2009

Årsberetning 2009

Centret drives af Den Gamle By i fællesskab med Institut for Historie og Områdestudier ved Aarhus Universitet. Det ledes af lektor, ph.d. Søren Bitsch Christensen. Forskning, formidling og studentervejledning har været centrets vigtigste aktiviteter i 2009.

 

Ribe bys historie 710-2010

Da arkæologer i Ribe i 1980erne udgravede en brønd i dagens Sct. Nikolaj Gade i et tydeligt velordnet område fra vikingetiden, var de kommet på sporet af den ældste bydannelse i Danmark. Brønden kunne dateres til 704-710 og var en del af et større areal, som man siden har anset for at være en markedsplads. Med udgangspunkt i året 710 kan Ribe dermed fejre 1300-års-jubilæum i 2010.

Dansk Center for Byhistorie blev i slutningen af 2008 bedt om af Esbjerg Kommune at forestå et trebindsværk om Ribes historie. Ribe ligger som bekendt i dag i Esbjerg Kommune. Centret tog imod opfordringen, og centrets leder, Søren Bitsch Christensen, er blevet frikøbt i 12 måneder, som fordeles over perioden frem til det sidste binds udgivelse i slutningen af 2010. Kommunen har nedsat et jubilæumssekretariat, som blandt andre arbejdsområder har til opgave at bistå bogudgivelsen, ligesom kommunen har stillet en grafiker og en fotograf til rådighed i et vist omfang. Museerne i kommunen er knyttet til projektet ved at stille med flere af forfatterne, og Esbjerg Byhistoriske Arkiv deltager som billedredaktør. Alt i alt er det en meget tilfredsstillende og konstruktiv at platform at arbejde ud fra.
For centret er det en kærkommen lejlighed til at afprøve forskellige modeller for at skrive bymonografi – altså historien om én by. Den ret korte tid, der er frem til udgivelsen, har gjort det nødvendigt at have mange forfattere til værket. 23 forfattere er det blevet til. Ribes særlige historiske betydning har dog altid tiltrukket kompetente forskere, og interessen er ikke blevet mindre med tiden. Bøgerne vil derfor blive skrevet af en række af de absolut førende arkæologer og historikere, og flere af disse er fra Esbjerg og Ribe.

1300 års historie opdelt i tid og emner

Den norske historiker Knut Kjeldstadli har på et tidspunkt formuleret de fire f’er for en bymonografi. Den skal være et forråd”, dvs. opslags- og håndbog for de lokale beboere. Dernæst skal den give gode forklaringer på udviklingsforløb og sammenhænge; det er noget, som især andre historikere er interesserede i. Men bogen skal også indeholde læseværdige fortællinger, og den skal have en rimelig form, dvs. en samlet struktur og et hovedperspektiv. I en tilnærmet form ligger disse principper også bag Ribe Bys Historie.

Bøgerne om Ribe bliver disponeret efter en fast model for alle tre bind, som forfatterne er bedt om at følge, så godt som kilderne og vores viden tillader det. En bymonografi er også en slags fortælling, og derfor skal der selvfølgelig være en ordentlig indledning, der placerer byen i historien og giver en sammenhæng med verden udenfor. Der skal også være en afslutning med tråde frem i tiden.

Bogen er opdelt i temaer. Det gælder for alle disse temaer, at de trækker på forskellige byteorier – men det skal ikke skinne tydeligt igennem i den måde, bøgerne skrives på. Det skal så at sige være et baggrundstæppe.

Byen og landskabet er første tema. Det er inspireret af en etnologisk og en arkitekturpræget opfattelse af byen som et fysisk rum, der er bestemt af byens placering, naturressourcer og infrastruktur. Byrummet udgøres af gader, pladser og veje og er udfyldt af bygninger af særlige typologier. Det andet tema er Folk i Ribe, som trækker på gængse socialhistoriske modeller.

Det tredje tema er Magt og styre. Det vil i bind 3 hedde Politik og velfærd. Det handler om det offentlige samfund og magten over byen, og inspirationen hertil er f.eks. teorier om kommunalisering og velfærdsstat. Derpå følger Erhverv i Ribe, et erhvervsøkonomisk kapitel. Det femte tema hedder noget forskelligt fra bind til bind og handler om bylivet. Tanken er hentet fra urbanismeforskningen, og temaet handler derfor om, hvordan forskellige mennesker har levet sammen inden for byens rammer, enten i grupper eller alene. Det kan også siges at rumme det civile samfund i modsætning til det kapitel, der handler om det offentlige samfund.

