Byrummets forandring 1870-1950 - Oplægspræsentation

Byrummets forandring 1870-1950

Oplægspræsentation

 

Peter Dragsbo: Industribyens morfologi og kvarterdannelse

Den industrielle by i Danmark blev præget af nye industribygninger, nye tekniske anlæg, nye institutioner og boligområder. Men nogle af de væsentligste forandringer skete i den indre struktur: I kvarterdelingen skete et skift fra den førindustrielle bys koncentriske opbygning til en ny tids radiære klassedeling, og i bymiljøet var en af de væsentligste nyheder, at boligen blev et selvstændigt miljøelement: villa, etagehus, arbejderbolig osv. Samtidig satte de europæiske by- og byplanidealer også deres aftryk i de enkelte byers små løsninger, hvadenten der er tale om den parisisk inspirerede jernbanegade eller den engelsk inspirerede byggeforening.

Martin Zerlang: Storbyen som metropol og miniature

Byplanlæggeren Camillo Sitte beskriver i Der Städtebau agorafobi som en mental reaktion på det 19. århundredes enorme byvækst. Gennem skalareduktion søgte man at gøre den moderne by overkommelig. Man planlagde kvarterer  som byer i byen eller man byggede forskellige etablissementer som miniaturebyer, i København f.eks. Tivoli og Zoologisk Have. Panoramaet med dets 360 graders visualisering af storbyer som London, Moskva, Konstantinopel og Berlin var et eksempel på en sådan skalareduktion. Det  blev patenteret i 1780erne og blev hurtigt et uundværligt led i massekulturen, men blev også en vigtig inspiration for tidens byplanlæggere, f.eks. for K.F.Schinkels omformning af Berlin. Oplægget om den skalareducerede by og byfremstilling vil blive ledsaget af lysbilleder.

Jeppe Norskov Kristensen: Købstadens metamorfose: Industrilokalisering, kvarterdannelser og byplanlægning 1870-1920 i Århus

I såvel Århus som hovedparten af landets øvrige købstæder voksede befolkningstallet markant i perioden fra 1870-1920, hvilket blandt andet indebar, at der blev anlagt nye kvarterer for arbejderklassen, borgerskabet, industrien og de nye transportcentre. En gennemgang af materiale fra Århus købstadskommunes forvaltningsarkiv viser, at man fra offentlig side kun i ringe grad intervenerede i denne proces, hvorved de private grundejere fik stor indflydelse på, hvorledes byens fremtidige vækst kom til at tage sig ud. Omkring 1900 skete imidlertid et skifte, da købstadskommunen i stigende grad tog initiativ til at få kontrol med byens fremtidige vækst og samtidig blev særdeles aktive i bestræbelserne på at skabe en smuk og sammenhængende by for fremtiden.

Udover en gennemgang af byens fysiske forandringer i perioden 1870-1920, vil foredraget vil søge at give et svar på, hvorfor dette skifte indtraf, og hvorledes byplanlægningen herefter langsomt blev implementeret i det offentlige forvaltningsapparat.

Mette Thøgersen: Rumlige strukturer i de rurale byer på Fyn ca. 1870-1950

"De rurale byer" er betegnelsen for den nye type byer, der opstod på landet i 1800-tallets anden halvdel, og som traditionelt er blevet betegnet "stationsbyer". Oplægget omhandler resultaterne af en bebyggelseshistorisk undersøgelse af de rurale byer, som resulterede i en total registrering af byerne på Fyn. Registreringen har bibragt et overblik over byernes antal og fordeling, hvorved det er blevet muligt at komme en definition af byerne lidt nærmere. På samme grundlag vil der blive stillet forslag til, hvilke parametre der bør inddrages i en karakteristik af de rurale byer, samt hvordan de ud fra deres rumlige strukturer kan inddeles i forskellige typer.

Ole Mortensøn: Fra vækst til stagnation – de danske provinshavne ca. 1850-1950

Havnen var krumtappen i de fleste danske byers erhvervsliv i ældre tid, og søvejen var den mest brugte transportvej, såvel når det gjaldt forbindelsen til nabobyerne og hovedstaden, som når det drejede sig om udenrigsvarer.

Havneforhold har været lokaliseringsfaktor nummer et for en god del af de danske byer. Omkring 1850 tog søfarten et stærkt opsving og havnene i provinsen blev udbygget. En endnu stærkere vækstperiode satte ind med industrialiseringen fra ca. 1880-1920. Herefter stabiliseredes forholdene. Havnene var i 1950 fulde af fartøjer og aktivitet, men netop på dette tidspunkt startede den forfaldsperiode, som har resulteret i forfald, ledige kajer og havnelukninger. Hvad betød havnen for byen, og hvilke faktorer havde indflydelse på havnens udvikling? Kan man tale om et mønster i udviklingen på havnene?

Helga Mohr: Byens hus – rådhuse mellem tradition og modernitet

Den 9. maj 1953 blev Frederiksberg Rådhus indviet, tegnet af arkitekten Henning Hansen, senere afløst af Carl Nimb og Helge Holm. Allerede på indvielsestidspunktet fremstod rådhuset som udtryk for en traditionsbaseret, ældre tids opfattelse af, hvordan et rådhus stilmæssigt og udtryksmæssigt burde se ud, herunder hvordan et rådhus i kraft af sin monumentalitet og sit særpræg indtager en centrumskabende plads i byens rum. Frederiksberg Rådhus er bygget som et traditionelt klassici-stisk hus med de for et rådhus karakteristiske træk som tårn, balkon og med kommunalbestyrel-sens mødesal markant placeret i facaden. Anderledes forholdt det sig med Rødovre Rådhus, tegnet af arkitekten Arne Jacobsen og indviet i 1955, dvs. samtidig med Frederiksberg Rådhus. Rødovre Rådhus er et interessant eksempel på, hvordan den konventionelle rådhustypologi og stiludtryk ændrede sig afgørende med modernismens gennembrud, og hvordan rådhuset som moderne hus ikke længere indtog en naturlig centrumskabende plads i byens rum.

Carsten Bach-Nielsen: Storbyens nye kirker 1870-1950

Det var ikke blot et spørgsmål om mursten og mørtel, da man byggede kirker til de nyindvandrede masser i den industrialiserede storbyer ved slutningen af 19. århundrede. Byggeriet var ofte en udfordring af den gamle statsmagt og resterne af enevældens tanker om Statskirken. Storbyernes kirkesags- og kirkefondsinitiativer  byggede efter ideologiske programmer. Æstetisk set med blikket rettet mod mange horisonter.

Anne-Louise Sommer: De dødes haver

"De dødes Haver" beskriver udviklingen af den moderne storbykirkegård, der dukker op som en helt ny begravelsestype i den vestlige kultur omkring år 1800, parallelt med modernitetens og verdsliggørelsens gennemslag. Den røde tråd udgøres af analyser af en række kirkegårde fra Paris, London, den amerikanske østkyst samt Nordeuropa (herunder Danmark), hvis udformning på hver sin måde har været skelsættende for den videre udvikling frem til i dag. I samme periode bliver kirkegården grøn med stor inspiration fra 1700-tallets havekunst og natursyn. Den bliver billedet på det menneskeskabte Paradis på jord, en jordisk have, der træder i stedet for Guds himmelske Paradis. Disse repræsentanter for kirkegårdenes avantgarde tjener som spejl for de hastigt voksende storbyer, for det moderne storbymenneskes selvforståelse samt for en ny naturopfattelse under forandring. De dødes rige spejler med andre ord de levendes.

Niels Kayser-Nielsen: Idrætspladserne 1870-1950

Rundt omkring i de danske byer har stadionanlæggene ofte været brugt i repræsentativt øjemed som byens vartegn. Det indebærer samtidig, at stadionanlæggene er blevet brugt som identifikationsmarkeringer for byens borgere.  Parallelt hermed har man set en stadigt stigende homogenisering og uddifferentiering af idrætsanlæggene. - Der inddrages eksempler fra UK og Norden.

Ning de Coninck-Smith: Børns leg og dens historiske rammer

Børn har altid leget, men det er først indenfor de sidste 200 år, at voksenverden har fået øje på legen og set den som essensen af den gode barndom. Med interessen for legen fulgte bestræbelserne på at skabe nye rum omkring legen, der kunne erstattet de gamle legesteder: gaden, gårde, marker og åer. I foredraget følger vi legepladsplanlægningens og legeredskabernes historie igennem de sidste 200 år med vægt på det moderne gennembruds København.

Foredraget vil blive ledsaget af lysbilleder.

Jes Fabricius Møller: Byens lunger – parker i København

Da det blev besluttet at sløjfe Københavns volde, stod en hel række interessenter på spil for at få indflydelse på byens udvikling: militæret, kommunen, staten og private grundejere. Det er faktisk ganske overraskende, at så store dele af det gamle voldterræn blev udlagt til parker og boulevarder, som tilfældet blev. Foredraget vil argumentere for, at det skyldes datidens optagethed af hygiejne og ikke mindst den medicinske teori, der lå bag.

Jette Abel

(Mangler)