Dansk Center for Byhistorie har haft et år med udvidelse af medarbejderne, nye projekter og en række gode erfaringer med forskning og formidling af byhistorien. Grundet det stigende aktivitetsniveau har Den Gamle By og Institut for Kultur og Samfund besluttet at oprette en midlertidig stilling som videnskabelig assistent. Derfor var det en glæde i oktober at kunne sige velkommen til Kasper Holdgaard Andersen som nyansat. Kasper er historiker og har arbejdet med middelalderen gennem en række projekter. Han har erfaring med en del af de forskellige opgaver, der er i centret, og det bliver en fornøjelse at udvikle centret videre i samarbejde med Kasper. Desuden kunne vi i september sige velkommen til Gunvor Platou som ny studentermedhjælp.
Af større forskningsprojekter er centret gået videre med arbejdet i forskningsprojektet Urban Diaspora, som vi fik midler til fra Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation i samarbejde med Moesgaard Museum og en række andre institutioner i Danmark og Sverige. Projektet er beskrevet i sidste årsberetning. Der har været afholdt to seminarer i arbejdsgruppen, herunder et der handlede om Jakob Ørnbjergs post doc-projekt. Jakob har publiceret aktivt, som man kan se nedenfor. Der afholdtes et større seminar i juni i Helsingør, og det planlægges nu, hvordan projektet kan blive formidlet, både i forskningssammenhæng og for en bredere offentlighed.
Sidste år tog centret også initiativ til forskningsnetværket “shop, consumer, city” i samarbejde med forskellige universiteter og museer. Der er i år afholdt projektets første seminar, hvor universitetsforskere og museumsfolk deltog i en konstruktiv diskussion om feltets status og aktuelle projekter, i Danmark og internationalt. Det er ideen at se, hvordan netværket hen mod andet seminar kan komme i dialog med og understøtte de forskellige forbrugsprojekter i Den Gamle By.
Ligeledes har der været afholdt et større arrangement i det netværk for bystudier, “Urban Orders”, som centret er del af. Der afholdtes en international workshop om Gellerupparken d. 28-29.maj, med en stor gruppe af forskere, beboere og andre interessenter, og resulaterne af den er udgivet som XXXX. Gennem dette netværk har centret fået en meget positiv kontakt til Center for Metroplitan Studies ved Berlins tekniske Universitet, og dette center afholdt de næste workshop i december i år.
Der arbejdes på udgivelsen af en bog om de danske middelalderbyer, forfattet af professor i historie Bjørn Poulsen og arkæolog Hans Krongaard Kristensen. Bogen samler den nyeste forskning i periodens byer og giver en samlet fremstilling af middelalderens bysamfund. Projektet er generøst støttet af Velux Fondene.
Forskningsprojektet “The City-region perspective in a Globalized World” tog sine første skridt i 2014, men det netværk der blev dannet omkring det, er stadgi aktivt og der er stor interesse omkring de resultater, der kom ud af samarbejdet. Den regionale diskussion i byhistorien er vigtig, og sammen med Henrik Mølgaard Frandsen prøver centret at videreføre dette samarbejde.
Det er også en stor glæde at kunne meddele, at centrets PhD-studerende, Kristian Buhl Thomsen i september afleverede sin PhD-afhandling “Da man rev de danske byer ned”, om strategier og ideologier i den danske sanerings- og
byfornyelsespolitik 1939-1990. Forsvaret foregår sandsynligvis i november, så et stort tillykke med et spændende og centralt bidrag til dansk byhistorie. Centret håber at kunne udvikle mere forskning i samarbejde med Kristian.
I forlængelse af en session på European Association of Urban History Conference 2014 i Lissabon i august sidste år, forbereder Mikkel en udgivelse om byer og kødforsyning, “Meat and the City”, i et særnummer af tidsskriftet Urban History, der er det førende europæiske tidsskrift indenfor byhistorie. Mikkel redigerer dette temanummer sammen med byhistorikeren Gergely Baics fra Columbia University. Ved redaktionens udløb var alle artikler kommet ind og blevet sendt til fagfællebedømmelse sammen med redaktørernes introduktion. Udover denne introduktion bidrager Mikkel med artiklen “The way of all flesh”, se nedenfor.
Centret deltager i et europæisk byhistorisk netværk, koordineret fra Antwerpen Centre for Urban History. Et af netværkets projekter har været at undersøge, hvordan ideen om “den kreative by” bruger byens historie i forskellige sammenhænge, og der er vokset en antologi ud af dette arbejde med titlen “Unscrewing the creative city”. Mikkel har skrevet en artikel om Aarhus’ og Hamborgs havnes omdannelser, som ligger til peer review, og projektet blev diskuteret på et seminar i Antwerpen d. 2. Oktober, hvor det blev meddelt at det internationale forlag Routledge vil udgive bogen.
Sammen med en række forskere er centret med i en stor EU-ansøgning om de europæiske havnebyers historie. Projektet er søgt under EU-programmet Horizon 2020 og ledes af Juergen Elvert fra Universität zu Köln, der i 2015 var gæsteprofessor i Aarhus. Hvis det støttes, bliver det knyttet til 2017-initiativet omkring Aarhus som europæisk kulturby og formidles gennem en større udstilling. Knyttet til dette projekt er centrets samarbejde med en række forskere fra Aarhus Universitet omkring projektet “Concrete Heritage”, der handler om byens borgere og deres oplevelse af havnen som kulturarv.
