Med 2003 gik centret ind i sit tredje år. Som i de to foregående år er der blevet arbejdet med organisationen og med målsætninger, undervisningsplaner og præsentationer, men året har også været præget af, at flere og flere aktiviteter har forladt planlægningsstadiet og er bragt til udførelse.
Årets vigtigste begivenhed på forskningsområdet har været igangsættelsen af netværket ”Byens rum og det rummelige bysamfund i historisk perspektiv”, som finansieres af Statens Humanistiske Forskningsråd i 2003 og 2004.
Netværket blev den 27. marts skudt i gang med det første seminar, der under overskriften ”Byen i historien” blev afholdt i Helsingør Theater i Den Gamle By. 75-80 byhistorikere og studerende hørte som første taler formanden for Statens Humanistiske Forskningsråd, professor Poul Holm. Det var dog ikke denne kasket, Poul Holm havde på denne dag, hvor han først og fremmest talte i sin egenskab af maritimhistoriker og leder af Center for Maritim og Regional Historie ved Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg. Poul Holms foredragstitel var ”Byen og havet. Den maritime sektors betydning for byudviklingen i Danmark 1500-1850”.
Dette foredrag indgik i tæt sammenhæng med to andre foredrag. Det ene blev givet af Kertemindeegnens Museers direktør, Erland Porsmose, der talte om ”Byen og landet – borgere, byen og godser”. Det andet af seniorforsker ved Landsarkivet for Sjælland Jørgen Mikkelsen og handlede om ”Urbanisering og urbane netværk i Danmark og Europa 1500-1800”. Tilsammen gav de tre foredrag vinkler på de danske byer set fra havet, fra landet og fra udlandet. Her var højt til loftet og ingen spor af dansk provinsialisme. Herefter afsluttedes med indlæg og diskussion om skrivning af byhistorie.
Næste seminar afvikledes over to dage, da Carlsberg Akademi den 30. og 31. oktober var stillet til rådighed af Carlsbergfondet. Temaet var ”Byrummets forandringer 1870-1950”. Efter et indledningsforedrag af lektor Martin Zerlang, Københavns Universitet, om ”Storbyen som metropol og miniature” blev der på seminaret gennemgået og diskuteret så forskellige – og dog indbyrdes forbundne – emner som kvarterdannelse, gamle købstæder og nye stationsbyer samt en række eksempler på storbyens ”små rum”: kirker, kirkegårde, idrætspladser, legepladser, parker, haver og rådhuse. Centrets ph.d.-studerende bidrog med et foredrag om ”Kvarterdannelse, industrilokalisering og byplanlægning”.
Det var en glæde at konstatere den store opbakning fra oplægsholderne, der kom fra mange forskellige universiteter, museer og forskningscentre.
Netværket har desuden mulighed for at yde støtte til udenlandsrejser og deltagelse i seminarer, og på den konto kunne stud.mag. Jens Toftgaard Jensen og Garry Keyes deltage i Association of History and Computing’s verdenskongres i Tromsø i august. Her fremlagde de deres projekt ”Århus 1801 – massekilder og GIS (Geografiske Informations Systemer)”. Netværket fortsætter i det digitale spor med et seminar den 29. januar 2004 med deltagelse af flere af landets førende navne inden for digitale kort og byhistoriske databaser. Seminaret arrangeres i samarbejde med Aalborg Historiske Museum og Viborg Stiftsmuseum.
Mellem seminarerne fungerer netværket med et nyhedsbrev, der udsendes til medlemmerne via en hjemmeside. Hjemmesiden rummer desuden en præsentation af et halvt hundrede danske byhistorikere samt et diskussionsforum. Det har indtil videre dog ikke været nemt at få danske byhistorikere til at føre diskussioner på internettet!
Centret er repræsenteret i netværkets styregruppe ved professor Bjørn Poulsen (ansvarshavende), Søren Bitsch Christensen, der er netværkets administrator, samt ph.d.-studerende Jeppe Norskov.
I første halvdel af 2004 kommer første bind af Danske Bystudier på gaden. Danske Bystudier er tænkt som centrets flagskib, når det gælder egentlige forskningsafhandlinger.
Det pågældende bind handler om danske middelalderbyer og indeholder artikler, der oprindeligt er holdt som foredrag ved centret. Bogen er redigeret af Søren Bitsch Christensen og har bidrag af førsteantikvarie Peter Carelli, Dunkers Kulturhus i Helsingborg, lektor Hans Krongaard Kristensen, Institut for Middelalderarkæologi, og professor Bjørn Poulsen, begge Aarhus Universitet, lektor Lars Bisgaard, Syddansk Universitet, enhedsleder Ebbe Nyborg, Nationalmuseet, førstebibliotekar Grethe Jacobsen, Det Kongelige Bibliotek, og adjunkt Carsten Selch Jensen, Afdeling for Kirkehistorie, Københavns Universitet. Bogen indledes med en artikel af redaktøren om ”De danske middelalderbyers fremkomst, udvikling og fremtidige udforskning – et bud på nogle hovedlinier”. Den udgives på Aarhus Universitetsforlag, og efterfølgende bind vil udkomme i 2004.
Der har som nævnt i tidligere årsberetninger gennem flere år været arbejdet med at skabe grundlag for en stort værk om de danske byers historie gennem tiderne. I 2002 lykkedes det ikke at rejse de fornødne fondsmidler. Der er gjort fornyede anstrengelser i 2003, men hvad de har ført til, vides ikke i skrivende stund.
Bestyrelsen har været den samme som i 2002, dvs. Thomas Bloch Ravn (formand), lektor og institutleder Anders Bøgh og professor Bjørn Poulsen, begge Institut for Historie og Områdestudier, Aarhus Universitet, lektor André Wang Hansen (udpeget af Den Gamle Bys bestyrelse) og museumsleder Peter Dragsbo (udpeget af Dansk Komité for Byhistorie, centrets repræsentantskab).
Centret er fortsat finansieret ved tilskud fra Århus Amt (225.000 kr. i 2003), 200.000 kr. om året fra Aarhus Universitets Forskningsfond samt midler svarende til en halv adjunktstilling fra Institut for Historie og Områdestudier. Vores ph.d.-studerende er som omtalt i årsberetningen 2002 finansieret af centret selv, Det Humanistiske Fakultet ved Aarhus Universitet og Forskningsuddannelsesrådet gennem Forskerskolen for Historie.
Det er centrets politik at forøge disse grundbevillinger ved eksterne fondsmidler til forskning og formidling. Det ovenfor nævnte forskningsnetværk afvikles således på grundlag af Statens Humanistiske Forskningsråds bevilling på 400.000 kr.
Øvrige bevillinger er søgt og modtaget til internetprojektet Den Digitale Byport og publikationer.
Til Den Digitale Byport har centret modtaget støtte fra Hendes Majestæt Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond på 10.000 kr. til køb af billeder af danske borgervæbningsuniformer 1801, A. Good’s Fond har støttet udgivelsen af købstadsindberetninger fra 1735 med 10.000 kr., Århus Amts Museumsråd har givet 30.000 kr. til at præsentere dansk og nordisk søfart i 1700-tallet, Sydfyenske Dampskibs Selskabs Fond har ydet 25.000 kr. til et projekt i forlængelse heraf og Farumgaard-Fonden 30.000 kr. til en byhistorisk bibliograf.
Til publikationerne Danske Bystudier er der i 2003 til forskellige bind modtaget støtte på 30.000 kr. fra Aarhus Universitets Forskningsfond, 15.000 kr. fra Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse og 20.000 kr. fra Carlsen-Langes Legatstiftelse.
Centret er disse fonde og institutioner stor tak skyldig.
Ligesom tidligere år har centret i 2003 udbudt undervisning for universitetsstuderende i Kursuslokalet ved Møntmestergården. Undervisningen i ”dansk byhistorie 1660-1945” ved Historisk Afdeling (det tidligere Historisk Institut) var påbegyndt 2002 og blev afsluttet til sommeren 2003. Undervisningen standsede ikke ved bøgerne, men førte også de 30 studerende til Randers Kulturhistoriske Museum og Golden Days in Copenhagen, hvor de stiftede bekendtskab med andre former for byhistorisk formidling.
Årets nyskabelse var dog oprettelsen af et særligt forum, hvor studerende og ansatte ved centrets moderorganisationer kan mødes og diskutere opgaver og projekter. Byhistorisk Forum mødes fem-otte gange pr. semester. Flere af deltagerne er specialestuderende, men også studerende fra andre fag er mødt frem, ligesom der er blevet inviteret oplægsholdere fra andre institutioner.
Der er også i 2003 blevet afleveret specialer om byhistoriske emner – bl.a. om de jyske byers markedshandel i 1700-tallet, Hobros stærke vækst i 1800-tallet og købstædernes første demokratiske organer i 1800-tallet.
I hverdagen kan vi til tider næsten glemme det, men når regnestykket gøres op, bliver vi gjort opmærksom på, at centret kun har en fast medarbejder og en ph.d.-studerende. Så meget lykkeligere er det, at det byhistoriske arbejde tilsyneladende kan vække lyst og interesse hos både studerende og frivillige af alle aldre og fra hele landet.