Mange historiske bøger skrives, så de skal læses fra ende til anden. Det bliver Ribebøgerne også, men kun til dels. Mon ikke – når det kommer til stykket – at det gælder de fleste bøger, at man læser dem i mindre bidder. Den tematiske inddeling skulle gerne komme læserne i møde, så man kan læse et tema ad gangen.

Udgivelser

Ribe Bys Historie kommer til at indgå i centrets skriftrække, som derfor vil få en pæn forøgelse i 2010. Så kan vi bedre leve med, at der ikke er kommet bøger fra centret i 2009. To manuskripter er dog tæt på at kunne udgives. Det ene er Renæssancens befæstede byer, bind 5 af Danske Bystudier. Det andet er seniorforsker Jørgen Mikkelsens manuskript Urbanisering og bysystemer i Europa indtil ca. 1800 – en oversigt over nyere forskningsresultater. Jørgen Mikkelsen er næstformand for centrets bestyrelse og formand for Dansk Komité for Byhistorie. Hans manuskript er skrevet under et tidligere projekt, som centret ledede med finansiering fra forskningsrådet og indeholder dels historiske redegørelser, dels præsentationer af forskellige modeller og teorier. Det vil derfor være særdeles velegnet til undervisning og studerende.

Det er imidlertid blevet meget vanskeligere at skaffe midler til at udgive forskningsbøger i et godt format. Forskningsrådet har nemlig lagt sin støttepolitik om, så man nu kun kan få støtte til bøger, hvis de er indeholdt i et kommende projekt. Da disse bøger er resultatet af tidligere projekter, kan man ikke komme i betragtning, og der blev ikke lavet nogen overgangsordning. Centret har derfor grund til at være ekstra taknemmelig for den støtte, Aarhus Universitets Forskningsfond yder til bøger, og det er da også med en rundhåndet bevilling fra denne fond, at udgivelsen af renæssancebogen nu langt om længe er blevet sikret.

Den Virtuelle Landsudstilling

17. maj, dagen for Den Gamle Bys 100-års-jubilæum, kunne vi byde indenfor i et nyt tredimensionelt historisk univers. Denne dag blev Den Virtuelle Landsudstilling åbnet, udviklet med støtte fra Kulturarvsstyrelsens pulje for innovativ webformidling, Kulturnet Danmark-puljen. Den Virtuelle Landsudstilling er udviklet i tæt samarbejde med CAVI – Center for Avanceret Visualisering ved Aarhus Universitet.

Den Virtuelle Landsudstilling er på en måde en genskabning af Landudstillingen i Århus 1909. I mangt og meget er der tale om en videreførelse af Den Virtuelle Købstad, som centret udviklede i 2007. Modellen er bygget op omkring målfaste arkitekttegninger fra udstillingen, og disse tegninger er så modelleret i tre dimensioner, så man kan bevæge sig rundt i udstillingen. Ligesom i Den Virtuelle Købstad er der lagt forskellige tekster og informationer ind i modellen, som man enten kan få frem ved at følge nogle guidede ture via et kort, eller man kan selv gå på opdagelse og fremkalde informationen, når man støder på særlige hotspots inde i modellen. Denne gang har vi gjort ekstra meget ud af teksterne og lagt flere fotografier og endog film ind i modellen. Formidlingsmæssigt har vi grebet det sådan an, at vi bevidst har lagt lidt afstand til en direkte naturalistisk gengivelse. Vi valgte at gengive arkitekttegningerne for at gøre det synligt for brugerne, at der er tale om en rekonstruktion. Lægger man sig for tæt op ad et naturalistisk udtryk i en sådan 3D-model af et historisk miljø, risikerer man for let, at folk får en forventning om, at alt er med, og at alt ligner fortiden til forveksling. Vi har kaldt fremgangsmåden, at man bevæger sig rundt i en virtuel kilderepræsentation.

Den Virtuelle Landsudstilling er i sig selv en teknisk avanceret form for historieformidling på internettet, men denne gang har vi også kunne give modellen en mere synlig position på museet. Fra maj og året ud var der opstillet fire computere med modellen i Borgmestergårdens udstillingslokale, så museets gæster kunnet prøve kræfter med joystick og mus og få modellen til at lystre.

I skrivende stund er vi ved at lægge planer for, hvordan modellen kan blive en del af Århus Kommunes officielle markering af Landsudstillingens jubilæumsår. Det sker i samarbejde med sekretariatet Dialog 09, og planerne går i retning af at lade modellen fremvise i et pakhus på havnen, der skal danne ramme for en række bud på Fremtidens By. Det ender dermed med, at Den Virtuelle Landsudstilling får et stort publikum, ligesom den fik en solid omtale i lokale og landsdækkende medier, både aviser og tv.

Godsbanegården i Århus

Godsbanegården i Århus har ligget tom i en række år, mens man har diskuteret planerne for den fremtidige anvendelse af det spændende område. Århus Kommune har nu bestemt sig for at omdanne stedet til et kulturproduktionssted. I den forbindelse blev centret anmodet om at ansøge Kulturarvsstyrelsen om støtte til at gennemføre en dokumentation af bygningerne og stedets historie. Formålet var i sidste ende at kunne kvalificere de firmaer, der vil deltage i konkurrencen om at ombygge området, med viden om stedets historie og bevaringsværdige elementer.

På to måneder skrev centrets medarbejdere Kristian Buhl Thomsen og Jeppe Klok Due en 107 sider lang rapport. Rapporten kommer omkring jernbanens, godstrafikkens, anlæggets og bygningernes historie og slutter med at angive nogle kulturhistoriske dele, der efter vores opfattelse bør bevares. Der blev fremskaffet fotodokumentation og masser af kort og tegninger, som arkitekterne og byplanlæggerne kan arbejde videre med. Det hele blev fra vores side afsluttet med en offentlig rundvisning, der tiltrak 50 mennesker en kølig junidag. Især var der kommet mange tidligere banefolk for at høre, hvad deres gamle arbejdsplads havde gemt på af historie.

Det er første gang, centret laver en sådan myndighedsopgave. Hvis lejligheden byder sig igen, vil vi gribe den. Fra vores side kunne det være en måde at udvide centrets virksomhed, selvom det også er en udfordring at stille med et udrykningshold af historikere, når vi ikke har flere fastansatte, end vi har.

Specialer ved Institut for Historie og Områdestudier

Centrets medarbejdere har ikke haft undervisning på Aarhus Universitet i byhistoriske emner i år, så den tætteste kontakt med de studerende har været de specialer, der skrives på historiestudiet.

I lighed med tidligere år har der været studerende med interesse i at skrive et speciale, der på den ene eller den anden måde understøtter Den Gamle Bys Moderne By med specialstudier eller generel viden. Det betyder, at de fleste specialer ved centret efterhånden skrives om 1900tallets byer. Det gælder f.eks. et speciale om byplanlægningen, boligudviklingen og bosætningsmønstrene i Viborg 1938-1974, en undersøgelse af foreningslivet i udvalgte byer i 1920erne og en analyse af de danske byers udvikling efter 1960 set i lyset af industriens tilbagegang og informationssamfundets fremkomst i samme periode. Et fjerde speciale handlede om reformationens betydning for byrummets anvendelse i 1500-tallet. I øjeblikket skrives der på specialer om city branding i Århus, indvandringen af EU-borgere og andre emner med aktuel interesse.

Professor i byhistorie

Institut for Historie og Områdestudier har som omtalt i tidligere årsberetninger en løbende satsning på emnet By og Land. Instituttet tæller mange medarbejdere, der deler denne interesse, men det har ikke ført til konferencer i 2009.

Derimod har instituttet og Det Humanistiske Fakultet vist byhistorien den store interesse at udpege den norske historiker, dr.philos Finn-Einar Eliassen til adjungeret professor i byhistorie. Det er en ulønnet hæderstitel, der dog indebærer en forventning om, at den adjungerede professor knytter forskningsmæssige kontakter til stedet. Finn-Einar Eliassens doktorafhandling hedder Norsk småbyføydalisme Grunneiere, huseiere og husleiere i norske småbyer ca.1650-1800 og udkom i 1999. Hans videnskabelige produktion har været koncentreret om den førindustrielle by og i særdeleshed om den nordiske ‘småby’. Hans doktorafhandling var således en analyse af byvæksten og fremkomsten af en bykultur langs den norske kyst. Disse studier af småbyer og de tidligt moderne byers afhængighed af lokale, ofte feudale, ejendomsforhold og kulturer har Finn-Einar Eliassen videreført i international sammenhæng sammen med forskellige studier af byerne i den europæiske periferi.

Master Class

Master class er et begreb fra musikkens verden, hvor åbenlyse talenter modtager intens undervisning af anerkendte kunstnere, gerne for åbent tæppe. I disse år vinder begrebet indpas i den humanistiske forskning, og i juni bød Dansk Center for Byhistorie seks danske ph.d.-studerende velkomne til en master class, Urbane og rurale verdener: typer, isolation og interaktion. Det foregik med støtte fra Forskerskolen for Historie.