I april deltog Mikkel i et seminar om byen og folkemassen, “the crowd” og dens kulturhistoriske betydning. Det foregik på Zentrum Moderner Orient i Berlin, og de oplæg der blev holdt, skal nu udgives som artikler i det fagfællebedømte tidsskrift Distinktion: Scandinavian Journal of Social Theory.
Som del af centrets digitale udvikling er der påbegyndt to projekter der sammenknytter forskning og formidling. Det ene er et kortlægningsprojekt, der gennem GIS-teknologi skal kortlægge Købenahvns hisotriske udvikling gennem et stort datamateriale fra Politiets Registerblade, og som lige nu er i en pilotfase. Der er et stort potentiale i den store mængde oplysninger, som er digitaliserede og geo-refererede af frivillige på Købenahvns Stadsarkiv. Et andet projekt har arbejdstitlen “Mapping the Urban” og handler også om geografiske data. Ideen er at opbygge en åben, digital infrastruktur, hvor forskere og museumsfolk kan bidrage og bruge digitale, historiske data om byhistorie. Projektet er indtil videre ansøgt under det såkaldte “DigHumLab 2.0” – en fond til støtte af digital infrastruktur for forskning.
Mette Tapdrup Mortensen udgav i maj sin bog “Pensionatets Kulturhistorie. Fællesskab, flirt og frikadeller”, på Aarhus Universitetsforlag. Den fortæller om dette oversete fænomen, som var ramme om både bolig, samvær og en særlig kultur for enlige i den moderne storby. Bogen er en omarbejdet version af Mettes PhD-afhandling, som også er lavet i centret. Bogen kom som nummer 12 i serien Skrifter om Dansk Byhistorie.
I juni kom Mikkel Thelles omskrevne PhD, Rådhuspladsen 1900 : Det moderne Københavns brændpunkt på Gyldendal. Bogen handler om, hvordan Københavns rådhusplads blev til et laboratorium for det moderne offentlige rum med dets intentioner, teknologier og måder at opføre sig på.
Centret har haft fornøjelsen af at bidrage lidt til Aarhus Story, særligt den del, der har med byens industrialisering omkring 1900 at gøre. Det har også været muligt at få en specialestuderende fra universitetets kulturhistorielinje til at lave et produktspeciale omkring en af udstillingens formidlingsideer. Planlægningen af en større udstilling om havnebyer til afvikling i 2017, til “Europe and the Sea”-projektet, på betingelse af bevilling, har også været et spændende arbejde.
Der har været en god kontakt til pressen i det forløbne år. I forbindelse med udgivelsen af bogen “Rådhuspladsen 1900”, har Mikkel deltaget i forskellige interviews og radioudsendelser, og blandt andet Politiken bragte en længere artikel om den i forbindelse med folketingsvalget. Også bogen “Nattens Gerninger”, som Jakob Ørnbjerg har bidraget til, er blevet godt modtaget.
Centret var medarrangør af seminaret “Den Urene By. Praksis, teknologier og sociale geografier” på Odense Bys Museer d. 4. juni, om hygiejne og urenhed i byens rum. Seminaret tiltrak både forskere, praktikere og alment interesserede. I januar deltog Mikkel i diskussion om digital kulturarv for
Danmarks biblioteker på et seminar i Middelfart. I december holdt Mikkel et foredrag for Folkeuniversitetet i Aalborg om den liberale by og det offentlige rum. I forlængelse af arbejdet med havnebyer deltog Mikkel med et fyraftensforedrag og diskussion om havnen i Dokk1 i forbindelse med Aarhus Festuge. I april blev afholdt en gæsteforelæsning om valgretten og dens historie på Zentrum Moderner Orient i Berlin.
Centret har arrangeret en række foredrag på Aarhus Universitet er formidlede forskning, bl.a. af den amerikanske museumsforsker Rainey Tisdale om bymuseer, og professor Joseph Scarpaci om de historiske bycentre i Latinamerika.
På bloggen “Byerne” har været en række forskningsformidlende artikler. Blandt andet har Søren Bitsch Christensen fortalt om Aarhus Stadsarkivs nyeste digitalisering af byrådsprotokoller, Jørgen Mikkelsen har anmeldt en ny oversættelse af de osmanniske byers historie, og Anne Folke Henningsen har anmeldt Mette Mortensens nye bog “Pensionatets Kulturhistorie”, se ovenfor. Desuden har en anden af centrets PhD-studerende, Mikkel Høghøj, præsenteret sit projekt om boligspørgsmålet i Aarhus 1900-1970.
Mikkel og Lasse deltog d. 14.-15. Marts i Historiske Dage, en ny historisk festival i Øksnehallen i København, for at repræsentere centret
Mikkel har i foråret 2015 undervist et hold i Byhistorie på bachelordelen, samt i efteråret 2015 undervist kurset “Kulturformer” på den kulturhistoriske overbygning.
Mikkel har desuden 4. maj forelæst om byrum og den “rumlige vending” i kulturhistorien på AU’s Studium Generale-kursus.
I 2015 har centret udover centerlederen omfattet Kristian Buhl Thomsen, Jakob Ørnbjerg, Lasse Andersen, Kasper Holdgaard Andersen og Gunvor Platou.
Mikkel:
Jakob Ørnbjerg: