Den moderne byplanlægnings fødsel i Danmark 1850-1940 - Undervisningsplan

Den moderne byplanlægnings fødsel i Danmark 1850-1940

Undervisningsplan

 

 

Onsdag den 2. februar 2005

Introduktion

Onsdag den 9.februar 2005

Hvad er byplanlægning?
En introduktion til byplanbegrebet, herunder en kort gennemgang af de vigtigste udviklingstræk i byplanlægningens historie med fikspunkter i en række eksempler fra antikkens, middelalderens, enevældens og industrialiseringens byer.

Litteratur:
Finn Kjærsdam. Byplanlægningens historie, Aalborg 1995, s. 9-76 og 103-142.
A. Sutcliffe. British town planning and the historian I A. Sutcliffe. British town planning: the formative years, Leicester 1981, s. 2-16.
I alt       116

Onsdag den 16. februar 2005

Fremvæksten af 1800-tallets storby.
Den moderne byplanlægning har sit udspring i byernes såvel befolknings- som arealmæssige markante vækst i anden halvdel af 1800-tallet, og de sociale, trafikale mv. problemer der opstod i kølvandet herpå. Fokus vil være rettet mod forholdene i et udvalg af europæiske storbyer, samt de reaktioner der opstod herpå blandt tidens politikere, læger, socialreformatorer mv.

Litteratur:
Leonardo Benevolo. Den moderna stadsplaneringens uppkomst, Stockholm 1973, s. 97-117
Peter Hall. Cities of Tomorrow. An Intellectual History of Urban Planning and Design in the
Twentieth Century, Oxford 2002, s. 13-48.
I alt        55.

Onsdag den 23. februar 2005

De første skridt mod en intensiveret planlægning i 1800-tallets storby.
I England og Tyskland blev der i tiden fra 1880’erne vedtaget en række love med et byplanmæssigt indhold. Vi skal se på forudsætningerne for lovenes vedtagelse, deres effekt samt fødslen af en forvaltningsgren, der udelukkende havde byplanlægningen som sit arbejdsfelt.

Studenteroplæg:
Friedrich Engels. The Great Towns I The City Reader, s. 46-56.

Litteratur:
Peter Hall. Cities of Tomorrow. An Intellectual History of Urban Planning and Design in the
Twentieth Century, Oxford 2002, s. 48-87.
I alt       50.

Onsdag den 2. marts 2005

1800-tallets store planlæggere.
Anden halvdel af 1800-tallet var præget af en række byplanlæggere, der alle havde stor indflydelse i deres samtid, og for nogles vedkommende også fik det for eftertiden. Vi skal se på tre af disse i form af Haussmann, der stod bag de store boulevardanlæg i Paris fra 1860 til 1880, Cerda, der var arkitekten bag udvidelserne af Barcelona i 1880’erne og Camillo Sitte, hvis bog The Art of Building Cities (1889) fik en enorm betydning for de følgende årtiers byplanlægning.

Studenteroplæg:
Camillo Sitte. The Relationship Between Buildings, Monuments, and Public Square I The City Reader, s. 466-478.

Litteratur:
Leonardo Benevolo. Hausmann and the plan of Paris I History of modern architecture, s. 61-96.
Leonardo Benevolo. Experiments in town-planning from 1890 to 1914 I History of modern architecture, s. 343-386.
I alt       90.

Onsdag den 9. marts 2005

The Garden City og havebyen som forstad.
På samme måde som Camillo Sittes bog The Art of Building Cities markerede et skifte i den internationale byplanlægning omkring 1890, gjorde Ebernezer Howards Garden Cities of To-morrow det omkring 1900. Vi skal se på Howards betydning i samtiden og for perioden frem til i dag.

Studenteroplæg:
Ebernezer Howard. The Town-Country Magnet I The City Reader, s. 321-330.

Litteratur:
Peter Hall. Cities of Tomorrow. An Intellectual History of Urban Planning and Design in the
Twentieth Century, Oxford 2002, s. 87-142.
I alt       64.

Onsdag den 16. marts 2005

Urbaniseringen i Danmark 1850-1900. Byernes nye erhvervs- og socialtopografiske strukturer.
Såvel de økonomiske drivkræfter som de demografiske og sociale udviklingstræk er centrale for forståelsen af den urbaniseringsproces, som de danske byer gennemgik i anden halvdel af 1800-tallet. Udover dette skal vi se på de forandringer i byernes strukturer, som overgangen fra den førindustrielle til den industrielle by skabte.

Studenteroplæg:
Sammenlign udviklingen i byens strukturer i henholdsvis Århus og Viborg 1840-1930 med udgangspunkt i J. P. Trap. En Topografisk beskrivelse af Danmark. 1. udgave 1858 og 4. udgave 1928. (Ca. 20 sider)

Litteratur:
Per Boje og Ole Hyldtoft. Danmark. Økonomiske, geografiske og demografiske aspekter
I Grethe Authén Blom. Urbaniseringsprocessen i Norden. Bd. 3. Oslo 1977, p. 178-244.
I alt       86.

Onsdag den 30. marts 2005

København som storby.
Perioden fra 1880 til 1900 er blandt de mest betydningsfulde bybygningsperioder i Københavns historie. Voldene blev sløjfet, brokvartererne blev bebygget, og senere fik hovedstaden moderne sanitære installationer, offentlig, kollektiv transport samt en delvis funktionsopdeling af byen. Vi skal blandt andet se på de sociale, økonomiske og politiske drivkræfter bag denne udvikling.