De to indkaldte masters var ovennævnte Finn-Einar Eliassen og seniorforsker Karl Peder Pedersen fra Statens Arkiver. Deres opgave var at forholde sig kritisk og konstruktivt til de papers, som de ph.d.-studerende havde indsendt i forvejen, og dermed lede dem frem mod at skrive endnu bedre afhandlinger. Det var et par intense dage for alle deltagere, men det forlød samstemmende, at udbyttet havde været stort. En anden god effekt af et sådant arrangement er, at der bygges netværk mellem fremtidens forskere, og det er da bestemt i centrets interesse, at det står i midten af disse netværk.

Internationalt samarbejde

Søren Bitsch Christensen blev i 2008 indvalgt i den prestigefyldte forening The European Association for Urban Historians. Det er denne forening, der står bag de store byhistoriske konferencer, der hvert andet år samler mange hundrede byhistorikere fra hele verden et sted i Europa. I år lagde foreningen programmet for den næste konference, der under titlen City and Society bliver afholdt i belgiske Gent i august 2010.

Sammensætningen af programmet for disse store konferencer er i bedste fald ganske retningsgivende for den forskning, der bliver lavet. Rundt omkring retter forskerne deres arbejde ind efter at kunne få taletid på de sessioner, der passer til deres forskning. Der er mange flere forslag til sessioner, end der er plads til, og konkurrencen om pladserne er hård. Det ville være upassende at have nationale briller på i udvælgelsen af sessioner, så medlemskabet af foreningens bestyrelse er ikke i første række til for at tjene nationale interesser. Flere danske forslag kom dog igennem. Det er også sådan, at man opfattes som nationale repræsentanter, når det gælder afrapportering af byhistoriens status i de enkelte lande mv., og det vil med tiden vise sig at være nyttigt at have et talerør for dansk byhistorie – og for vores center – på det allerhøjeste plan inden for faget.

Byhistorisk Bibliografi og Den Digitale Byport

Centrets website med byhistoriske databaser, Den Digitale Byport, er i år ikke blevet tilføjet andre nye dele end Den Virtuelle Landsudstilling. Dog er der blevet arbejdet meget på en mere usynlig del af websitens oversigt over byhistorisk litteratur, Byhistorisk Bibliografi. Desuden syntes vi efterhånden, at vores layout var kommet til at se lidt træt ud, og vi havde også brug for nogle bedre værktøjer til at vedligeholde det hele. Mod slutningen af året valgte vi derfor at lægge det hele om til et nyt design, og i den forbindelse lod vi de to hjemmesider – centrets egen hjemmeside med oplysninger om os selv, forskning osv. samt Den Digitale Byport – smelte sammen i ét design.

Vores webressourcer bliver stadig anvendt af et tilfredsstillende antal brugere. Vores statistikker viser, at 175.000 brugere var forbi hjemmesiden inden for 12 måneder, heraf var de 150.000 det, man kalder unikke brugere. Der blev fremvist en halv million sider. Der var 3000, der i årets løb havde været inde omkring Den Virtuelle Købstad og lidt færre, der havde besøgt Den Virtuelle Landsudstilling. Det er dog lidt vanskeligt at udregne de præcise tal, og når f.eks. skoleklasser benytter en af de to 3D-modelle – hvad vi ved, at de gør fra tid til anden – tæller det kun som én gæst.

Byhistorisk Bibliografi er en af de mest benyttede webressourcer. Det kan man se af besøgsstatistikken, og anvendelsen stiger formentlig også i takt med, at vi lægger flere og flere manuskripter ud i digital form. De fleste af historiespecialerne kommer f.eks. ud på denne måde. Men det er uhyre tidskrævende at lægge poster ind i en sådan bibliografi, og udviklingen er som altid afhængig af, at vi kan få støtte til det udefra. Det var derfor med stor glæde, at Aarhus Universitet valgte at give en jubilæumsgave til Den Gamle By med ønske om, at den skulle anvendes til gavn for centret, og valget faldt så på Byhistorisk Bibliografi. Gavebeløbet gjorde det muligt at komme et stort skridt videre, og mon ikke, at vi også får midler til at få det sidste med, så bibliografien er ført frem til 2001.

Organisation

Dansk Center for Byhistorie drives fortsat af de to oprindelige parthavere, Den Gamle By og Institut for Historie og Områdestudier ved Aarhus Universitet. Dansk Komité for Byhistorie fungerer som centrets repræsentantskab. Komiteen har i de senere år taget fat på rekruttering af nye kræfter fra de mest aktive forsknings- og ph.d.-miljøer og arkiver og museer. Formen for komiteens årsmøder er også lagt om, så de nu – foruden det pligtige årsmødestof – har form af en levende idé- og projektudveksling mellem aktive forskere. Omlægningen har ganske givet styrket både komiteen og centrets rolle som netværksskaber, og der vil blive arbejdet endnu mere i samme retning i de kommende år.