Den nære tilknytning til de historiestuderende på universitetet har også i 2003 ført til, at studerende har været i praktik på centret i tre til seks måneder.
Årets praktikanter har været de historiestuderende Berit Guldmann Hornstrup, Signe Wiese, Pernille Dam, Michael Bruus og Niels Hvidberg samt stud.mag. Sidsel Katrine Slej, Multimedier – IT-Vest.
Med de nævnte fondsbevillinger i ryggen og et enkelt jobtræningsforløb har det heldigvis været muligt at fastholde nogle af vores tidligere praktikanter som studentermedhjælpere til at færdiggøre eller udvide de projekter, de er blevet så fortrolige med gennem praktikperioden. Martin Østergaard, Kim Møller og Søren Poder har således på forskellige måder arbejdet med Den Digitale Byport, ligesom Tine Bro er overgået til at være sekretær for forskningsnetværket.
It-arbejdet har krævet de fleste medarbejdertimer i 2003. BA, stud.mag. Per B. Christensen, IT-Vest, Aarhus Universitet, har gennem hele året været it-tilsynsførende og har fra sommeren og året ud indgået i et godt og konstruktivt team med cand.it. Sune Kloppenborg Jeppesen og stud.scient. Thomas Holmen Jørgensen, Datalogisk Institut. Kenn Bæk Pedersen og Jens Toftgaard Jensen har været ansat til kortere it-opgaver. Sidst, men ikke mindst, har cand.mag. Svend Korup ydet en frivillig indsats med Byhistorisk Bibliografi Online.
Foruden de ansatte og frivillige, der har deres gang på centret, har 12-14 personer i årets løb bidraget med at renskrive indberetninger om købstæderne i 1735.
Gennem hele året er der lagt mange kræfter i at udvikle centrets internetprojekt, Den Digitale Byport. Skal projektet beskrives med ord, kan man sige, at vi ønsker at præsentere byhistorien på internettet med tematisk ordnede billed- og datasamlinger med tilhørende tekster.
Vi bliver hele tiden bestyrket i, at denne satsning er rigtig. Den opfylder et moderne behov for at formidle med dette nye medium og for at stille forskeres møjsommeligt indsamlede oplysninger til rådighed for alle og enhver.
Vores ambition er – og har hele tiden været – at søge ud i hjørnerne af internettets muligheder for at finde løsninger, der tilgodeser så mange brugeres interesser som muligt. Internettet er uhyre demokratisk i den forstand, at man så at sige kan formidle historien i kasser, som brugerne på den anden side af skærmen kan åbne efter ønske og behov. Man kan surfe gennem materialet, blive på overfladen og for eksempel nøjes med at se billeder og historiske kort. Eller man kan trænge dybere ind, selv hente data frem og læse de fremlagte tekster.
Det bør dog ikke få nogen til at tro, at det er tilsvarende ligetil at fremlægge præsentationer og databaser i spændende og velfungerende formater. Ikke mindst skal man sikre sig, at man ikke vælger løsninger, der står i vejen for teknologiske fremskridt og udbygninger af samlingerne.
På centrets hjemmeside har man siden 2002 kunnet se enkelte eksempler på det fremtidige indhold af Den Digitale Byport i form af præsentationer af enevældens købstæders byporte, rådhuse og købstadslandbrug. I årets løb har studerende været i gang med at skabe nye spændende samlinger om købstadslovgivning, markedshandel, oplandskort, borgervæbninger, indbyggertal, sygehuse, rådmænd, byfogeder og borgmestre. Transskriptionen af de omfattende købstadsbeskrivelser fra 1735 er ført til ende, og programmeringsarbejdet med dem er næsten på plads, ligesom tre enestående databaser om dansk og norsk søfart i 1700-tallet er fuldendt – sidstnævnte stillet til rådighed af udefrakommende forskere.
Med så meget indsamlet og bearbejdet meldte spørgsmålet om en samlet præsentation sig med stigende styrke. Sidste halvdel af året er derfor blevet helliget en egentlig systemudvikling til brug for det, der hedder et fælles interface. Vi er derfor ved at være klar til at lancere Den Digitale Byport med sin fulde struktur – og er meget spændte på omverdenens reaktioner. Vi har i dag ca. 40.000 årligt besøgende på hjemmesiden og forventer et stigende antal.
Vi kan med glæde konstatere, at centret i stigende grad regnes for et godt og relevant sted at henvende sig, hvis man ønsker at vide mere om dansk byhistorie. Det kan måles ved antallet af pressens henvendelser, i forespørgsler om foredrag og egentlige forskningsindlæg.
