeland?

Bengt Burg 
8. juli 2008

Svar:

Man plejer at sige, at man kan gå ud fra, at endelsen -bølle eller -bøl (og –bølling, bull, bol) i et landsbynavn viser hen til, at landsbyen er fra vikingetiden (år 800-1000). Det gælder især på Sydfyn og Langeland, mens det i resten af landet især peger på, at landsbyen er fra tiden efter 1.000.

Endelsen –bølle betyder kort sagt bolig eller bosted og kan både dække over en landsby eller en gård, der er blevet flyttet ud fra landsbyen, men det første er det mest almindelige. Endelsen er næsten altid sat sammen med et person; også selv om vi i dag ikke kan få øje på personnavnet (f.eks. er Fuglsbølle sikkert udledt af en mand ved navn Fugl eller Vogel og ikke dyret fugl, Simmerbølle kommer af navnet Sigmund, Havbølle kommer af navnet Hake, og Lejbølle kommer af middelaldernavnet Leki).

Der er særlig mange byer med denne endelse på Langeland, men trods alt ikke kun der, for der er også mange på Vestfyn og i både Sønder- og Nørrejylland, mens de er sjældne i det gamle Østdanmark med Sjælland og Skåne. Hvorfor er det så sådan? Man kan jo ikke så godt vide, hvorfor noget fik et bestemt navn for tusind år siden. Der må have været en særlig landsbyudvikling på Langeland, måske noget med den måde landsbyerne blev stedfaste på. Indtil vikingetidens afslutning havde man flyttet landsbyerne rundt inden for det område, som hørte til landsbyen (ejerlavet), for at udnytte jordens ressourcer bedst muligt. Men da man opførte stenkirker og tog den tunge hjulplov i brug, satte landsbyerne sig fast ét sted. Måske har det noget med det at gøre. Jeg har i hvert fald ikke kunnet finde nogen forklaring.

Der kan læses mere her:

Emil Madsen: ”Udsigt over den geografiske Udbredelse af nogle i Danmark forekommende Stednavnsklasser”, Geografisk Tidsskrift 1901-1902, bd. 16, på http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=67668

Sigurd Nygaard: ”Danske personnavne og stednavne. En sproglig-historisk undersøgelse”, Historisk Tidsskrift, bind 7. række 1, 1897-1899, på http://www.tidsskrift.dk/print.jsp?id=97099

Søren Bitsch Christensen 
14. juli 2008

Jordskælv i København?

For et stykke tid siden var jeg på en visit på Politi-museet. Her var der en oversigt 
over historiske begivenheder gennem tiderne. Og så studsede jeg,for i slutningen af vist nok 1500-tallet havde der været et kraftigt jordskælv i København. 
Har det sin rigtigthed? Og hvor finder jeg nærmere oplysninger om det?

H. Hansen
29. juni 2006

Svar:

Kære Hr. Hansen,

Desværre kender jeg ikke noget til jordskælvet i 1500-tallet, men jeg kender til et skælv i 1759 fra søofficeren Peter Schiønnings dagbog: 
Den 22. december 1759. Om natten kl. 12½ blev fornummet til et stød af jordskiælv her i Kiøbenhavn, saa at de tre skibe som stod paa stabelen paa Nyholm bevægede sig stærkt og skildvagterne, som stod derved, retirerede derfra, saasom støtterne hvormed skibene var forstøttede knagede og bragede meget. Hvilket mig af nattevagterne blev tilmeldt om morgene da jeg kom paa Holmen for at dele ud. I byen sprang adskillige døre op og en del porcellain faldt ned af skabe, etc.

Så det er altså forekommet i historisk tid.


Jakob Seerup 
10. august 2006

Svar:

Jordskælvet fandt sted den 13. januar 1515 kl. 6 om aftenen og berørte København og omegn helt ned til Køge og Roskilde. 
Det er nævnt i min disputats "Sirenernes Stad København", bd.I, s. 98 og i Holger Utke Ramsing: "Københavns Historie og Topografi i Middelalderen", bd. 1, s.226. 
Ældste angivelse er mig bekendt Allens "De tre nordiske Riger", bd.II, s. 198.