Centrets bestyrelse var i 2009 leder af formanden, museumsdirektør Thomas Bloch Ravn, valgt af Den Gamle By ligesom universitetslektor André Wang Hansen. Institutleder Jan Ifversen fra Institut for Historie og Områdestudier var næstformand. Instituttets andet medlem var professor Bjørn Poulsen. Seniorforsker Jørgen Mikkelsen havde sæde i bestyrelsen i sin egenskab af formand for Dansk Komité for Byhistorie.

Forskning og publikationer

Lektor Søren Bitsch Christensen
Redaktør for Ribe Bys Historie 1-3 (under udgivelse). Redaktør af Århus Godsbanegård – historie og kulturarvsanbefalinger, rapport til Århus Kommune.
Ph.d.-studerende Mette Mortensen
Vinkler på forholdet mellem land og by igennem 2500 år – en konferencerapport, Fortid og Nutid, 3, side 37-47.
Mennesket med de mange ansigter, anmeldelse af Birgitte Possing: Uden omsvøb. Portræt af Bodil Koch, Kontur 2009/18, side 164-166.

Faglige hverv

Lektor Søren Bitsch Christensen
Bestyrelsesmedlem i The European Association of Urban Historians og medlem af International Advisory Board, Urban History. Formand for Dansk Historisk Fællesråd, medlem af Dansk Byhistorisk Komité, bestyrelsesmedlem i Jysk Selskab for Historie og medlem af repræsentantskabet for Foreningen for Bykultur i Århus. Medlem af ph.d.-bedømmelsesudvalg ved Syddansk Universitet 2009.
Ph.d.-studerende Mette Mortensen
Associeret medlem af Center for Bolig og Velfærd, medlem af Dansk Komité for Byhistorie, bestyrelsesmedlem i Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie. Medredaktør af Fortid og Nutid

Konferencer, studierejser og foredrag

Lektor Søren Bitsch Christensen
Foredrag om handelshistorie ved Sammenslutningen af Lokalarkivers årsmøde i Middelfart 3. oktober, foredrag om citybranding for Visit Sjælland i Korsør 5. marts, foredrag om 3D og formidling, Nationalmuseet 4. november. Deltaget i konference i Center for Kommunalhistorie i Vejle 29. april om idræts- og kulturpolitik og i konference om Bygenbrug arrangeret af Byplanhistorisk Udvalg, København 6. november. Deltaget i bestyrelsesmøde i The European Association of Urban Historians i Ghent i Belgien 13.-15. marts og i adskillige møder i Dansk Historisk Fællesråd og i møder for forfatterteamet for Ribe Bys Historie. Arrangør af Dansk Komité for Byhistories årsmøde i Århus 17. september.
Ph.d.-studerende Mette Mortensen
Foredrag om Pensionatsliv i København i det 20. århundrede, Københavns Stadsarkiv, 4. maj, deltaget i konferencen Single Women in Europe and the Middle East, 1800-2000, 19. marts i Bergen og møde i Center for Bolig og Velfærd, 10.-12. december 2008 i Middelfart. Deltaget i Dansk Komité for Byhistories årsmøde i Århus 17. september.

Personale

Ved Dansk Center for Byhistorie har Jeppe Klok Due været ansat fra 1. september 2008 til 1. maj 2009 som historisk medarbejder ved de to projekter Den Virtuelle Landsudstilling og Godsbanegården. Kristian Buhl Thomsen var i januar beskæftiget ved Godsbanegårdsprojektet og i august til november med at udvikle centrets hjemmeside. Casper Thomsen Juhl har været praktikant og siden studentermedarbejder året igennem.

Centret ledes af lektor Søren Bitsch Christensen og har yderligere tilknyttet ph.d.-studerende Mette Mortensen og ph.d.-studerende Jeppe Norskov Stokholm.

English summary

The Danish Centre for Urban History is a joint venture of Den Gamle By and Aarhus University. In commemoration of the 100th anniversary of the National Exhibition in Aarhus 1909, the centre developed a web three-dimensional model of the exhibition, enriched with texts, films and picture. It can be accessed at http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/landsudstillingen/. The publication of databases on the urban history website remains an important part of the centre's communication strategy, and this year's largest effort was an enlargement of the Urban History Bibliography and a new design for the whole website. For the first time, the centre was engaged by public authorities to compile a documentation of an urban renewal site, the railway goods station in Århus. Finally, the centre has begun sketching and editing a three-volume town history of Ribe, Denmark's oldest town. This is a commission work for Esbjerg Council.