Studenteroplæg.
Emil Hornemann (red.). Beretning om den ved allerhøjeste Commisorium af 12. marts 1851 nedsatte Sundhedskommissions Virksomhed, København 1852. (Uddrag på ca. 20 sider)

Litteratur:
Tim Knudsen. Storbyen støbes. København mellem kaos og byplan 1840-1917, København 1988, s. 7-102.
I alt        115.

Onsdag den 6. april 2005

København som storby.
Se introduktionen ovenfor.

Studenteroplæg.
Ambt, C.: ”Diskussion om enkelte Bestemmelser i Forslag til Bygningslov for Staden København”, Den Tekniske Forenings Tidsskrift, 1881, s. 21-24.
Ambt, C.: ”Om planer til Byers Udvidelse og Bebyggelse”, Den Tekniske Forenings Tidsskrift, 1888, s. 81-90.

Litteratur:
Tim Knudsen. Storbyen støbes. København mellem kaos og byplan 1840-1917, København 1988, s.103-187.
I alt       96.

Onsdag den 13. april 2005

Forholdene i den ”klassiske købstad”.
Odense, Århus og Aalborg gennemgik i social, økonomisk, politisk og bybygningsmæssig henseende en udvikling, hvis grundtræk i vid udstrækning svarer til den københavnske, om end det i de tre store provinskøbstæder skete godt 15-20 senere. Vi skal se på forudsætningerne for forandringerne i byernes struktur samt udviklingen af det købstadskommunale forvaltningsapparat.

Studenteroplæg:
C. Ambt og H. Kampmanns. Forslag til en byplan for Marselisborg Jorder, Århus 1898, s. 1-19.
 
Litteratur:
V. Lorenzen. Vore byer. Studier i bybygning V, København 1958, s. 19-58, 68-73 og 221-227.
Poul Strømstad. Det offentlige rum i købstæderne før det industrielle gennembrud I Byplanhistoriske noter 27, s. 13-24.
Ib Gejl (red.). Århus – Byens historie 1870-1945, Århus 1998, s. 9-53. 
I alt       109.

Onsdag den 20. april 2005

De nyanlagte byer 1850-1900 og stationsbyen.
I perioden fra 1840 og frem mod 1900 voksede en række nye byer frem på danmarkskortet. Dette i form af Silkeborg og Esbjerg, der blev anlagt af direkte af staten, og de såkaldte stationsbyer, der opstod langs det hastigt udbyggende jernbanenet. Vi skal se på forudsætningerne for byernes etablering, og hvorledes byerne udviklede sig i tiden frem mod 1920 i henseende til deres fysiske strukturer og forvaltningsapparatets udbygning.

Studenteroplæg:
Lovene der muliggjorde anlæggelsen af Silkeborg og Esbjerg. (ca. 20 sider)

Litteratur:
Verner Bruhn. Esbjergs historie 1850-1910, Esbjerg 1994, s. 89-131.
Troels Andersen. Silkeborg 1846-1996, Silkeborg 1995, s. 12-27.
Niels Peter Stilling. De nye byer, s. 93-140
I alt        124.

Onsdag den 27. april 2005

Tiden efter 1900. Forstaden.
Som en konsekvens af befolkningstilvandringen fra land til by voksede landets købstæder markant og nye kvarterer opstod udenfor den gamle middelalderlige bykerne. Dette først i form af de såkaldte brokvarterer (i Århus Øgadekvarteret og Frederiksbjerg) og senere i form af forstæderne (i Århus Åbyhøj, Risskov mv.) Vi skal se på bydannelsen og nogle af de by- og reguleringsplaner, der blev udarbejdet for en række af landets forstæder.

Litteratur:
Vibeke Dalgas (red.). Byplanhistoriske noter 28. Forstæderne – bydannelse og byplaner, s. 3-65.
Poul Tuxen. Det offentlige rum i købstæderne før det industrielle gennembrud I Byplanhistoriske noter 27, s. 25-33.
I alt        70.

Fremlæggelse af synopsis.

Onsdag den 4. maj 2005

Tiden efter 1900. Bedre Byggeskik og Dansk Byplanlaboratorium.
Som en reaktion mod hvad man blandt arkitekter og ingeniører kaldte dårlig byggeskik, tidens ringe sociale og boligmæssige forhold samt manglen på en egentlig byplanlov dannede folk fra disse faggrene i 1915 Bedre Byggeskik og i 1921 Dansk Byplanlaboratorium. Vi skal se på forudsætningerne herfor og hvad folkene bag de to interesseorganisationer fik ud af deres anstrengelser.

Studenteroplæg: Formålsparagrafferne fra Bedre Byggeskik og Dansk Byplanlaboratorium.

Litteratur:
Knus Bistrup: Ebernezers disciple. Fra dansk byplanlægnings pionertid, s. 1-71.
Edmund Hansen. 20’ernes og 30’ernes byplanlægning i Danmark I Byplanhistoriske noter 10, s. 3-25.
Lisbeth Balslev. Sol og luft var ikke nok I Byplanhistoriske noter 10, s. 27-33.

I alt       98.

Fremlæggelse af synopsis

Onsdag den 11. maj 2005

Fremlæggelse af synopsis

Litteratur i alt      1073

Eksamensformer
Emneområde C
Emneområde D
Emneområde E
Emneområde F
Essay

Studenteroplæg

Alle deltagere skal minimum holde et oplæg á cirka 10 minutters varighed. Dette kan gøres enkeltvis eller i grupper på 2-3 personer (max. 20 min.).
Det er intentionen, at studenteroplæggene skal afvikles i løbet af de 10 første sessioner, da der i tiden herefter i stedet vil være afsat tid til gennemgang af synopsis, for de der vil skrive opgave.