Kirsten Lindberg
9. november 2006

Svar:

Jordskælv er ikke så sjældne som man skulle tro. 
I Ryd Kloster Årbog står der bl.a. "1198. Innocens 3. blev pave. Han sad i 19 år. Dronning Sophie døde. Biskop Peder blev taget til fange og hans broder Torben dræbt. Der var jordskælv i Danmark".

Har vi jordskælv i Danmark? 
Danmark rammes typisk af jordskælv mellem to og ti gange om året. Størrelsen ligger mellem 1,5 og 4,5 på Richterskalaen, så det er normalt ikke noget, vi lægger mærke til. 
Det ældste registrerede jordskælv fandt sted i 1073, mens det mest ødelæggende fandt sted i Thy i 1841. Ved denne lejlighed væltede nogle skorstene og en del husmure slog revner. 
I Danmark er Thy et af de mest seimisk urolige områder. Således indtraf et jordskælv i Skagerak ud for Thy den 9.7.1998. Jordskælvet havde en styrke på 3,3 på Richterskalaen og blev følt af mange mennesker i området omkring Thisted, Hurup, Vestervig og Udby. Et tilsvarende jordskælv i området fandt sted den 4.12.1997. Også dette jordskælv, der havde en styrke på 4, blev bemærket af en del mennesker (4,5)

Danmarks jord skælver flere gange om året

De færreste ved det, men faktisk er jordskælv en tilbagevendende begivenhed i Danmark. Ved en enkelt lejlighed har det ovenikøbet medført revnede bygninger.AF CARSTEN ENGEDALPludselig gør en af hundene som en rasende, som om der kommer gæster til gården. Men der er ikke et menneske på gårdspladsen.Så begynder hovedhusets gamle kampestensfundament at give lyd af sig. Præcis samme lyd som under den store orkan i 1999. Men det blæser ikke.Og så begynder radiatorerne at larme voldsomt, blandt andet fordi brødristeren lige så stille er begyndt at vandre hen over bordet for til sidst at stå op ad en vibrerende radiator.Det lyder som starten på en gyserroman af Stephen King. Men historien er virkelig og stammer fra den 23. februar 2004, hvor et jordskælv ramte Østsjælland klokken 9.38 om formiddagen.- Jeg anede simpelthen ikke, hvad det var. Det gik dog så hurtigt, at jeg i modsætning til hunden ovre i stalden ikke nåede at blive bange. Det hele virkede bare en smule underligt, som en slags tordenvejr uden torden, siger hundeopdrætter Birgitte Hebel fra St. Heddinge.Jordskælvets epicenter var syd for Køge, hvilket er omkring 25 kilometer fra familien Hebels gård, og blev målt til 3,0 på Richterskalaen.- Senere læste jeg i lokalavisen, at der var tale om et jordskælv, og at Kort & Matrikelstyrelsen gerne ville have reaktioner på, hvor kraftigt jordskælvet føltes. Så jeg tog kontakt til dem og udfyldte deres spørgeskema, siger Birgitte Hebel.Skader på bygningerI praksis registrerer Kort & Matrikelstyrelsen et sted mellem to og ti jordskælv i Danmark hvert år. Langt de fleste er under 2 på Richterskalaen og registreres kun på måleinstrumenter.- Danmark har fem seismografer, der overvåger rystelser i jorden. Men det er måske kun hvert fjerde eller femte år, at der er et så kraftigt jordskælv, at det kan mærkes af folk, siger Peter Voss fra Kort & Matrikelstyrelsen, hvor han er Ph.D-studerende.Jordskælvet ved Køge i februar 2004 gav 143 henvendelser fra folk, som havde mærket noget til det.Og der var ingen skader, ud over de belastede nervesystemer hos diverse husdyr. Det var der til gengæld den 6. november i 2001, hvor helt op imod 500 mennesker henvendte sig til Kort & Matrikelstyrelsen.- Ja, jordskælvet ved Lammefjorden ved Holbæk i 2001 var noget helt usædvanligt efter danske forhold, fordi det medførte mindre skader på fire bygninger som for eksempel revner i murværket. Det målte kun 2,8 på Richterskalaen, men skælvets epicenter lå tættere på jordoverfladen, hvorfor virkningerne blev kraftigere end skælvet ved Køge, siger Peter VossDet kraftigste danske jordskælv nogensinde blev målt til 4,7 på Richterskalaen den 15. juni 1985 i Nordøstsjælland. Det varede 10-15 sekunder og gav ingen skader.Østsjælland og Nordvestjylland mest udsat- Danmark regnes internationalt for at tilhøre en ikke-risiko zone, når det handler om jordskælv. Ikke desto mindre tegner der sig et mønster, hvor de fleste af disse relativt små jordskælv enten sker i det østlige Sjælland eller det nordvestlige Jylland omkring Hanstholm, siger Peter Voss.Derfor er det også nødvendigt at lave en risikoanalyse ved større udsatte byggerier som for eksempel Øresundsbroen og Storebæltsbroen. Men det gælder også mere specielle byggerier som for eksempel det planlagte rigsarkiv i Ørestaden, der skulle have været anlagt på en række søjler.De store jordskælv rundt omkring i verden opstår i grænsezonerne mellem kontinentalplader, som enten gnider mod hinanden eller har kurs direkte mod hinanden.I Californien for eksempel gnider stillehavspladen på vej mod nord mod den nordamerikanske plade på vej mod syd, og derfor registrerer man omkring 20.000 store og små jordskælv om året i Californien. Danmarks fem seismografer1. Mønsted Kalkmine: Danmarks bedste og vigtigste2. Gilleleje Museum: Bruges primært til formidlingsformål3. Vestvolden i København: Har fungeret siden 19264. Bornholm: Nedgravet i en privat have5. Lille Linde på Stevns: Seismometer nedgravet på en mark.

Du kan finde mere information om jordskælv i Danmark på http://www.kms.dk/.

Her kan du læse mere om risikovurderinger i forhold til jordskælv overalt på kloden: http://www.gfz-potsdam.de/.

Guide til yderligere oplysninger:Du kan finde mere information om jordskælv i Danmark på: http://www.kms.dk/.

Jens Elm Sørensen
6. marts 2007

Svar:

I den forbindelse skal jeg da gerne supplere med den oplysning, at det pågældende jordskælv i København 21.-22. december 1759 også fik konsekvenser i Aalborg. Natten mellem 21.-22. december resulterede dette jordskælv således i en ødelæggelse af de øverste dele af tårnet i Aalborgs Budolfi Kirke.

Jakob Ørnbjerg
30. april 2007

Svar:

Jeg fandt naturligvis lige den her tråd frem efter hvad der skete i morges. Jeg lå og sov, men min kone, der kommer fra Filippinerne var sikker på at det var et jordskælv der var tale om. Har også lige kigget på et par andre sider. Nu må man vende sig til at det åbenbart ikke sker så sjældent endda: 
http://www.dagensnyheter.se/DNet/jsp/polopoly.jsp?d=147&a=864398

Daniel
16. december 2008

Konsuler

I alle danske købstæder var der en række konsuler for diverse lande. Ofte var den samme mand konsul eller vicekonsul for flere lande. Er der nogen, der har skrevet noget om denne ordning, er der nogen, der arbejder med det, og hvor ligger det relevante arkivmateriale?

Ellen Damgaard 
7. december 2005

Svar:

Der er mig bekendt ikke skrevet noget decideret om konsuler i Danmark i 1600- og 1700-tallet. Der er derimod skrevet om danske konsuler i andre lande i Dan Andersens afhandling "On Mediterranean shipping". 
De få oplysninger, jeg har, stammer fra omtale af visse personer som konsuler i tilfældige sammenhæng, og således ved jeg, at Johan Feiga de Jonge var nederlandsk konsul i Holbæk o. 1670. Ligeledes er der oplysninger om fremmede konsuler i Helsingør Familien van Deurs, der var kommissær for Nederlandene. Leo Tanderup har også skrevet bogen "Svensk agent ved Sundet". 
Det, der måtte være af samlet kildemateriale, vil sandsynligvis være at finde i Tyske kancelli Men! Eftersom konsul var/er en ærespost tildelt handelspersoner, der kunne varetage opgaver for handelsfolk i det pågældende land, en blåstempling af personen om man vil, var han ikke akkrediteret til Danmark, og havde ikke nogen diplomatisk status som sådan. (Havde en nederlandsk handelsmand for eksempel en udestående gæld i Danmark, ville han tage kontakt til en notar og rekvirere en person i Danmark til at sørge for at inddrive gælden. Dette vil fra 1700 tallet og frem typisk være en konsul.) Det er derfor mere sandsynligt, at oplysninger om fremmede konsuler i Danmark er at finde i de udenrigske afdelinger af udenlandske arkiver frem for i de danske arkiver. 
For Sveriges vedkommende har der været en undersøgelse af det svenske konsulvæsen, Leos Müller: "Consuls, corsairs, and commerce. The Swedish consular service and long-distance shipping, 1720-1815".

Philip Kelsall 
9. december 2005

Svar:

Tak for svar. I en lille købstad som Lemvig var der i 1800- og 1900-tallet flere konsuler, der primært varetog opgaver i forbindelse med forlis af udenlandske skibe, eller ved anløb af udenlandske skibe i handelsøjemed. Sådan har det været i alle søkøbstæder. Nok værd at kigge nærmere på - er det ikke et emne, der kunne friste en studerende til et speciale?

Ellen Damgaard 
4. januar 2006

Svar:

Jeg har åbenbart glemt at skrive i mit første indlæg at der nu er en del oplysninger om danske konsuler og konsulvæsenet i det hele taget i de forskellige bind af Dansk Udenrigs Politiks Historie.

Philip Kelsall 
16. januar 2006


Se også Andreas Jørgensen: "Af konsulatsvæsenets historie i det 18. århundrede", i Erhvervshistorisk Årbog 1951.

Søren Bitsch Christensen 
26. juni 2006

Borgmesterkæder

DR P1 efterlyser historiske oplysninger om brugen af borgmesterkæder - hvem kan mon hjælpe? De moderne borgmesterkæder er en ret ny ting - vist nok fra begyndelsen af 1900-tallet. Men hvornår begyndte borgmestre at bære gyldne kæder?

Søren Bitsch Christensen 
8. november 2005

Svar:

Det er en typisk tysk og engelsk tradition at bære borgmesterkæder. I Tyskland har man haft dem siden gammel-testementlig tid. De var symbol for de mange små bykonger rundt omkring. Og et magtsymbol.

I Danmark er traditionen ny. Den kom hertil i 1930-40'erne og slog sig for alvor fast ved den seneste kommunalreform i 1970, hvor 1400 kommuner blev til blot 275.

Cirka halvdelen af de 275 kommuner i dagens Danmark har en borgmesterkæde hængene på deres rådhuse. Spørgsmålet er så blot, hvad der nu skal ske, da 275 er reduceret til kun 98 kommuner. Skal de gemmes væk. Smeltes om eller noget helt tredje?

I Rødovre fik de deres kæde i 1952. Angiveligt som et modefænomen.

Kæderne er typisk betalt og leveret af handelstandsforeningerne rundt omkring. Og symbolerne viser oftest noget om den by vedkommende borgmester er fra. Den dyreste har en værdi på anslået 300.000 kroner. Oftest er de lavet af lokale kunstnere.

MKA 
16. november 2005

Svar:

Jeg faldt lige over en oplysning om, at Frederik 3. i juli 1661 forærer de fire borgmestre i København "hver sin Guldkiede og Kongens Medaille". Her har kæden altså funktion som en symbolsk erkendelse af kongens taknemmelighed over de københavnske borgeres forsvar af byen under svenskernes belejring - og som tak for hjælpen til arvekongedømmets indførelse!

Se Becker: Samlinger til Danmarks Historie under Kong Frederik den Tredies Regiering af udenlandske Archiver, I, 1847, s. 251

Søren Bitsch Christensen 
14. juli 2008

Hjemstavnsforeninger i byen

"Jyder i København" er blot det seneste eksempel på, hvordan tilflyttere finder sammen med andre med rødder i samme by, egn eller landsdel. 
Kender nogle af netværkets medlemmer til andre, måske tidligere eksempler?

Søren Bitsch Christensen 
8. august 2003

Svar:

"Bornholms Hjemstavnsforening af 1942", med medlemmer fra især København - eksisterer fortsat og kan kontaktes på bornhjemstavn@mail.tele.dk. Foreningen udgiver månedbladet "Klippeøen", der foruden artikler af primært erindringsmæssig og kulturhistorisk karaktér samt boganmeldelser også indeholder information fra "Bornholmerforeningen for Roskilde og Omegn", "Hjemstavnsforeningen Bornholmerklubben Fyn af 1982", "Bornholmerforeningen for Vestsjælland og Storstrøms Amter af 1987", "Bornholms Hjemstavnsforening for Helsingør og Omegn", "Bornholmerforeningen for Hillerød og Omegn" og "Bornholms Hjemstavnsforening 2000 for Jylland". For at blive medlem, skal man være født og/eller opvokset på Bornholm. Førstnævnte forening oplyste for ca. 25 år siden i en hvervebrochure, at der udenfor øen lever ca. 35.000 mennesker, der er født på Bornholm, men som af forskellige grunde har forladt øen, oftest på grund af manglende erhvervsmuligheder. Blandt en så stor gruppe mennesker er der et vist behov for netværk, hvor bornholmske spørgsmål kan diskuteres, eller hvor der er mulighed for at diskutere hvad som helst, bare det foregår på en af de fem bornholmske dialekter, eller en blanding af dem.

Holger Villumsen
9. september 2003

Svar:

Jeg søger litteratur til forskningsbrug om provinsboers/landboers vandring til København for at søge arbejdsmuligheder og oprettelsen af hjemstavnsforeninger i sammenhæng hermed.

Niels Jørgensen
6. januar 2006

Svar:

Jeg kan da oplyse, at der siden begyndelsen af 1930'erne (tror jeg nok) har eksisteret en forening for "eksilerede ærøboere" i København. Den eksisterer endnu og udgiver jævnligt et medlemsblad. hvis det har interesse, kan jeg komme med en del oplysninger om denne forening.

Peter Henningsen
6. marts 2006

Dansk Center for Byhistorie c/o Den Gamle By - Viborgvej 2 - 8000 Århus C - mail@byhistorie.dk

Gader og befolkningsudvikling 1769-1900

Jeg er ved at undersøge befolkningssammensætning og gader i Horsens 1769-1900. Mit grundlag er folketællingerne 1769, 1801 og 1834 og brandtaksationerne fra 1771, 1791 og 1813. Jeg har tænkt mig at perspektivere til o. 1900, hvor Horsens er vokset temmeligt meget og er væsentlig mere industrialiseret. Der er nogle vejvisere, der er temmeligt lettilgængelige, så egentlig tror jeg, jeg har temmeligt meget styr på materialet.

Et sted hvor jeg derimod syntes, jeg havde lidt problemer, var i forhold til, hvilke parametre jeg ville bruge. Jeg har arbejdet med familiestørrelse, husstandsstørrelse, erhverv, antal tjenestefolk, antal svende/lærlinge og taksationsværdi for gaden.

Jeg savner nu noget materiale om forholdene i byerne generelt. Jeg har Hans Christian Johansens "Danish population history" og en artikel om familiestørrelse i slutningen af 1700tallet af Jørgen Elklit (hvor Horsens faktisk er med som eksempel) men jeg ville gerne have lidt mere generelt. Jeg har læst Håndværkets Kulturhistorie, men jeg synes ikke rigtigt, at den giver noget, den beskriver mest at svende og lærlinge bor i den udvidede husstand, men i 1834 har jeg flere eksempler på, at det gør de ikke.

Kender netværkets medlemmer til noget, der kunne være relevant? Jeg har lidt svært ved at synes, at Horsens alene er utrolig interessant, det kommer til at stå så alene, hvis jeg bare sammenligner Borgergade med Søndergade osv.


Anna Wowk Andersen, stud.mag., Aarhus Universitet/DCB 
30. juni 2003
 

 

Svar:

Hej Anna

Jeg har et par litteratur forslag, som måske vil være af interesse for dig.

Peter Dragsbo: Huse og mennesker i Aabenraa - et etnologisk studie af kvarterudvikling i en nordslesvigsk købstad 1850-1920.

Jacob B. Jensen: Dannelsen af det første arbejderkvarter og arbejderklassens oprindelse under industrialiseringen af Horsens 1870-1901. (Upubliceret konferensopgave fra Historisk Institut, Aarhus Universitet 1973)

Hans Chr. Johansen: Fabrik og bolig. Det industrielle miljø i Odense 1840-1940.

Per Boje og Ole Hyldtoft: Økonomiske, geografiske og demografiske aspekter. I Urbaniseringsprocessen i Norden. Del 3. Det XVII nordiske historikermøte. Trondheim 1977.

Jeppe Norskov

11. juli 2003

Historiske kort og byudvikling

Op til seminaret i København 25/26 august om kartografi og landskabsstudier kunne det være interessant at diskutere denne kildeforms muligheder i bystudierne: hvad kan vi udlede om distribution af ressourcer, sundhedsforhold osv fra udskiftningskort, målebordsblade, matrikelkort, luftfotos osv. Litteraturhanivsninger er også meget velkomne

Mikkel Thelle
25. april 2003

Svar:

I 2000 redigerede jeg bogen Ejendomsændringer i det 20 århundrede. Den blev udgivet i forbindelse med 125-års jubilæet i Den danske Landinspektørforning og indenholder bidrag om byernes udvikling, vejene, kortene, landskabet mv.

Har du interesse for emnet så køb bogen her.

eller kontakt mig.

Esben Munk Sørensen, Professor, Aalborg Universitet

Esben Munk Sørensen 
15. maj 2003

Byen og åen

 

Mange danske byer er kendetegnet ved at være gennemstrømmet af en eller flere åer. Ser man i første omgang på den før-industrielle tid, hvad kan vi da sige om åens betydning for byerne, eksempelvis byernes ressoucesystem bestående af tilførsel af drikkevand og transport af affald? Hvad kan vi sige om åens betydning for erhvervsliv og handel? Var åen overhovedet vigtig for varetransport til og fra byerne, eller er vi forblændet af de oplagte eksempler såsom Kongeåen eller Gudenåens betydning for Randers og Silkeborg?

Til brug for et bidrag om de ferske vandes historie vil jeg være meget interesseret i synspunkter, litteratur og gode eksempler.

Søren Bitsch Christensen
25. april 2003

Svar:

Indenfor sociologien er der vist en diskussion omkring den sociale topografi i kystbyer hhv flodbyer - hvordan fordeles de ressourcestærke indbyggere osv. Jeg er stødt på det hos Henrik Dahl, 'Hvis din nabo var en bil', men kan ikke huske referencen. Denne synsvinkel er selvsagt uden historisk perspektiv, men er ikke desto mindre interessant, fordi den er empirisk underbygget.

Mikkel Thelle
25. april 2003

Aktivitetsefterlysning: Trafik og by 1900-2000

Der ønskes kontakt til personer eller grupper, der arbejder med trafik og by fra 1900 til i dag. Stikord: bilen, modernismen, vejene og planlægningen.

Med venlig hilsen

Henrik Harder Hovgesen 
Doctoral Candidate and Research Associate 
M.A. in Archictecture, B.A. in Organisation 
Planning Research Group 
The Urban Planning and Transport Unit 
Aalborg University, Inst. 20 
Fibigerstraede 11, room 101b 
DK-9220 Aalborg O

Henrik Harder Hovgesen
17. april 2003

Svar:

Bare til orientering: Middelfart Museums sommerudstilling 2003 med titlen By, bro og biler handler om Middelfart og byens udvikling især i 1900-tallet, hvor hovedvejene har ført til bygning af broerne med tilhørende vejsystemer og hvordan disse nye veje og muligheder har påvirket byens fysiske udvikling. Samtidig har den stigende biltrafik nødvendiggjort ændringer i den ældre by, så der er plads til parkering, biler i gaderne mv. Endelig har den gennemgående trafik et behov for rastepladser mv., som også er med.
Udstillingen er ikke baseret på primærstudier, men dog resultat af museets arbejde med Lillebæltsbroen, trafik mv. gennem flere år. 
Du er velkommen til at kontakte os.

Harriet M. Hansen 
17. juli 2003

Svar:

På Dueholm Kloster i Nykøbing Mors har der for nylig været en udstilling om Sallingsundbroen igennem 25 år.

Holger Villumsen 
24. september 2003