Centret har i 2003 modtaget et stigende antal henvendelser om foredrag og undervisning, og forskellige personer herfra har besøgt folkeuniversiteter eller museumsforeninger i Kolding, Hjørring og Fredericia, Slægtshistorisk Forening i Århus, Historisk Samfund i Århus Amt og flere andre.
Arkiver og museer omkring Lillebælt har fundet sammen i et spændende samarbejde om at udforske kontakter over bæltet og inviterede den 7. april Søren Bitsch Christensen til at holde et foredrag om bysystemer omkring Lillebælt. Samarbejde af denne art rammer lige i plet , hvad angår centrets ønske om at fremelske sammenlignende studier af byer, og vi har tilkendegivet vores interesse for at mødes med Lillebælt-folkene igen.
Et beslægtet samarbejde indgår Søren Bitsch Christensen i under ledelse af Ferskvandscentret i Silkeborg. Det hedder ”Sø, å og menneske – træk af de ferske vandes kulturhistorie i Danmark” og har som mål en publikation i 2004.
Ved det danske historikermøde 22. og 23. august på Københavns Universitet stod samme i samarbejde med seniorforsker Jørgen Mikkelsen som sektionsledere for en præsentation af centret og dansk byhistorisk forskning. Hans eget bidrag var foredraget ”Det danske købstadssystem - privilegier og realiteter”, ligesom museumsinspektør Trine Elkjær holdt foredrag om købstadslandbruget som byressource. Landbohistorisk Selskab var vært for et stort symposium om bygder (landsbyer) den 28. og 29. november, hvor Søren Bitsch Christensen fremlagde forskning om byens forhold til landsbysamfundene i tiden før industrialiseringen.
Søren Bitsch Christensen var endvidere af Statens Humanistiske Forskningsråd inviteret til som panelmedlem at deltage i en høring 19. maj på Nationalmuseet om ”Hvad er god humanistisk forskning?”.
Vores digitale satsning har også vakt genlyd og førte således til en henvendelse om at være sparringspartner i et kommunalt Viborg-projekt om formidling af byens historie. Flere af centrets studerende har deltaget i dette arbejde.
Centret deltog 4.-5. september i seminaret ”Urbanisierung und Städtesystem im Ostseeraum in der Neuzeit”, arrangeret af Hochschule Wismar i samarbejde med universiteterne i Rostock og Greifswald. Formålet var dels at give en præsentation af Den Digitale Byport, dels at indlede et mere formelt samarbejde med universitetet i Rostock om byhistoriske informationssystemer.
I forlængelse af vores besøg ved Centre for Urban History i juni 2002 deltog ph.d.-studerende Jeppe Norskov i dette centers Summer School ”The Making of Urban Britain 1700-2000” 29. juni til 5. juli 2003.
Ellers har kontakten til vore udenlandske nabocentre i år bestået i forberedelser til det 25. nordiske historikermøde, som afvikles på Stockholms universitet 4.-8. august 2004. Det stads- og kommunhistoriska institutet ved professor Lars Nilsson står som arrangør af en halvdagssektion ”Den nordiska staden – från industrialism till postindustrialism”. Dansk Center for Byhistorie er den danske deltager.
Dansk Center for Byhistorie er et af de meget få eksempler på et formelt samarbejde mellem museumsverdenen og historikermiljøet på universiteterne. Det har vi fra første dag været stolte af – og det er vi stadig.
Den særlige struktur giver en livgivende og inspirerende gennemstrømning af engagerede studerende og forskere – ofte i et direkte møde med hinanden. Vi forsøger bedst muligt at lade os inspirere af museets stolte traditioner for fagligt funderet formidling, også selv om vores virke ikke er synligt i Den Gamle Bys gadebillede, men ved foredrag, på tryk og på internettet. Regnen på museet drypper også på centret, og det er utvivlsomt museets ry, der for eksempel trækker frivillige til vores kildeindtastningsarbejde.
Men samtidig skal vi leve op til universitetsverdenens krav til forskning. De to verdener og traditioner lader sig forene, men det er ikke altid en nem opgave. Mange af de større, statslige fondspuljer er således tydeligvis indrettet på, at man er enten offentlig eller privat institution.
I 2004 er der heldigvis sikker udsigt til, at flere af vores ideer kan realiseres. Det gælder forskningsnetværkets afsluttende, internationale seminar med tilhørende publikation med engelsksprogede nøgleartikler om de danske byers historie. Det gælder også flere af vore publikationer og hele undervisningsopgaven ved universitetet. Det er desuden centrets bestyrelses målsætning at skaffe yderligere midler til forskningsuddannelse og til Den Digitale Byport.
Det er således med fortrøstning, vi går ind til 2004.
Forskning og publikationer
Søren Bitsch Christensen har redigeret forskningsantologien Danske Bystudier. Middelalderen, som udkommer efter årsskiftet 2003/04 og har hertil skrevet artiklen De danske middelalderbyers fremkomst, udvikling og fremtidige udforskning – et bud nogle hovedlinier. Han arbejder på redaktionen af næste bind af Danske Bystudier. Den klassiske købstad, hvortil han bidrager med en artikel om Det danske købstadssystem – privilegier og realiteter. Deltager i bogværk om de ferske vandes kulturhistorie arrangeret af Ferskvandscentret. Han har desuden publiceret artiklen Byernes historie - et essay om den moderne historiefortælling i Journalen - lokal- og kulturhistorisk tidsskrift, nr. 1, 2003 og er faglig redaktør af Den Digitale Byport.
Faglige hverv
Søren Bitsch Christensen
Fungeret som administrator af forskningsnetværket Byens rum og det rummelige bysamfund i historisk perspektiv og i den egenskab været medarrrangør af to seminarer og oprettet hjemmeside for netværket og dets medlemmer. Er udpeget til dansk repræsentant i den byhistoriske session ved Det 25. Nordiske Historikermøde i Stockholm 2004 og har i den forbindelse deltaget i forberedende møder. Fungerer desuden som sekretær for Dansk Komité for Byhistorie og som anmelderredaktør for Historie, udgivet af Jysk Selskab for Historie, hvor han også sidder i bestyrelsen. Medlem af Landbohistorisk Selskab.
Jeppe Norskov
Har været medarrangør af Byhistorisk Forums 10 møder i 2003 og deltaget i styregruppen bag seminaret Byrummets forandringer den 30.-31. oktober i København.
Konferencer og studierejser
Søren Bitsch Christensen
Præsentation af Den Digitale Byport, Stads- og kommunhistoriska instituttet, Stockholm, 20. november 2002, oplæg om bysystemer på Lillebælt-seminar, Middelfart Museum 7. april, medarrangør og taler ved byhistorisk sektion ved Dansk Historikermøde, Københavns Universitet 23. august, præsentation af Den Digitale Byport ved søfartshistorisk sektion ved Dansk Historikermøde, Københavns Universitet 23. august, foredrag om The Digital Town Gate ved konferencen Städtesystem und Urbanisierung om Ostseeraum in der Neuzeit. Demographie, Wirtschaft und Baukultur im 17. und 18. Jahrhundert, Hochschule Wismar 4.-5. september, præsentation af Dansk Center for Byhistorie, Center for Urbanitet og Æstetik, Københavns Universitet 29. oktober og foredrag om Købstæder og bygder, Landbohistorisk Selskabs seminar 28.-29. november. Han har desuden deltaget i Multikulturelt forskningsnetværks seminar Kulturelle processer i Det Danske Rige i det lange 18. århundrede, Hillerød 25.- 26. april, og været udpeget som paneldeltager ved Statens Humanistiske Forskningsråds høring Hvad er god humanistisk forskning?, Nationalmuseet 19. maj.
Jeppe Norskov
Deltagelse i 8 forskerskolekurser i regi af Forskerskolen for Historie, seminaret Byens rum og det rummelige bysamfund i historisk perspektiv den 27. marts i Den Gamle By, seminaret Byen og banen den 23. maj i København, afholdt af Byplanhistorisk Udvalg under Dansk Byplanlaboratorium, kurset The Making of Urban Britain 1700-2000 fra den 29. juni til den 5. juli, afholdt af Centre for Urban History, University of Leicester, England, Dansk Historikermøde den 22. og 23. august på Københavns Universitet og seminaret Byrummets forandringer den 30.-31. oktober i København.
Foredrag
Søren Bitsch Christensen
Folkeuniversitet i Kolding 15. januar og Fredericia 10. november, Slægtshistorisk Forening i Århus 10. februar, Århus Seniordaghøjskole 17. og 25. februar, Historisk Samfund for Århus Stift, Erhvervsarkivet 18. marts, Historielærerforeningen, Esbjerg 2. oktober.
Jeppe Norskov
Århus under industrialiseringen , Århus Senior Daghøjskole den 19. februar og 6. marts.
Købstædernes landbrug – eksemplet Hjørring, Museumsforeningen ved Vendsyssel Historiske Museum, Hjørring den 8. april.Kvarterdannelse, industrilokalisering og byplanlægning på seminaret Byrummets forandringer den 30. oktober i København.